Solsystemet
Her kan du udforske vores enorme solsystem. Lær Solen, planeterne og fjerne afkroge af Solsystemet at kende, og få nederst på siden overblik over forskningens seneste opdagelser.
\
Top 6
Månedens mest læste om Solsystemet
1
Solsystemets planeter
Det klassiske solsystem har otte planeter, der alle har Solen som omdrejningspunkt.
De fire indre: Merkur, Venus, Jorden og Mars.
De fire store ydre planeter: Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.
Og så spekuleres der i, om der kan findes en niende planet - kaldet Planet 9 eller Planet X - som vi endnu ikke kender til.
\ Anbefalet artikel
Dværgplaneten Pluto
Før århundredeskiftet havde den lille, fjerne klode Pluto faktisk også status af planet.
Da den er så lille og så langt borte, blev Pluto først opdaget i 1930 af den unge astronom Clyde Tombaugh (1906-1997) fra Lowell Observatoriet i Arizona.
Pluto bevarede sin status som planet indtil 2006, hvor astronomerne indførte et nyt begreb, som degraderede Pluto til, hvad man kaldte en dværgplanet.
\ Anbefalet artikel
Det skete heldigvis først, efter man i januar 2006 opsendte rumsonden New Horizons med kurs mod Pluto. Da rumsonden fløj forbi Pluto i juli 2015, så vi en forbløffende ny verden.
I stedet for en død klode med et ensformigt landskab dukkede der et højst varieret landskab op med udstrakte sletter af frosset nitrogen – hvilket viser hvor koldt der er på Pluto, samt kaotiske områder, der viste, at Pluto har haft en geologisk meget aktiv fortid.
\ Anbefalet artikel
Kuiperbæltet
Pluto fik nu en ny status som medlem af området udenfor det klassiske solsystem. Det område, der kaldes Kuiperbæltet.
Efter den vellykkede forbiflyvning af Pluto og dens måner, var det naturligt at lade New Horizons lægge vejen forbi en anden klode i Kuiperbæltet.
Hubble-teleskopet havde nogle år forinden fået opgaven med at finde en passende klode, som rumsonden ville komme i nærheden af.
Ud af flere mulige kandidater valgte man en mindre klode, der fik navnet Ultima Thule - et navn, vi kun kunne være helt tilfredse med på vore breddegrader.
Og 1. januar 2019 - fire år efter mødet med Pluto - fløj New Horizons forbi den lille klode, som da blev det fjerneste objekt i Solsystemet, der er besøgt af en rumsonde. Afstanden til Solen var omkring 6,5 milliarder km.
Desværre fik den ikke lov at beholde sit navn. Efter forbiflyvningen skiftede navnet til Arrokoth efter en lokal amerikansk indianerstamme.
\ Anbefalet artikel
I dag kender vi flere tusinde kloder i Kuiperbæltet, ligesom der også findes en masse kometer her med omløbstider op til et par hundrede år.
Kuiperbæltet har sit navn efter astronomen Gerard Kuiper (1905-1973), der forudsagde eksistensen af et sådant område i 1951.
Kuiperbæltet strækker sig formodentlig over et område mellem 30 til 50 AE, hvor 1 AE er Jordens afstand til Solen på 149,6 millioner km.
Oortskyen
Men det ydre solsystem slutter ikke med Kuiberbæltet.
Det yderste område bærer navnet Oortskyen efter den hollandske astronom Jan Oort (1900-1992), der i 1950 fremsatte den teori, at de meget langperiodiske kometer med omløbstider over 200 år stammede fra en enorm sky af iskloder meget langt fra det indre solsystem.
Oortskyen befinder sig mange tusinde AE fra Solen og rækker formentlig ud til en afstand på et par lysår - eller omkring halvdelen af vejen ud til vores nærmeste nabostjerne Alfa Centauri.
Og det er ganske nærliggende at forestille sig, at vi herude grænser op til en Oortsky for vores nabostjerne i rummet. Oortskyen består formentlig af en masse små iskloder, der leverer stof til de langperiodiske kometer, vi fra tid til anden gennem historien har haft besøg af.
Skrevet af Henrik og Helle Stub
Lektorer i astronomi, fysik og matematik
30. marts 2024
