10 fakta om god søvn, søvnbesvær og mærkelige søvnvaner

Vi gør det alle sammen, nogle for lidt, og andre for meget.

Sover.

I dag er 'World Sleep Day', hvor søvn hyldes verden over, og der sættes fokus på denne vigtige tilstand.

Derfor opsummerer vi her 10 pointer fra vores allerbedste artikler om søvnens vigtige funktioner og de sjove og mærkelige ting, der kan ske, når vi sover.

1. Søvnen er en aktivitets-ændring i hjernen

Når du lægger dig ned med lukkede øjne, sker der nogle ændringer i hjerneaktiviteten, som gradvist sender dig mod den sovende tilstand. Aktiviteten i hjernen påvirkes af elektriske strømme mellem nervecellerne i hjernen, som, man mener, er styret af saltbalancen rundt omkring nervecellerne.

Lidt efter finder kroppen derfor ind i en døs, som er stadie nummer ét ud af fire søvnstadier, der gentages igen og igen i løbet af hele natten, som du også kan læse mere om i artiklen 'Sådan foregår en god nats søvn'.

2. For lidt søvn forbundet med dårligt helbred

Ovenstående er vel at mærke et pragteksemplar på en nattesøvn, som det ikke er alle, der er så heldige at ramme hver nat - og det kan have konsekvenser. Hvis man har søvnbesvær gennem længere tid, tyder det på, at risikoen er større for overvægt, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og en lidt højere dødelighed.

3. Ufarligt at sove for lidt et par nætter

... men bare rolig! Man kan nemt blive nervøs for, om man nu får sovet godt nok, men et par nætter med dårlig søvn sætter ikke varige spor. Hvis man derimod har fået 1-2 timer for lidt søvn hver nat i en hel uge, begynder det at kunne være skadeligt for helbredet.

4. Sådan løser du dine søvnproblemer

Du kan selv skrue på mange knapper i dit liv for at få en bedre søvn. At kvitte smøgerne eller skrive dine bekymringer ned på en liste 3-4 timer inden sengetid er bare to ud af mange råd, som forskere giver dig i følgende to artikler:

• 'Sådan løser du dine søvnproblemer'
• '5 videnskabelige råd til gød søvn'

Vi har også samlet alle rådene til dig i en boks under denne artikel.

5. Teenager holdt sig vågen 11 døgn

Den dengang 17-årige amerikanske high school-elev Randy Gardner er indehaver af en rekord for at have holdt sig vågen i 11 dage i streg tilbage i 1964 som led i et skoleeksperiment.

Eksperimentet vækkede opmærksomheden hos en søvnforsker, som undervejs observerede de tydelige tegn, som den manglende søvn satte på Randy Gardner. For eksempel havde han på fjerdedagen hallucinationer og oplevede drømmeagtige tilstande, hvor han troede, han gik igennem en have. 10 dage efter endt eksperimentet var der heldigvis ingen alvorlige mén at spore hos ham.

Læs mere i artiklen: 'Hvor længe kan man holde sig vågen'.

6. Sov bedre til blød jazz og panfløjte

At musik hjælper dig til at sove, har du sikkert hørt rygter om, og det passer! Forsøgspersonerne i et stort, fransk studie havde overordnet en bedre søvnkvalitet, når der blev spillet musik for dem i søvnen. Hvilken type musik, det skal være, er ikke helt klart, men i studiet er der hovedsageligt tale om rolig jazz og panfløjte-musik.

7. A-mennesker tjener mest

Indtil for 200-300 år siden sov danskerne ikke hele natten igennem, men i stedet i flere omgange spredt ud over døgnet. I dag er samfundet indrettet på en måde, hvor vi har brug for én lang nattesøvn. Fordi hjulene i vores moderne samfund begynder at rulle fra tidlig morgen, passer det bedre til de morgenfriske A-mennesker end til de nataktive B-mennesker. Det er sandsynligvis derfor, at forskning tidligere har vist, at A-mennesker gennemsnitligt tjener mere end B-mennesker.

8. Du kan lære, mens du sover

Det ser ud til, at vi er i stand til at genkende mønstre i vilkårlig støj, også kaldet hvid støj, både i vågen og sovende tilstand, hvis vi i forvejen har hørt dem i søvne. Det tyder derfor på, at vi kan ‘lagre’ informationer i hjernen under det stadie af søvnen, der kaldes REM-søvn, hvor hjernebølgernes aktivitet minder om den, der ses i vågne hjerner.

Men selvom du måske fristes til at afspille lyde om natten, bedes du venligst lade være med det, siger forskerne, fordi det sætter hjernen på overarbejde og kan resultere i en dårlig søvn. Om det også gælder panfløjte-musik, melder forskerne ikke noget om.

9. Vi snakker i søvne på grund af manglende hæmninger

»Mmmnejj, ikke cheeseburger i vaskemaskinen...«, lyder det jamrende fra den sovende i mørket i den anden side af sengen. Det giver ingen mening, for det er bare snak i søvne, som de fleste nok har oplevet enten selv at blive citeret for, eller har hørt hos andre sovende.

Snakken er udtryk for den sovende hjernes bearbejdning af de indtryk, man har samlet i løbet af dagen. Normalvis er vi motorisk hæmmede i søvnen, så vi ligger vi helt stille og er tavse. Men ind imellem kan hæmningerne svigte, og ord i underlige kombinationer kan slippe ud. De underlige kombinationer vil ifølge en søvnforsker altid være så tilfældige, at man ikke skal være nervøs for at afsløre hemmeligheder i søvne.

Læs mere i artiklen ‘Hvorfor snakker man i søvne’.

10. Søvnige spiser mere junk

Når vi sover for lidt, ser det ud til, at hjernen går i en slags hamstrings-mode. Vores hjernecenter for impulser bliver i højere grad aktiveret, når vi er trætte og fristes af kalorietung mad, end når vi er udhvilede. Det kan ifølge en hjerneforsker være en forsvarsmekanisme for at sikre, at kroppen har nok energi.

Det kan du læse om i artiklen 'Søvnmangel får dig til at spise junkfood'.