Det er ufarligt at sove for lidt et par nætter
Man bliver ukoncentreret og i dårligt humør næste dag, hvis man får under seks timers søvn en enkelt nat, men der skal gå uger og måneder med vedvarende søvnmangel, før det går ud over helbredet, fortalte søvnforskere i en livechat på Videnskab.dk.

Hvis du sover for lidt en enkelt nat, kommer du sikkert til at gabe og være ukoncentreret den næste dag. Men søvnmangel går ikke ud over dit helbred, medmindre problemet varer i uger og måneder. (Foto: Shutterstock)

Hvis du sover for lidt en enkelt nat, kommer du sikkert til at gabe og være ukoncentreret den næste dag. Men søvnmangel går ikke ud over dit helbred, medmindre problemet varer i uger og måneder. (Foto: Shutterstock)

Man kan hurtigt blive lidt nervøs over, om man får sovet godt nok, når man kigger i Videnskab.dk's arkiv om søvn og læser om søvnens store betydning for helbredet.

Men bare rolig – et par nætters dårlig søvn sætter ikke varige spor.

Sådan lød det samstemmende fra tre danske søvnforskere, der 1. juli svarede på spørgsmål om søvn både i en livechat på Videnskab.dk og under et foredrag på Roskilde Festival.

»Hvis man er i akut søvnunderskud og har mulighed for at sove inden for få dage, har et søvnunderskud ingen betydning,« forklarede Poul Jennum, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital og Rigshospitalet.

Søvnmangel over uger og måneder kan skade helbredet

Den beroligende udtalelse faldt i livechatten, efter at læseren Peter havde spurgt om, hvor længe man kan være i søvnunderskud, før det begynder at få alvorlige konsekvenser for helbredet – som f.eks. under en hel Roskilde Festival.

Peter har givetvis læst vores artikel om en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, der konkluderer, at søvnproblemer øger risikoen for at udvikle fedme, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Men der skal mere end en enkelt uges søvnmangel til, før det går så galt, forklarer Poul Jennum, der har stået i spidsen for udarbejdelsen af rapporten.

»Man kan opleve søvnunderskud over uger til måneder, f.eks. hvis man sover 1-2 timer for lidt per nat. Herved akkumuleres søvnunderskuddet. Det er den type søvnmangel, der er særlig helbredsskadelig,« svarede Poul Jennum uddybende.

Helt normalt at vågne kortvarigt om natten

Det er heller ikke nødvendigt at sove som en sten hele natten. Læseren Charlotte skrev, at hun vågner kortvarigt 3-4 gange om natten, men det skal hun ikke bekymre sig om, forklarede søvnforskeren Alice Jessie Clark, der også deltog i chatten.

»Det er helt normalt at have flere korte opvågninger i løbet af natten, og det er ikke et problem, hvis du nemt kan falde i søvn igen. Hvis du derimod ligger lysvågen og ikke kan falde i søvn igen, kan det have negative konsekvenser for din søvn og på sigt også risikoen for sygdom, hvis søvnproblemerne bliver mere kroniske. Men hvis du hurtigt falder i søvn igen, skal du ikke umiddelbart bekymre dig om dine opvågninger,« skrev Alice Jessie Clark, der er postdoc ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Faktisk har et almindeligt menneske 25 kortvarige opvågninger på en nat. Det er en helt naturlig og vigtig funktion, tilføjede Poul Jennum:

»Formålet hermed er, at vores hjerne hele tiden måler, om der er 'faresignaler' - man ligger på en arm, der er støj fra omgivelser, eller barnet græder.«

Koncentrationsevnen ryger, men søvn genopretter den

Samtidig med livechatten holdt en tredje søvnforsker, Birgitte Kornum, foredrag på Roskilde Festival om søvn. Hun forklarede foran de fremmødte festivaldeltagere, at det går ud over hjernens evne til at modtage ny information, hvis man sover mindre end seks timer på et døgn.

»Hvis I havde sovet mindre end seks timer, ville jeg være i tvivl om, hvorvidt I overhovedet ville få noget ud af det her foredrag, eller om I bare ville sidde og døse hen,« sagde Birgitte Kornum, der er seniorforsker på Glostrup Hospital, hvorefter hun henviste til en række undersøgelser af de umiddelbare konsekvenser af søvnunderskud:

»De folk, der sover under seks timer eller mindre en nat, har allerede dagen efter forringet hjernefunktion. Det første, der ryger, er evnen til at koncentrere sig,« sagde hun.

Men koncentrationsevnen vender tilbage i fuld styrke efter en god nats søvn.

»I den periode hvor man ikke får sovet, der lærer man ikke nok, og man er i dårligere humør, men man fejler ingenting, når man først får sovet igen. Man skal ikke være bange for langtidskonsekvenser – man skal være bange for i morgen,« sagde Birgitte Kornum.

Indhent søvnen med en middagslur

Heldigvis kan man fordele søvnen, som man vil, så hvis man har sovet et par timer for lidt om natten, kan det indhentes med en god gammeldags middagslur. Man skal dog ikke tro, at en middagslur kan erstatte mere søvn, end luren varer.

»Uanset hvornår på dagen, man sover, så tæller én times søvn som én times søvn. Så man kan godt tage to timers middagslur og så nøjes med 5 ½ timers nattesøvn, og så har det samme gavnlige effekt for hjernen,« forklarede Birgitte Kornum.

Birgitte Kornum understegede, at det er meget individuelt, hvor længe man skal sove. Gennemsnitligt sover vi omkring 7 ½ timer, men nogle har brug for ni timer, og andre klarer sig fint med seks timer på øjet.

I livechatten på Videnskab.dk handlede spørgsmålene også om drømme, spisevaner, narkolepsi, stress, lys og meget andet. Læs hele chatten om søvn i artiklen Videnskabens svar på spørgsmål om den gode søvn

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.