Hvorfor snakker man i søvne?
Flere læsere har spekuleret på, hvorfor vi mennesker mon finder på at tale, mens vi ligger og sover.
Tale i søvne

Børn taler mere i søvne end voksne, og kvinder taler mere i søvne end mænd. Men søvnforskerne ved ikke, hvorfor nogle gør det mere end andre. (Illustration: Shutterstock)

Børn taler mere i søvne end voksne, og kvinder taler mere i søvne end mænd. Men søvnforskerne ved ikke, hvorfor nogle gør det mere end andre. (Illustration: Shutterstock)

Du har sikkert prøvet det. En person, der ellers ligger fredeligt og sover, begynder pludselig at tale.

Det er ellers ikke helt oplagt, da sovende mennesker normalt er meget lidt udadvendte, men det sker altså af og til.

Således også for flere af vores læsere. Både Jonas Henriksen og Martin Laursen har skrevet ind og spurgt om det samme spørgsmål: Hvorfor taler nogle mennesker i søvne?

Det er jo et godt spørgsmål, og vi har derfor taget fat på professor og leder af Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Sygehus, Poul Jennum.

Han starter med at understrege, at det er et fuldstændig normalt fænomen, som sker hos både børn og voksne. Men som så ofte med søvnrelaterede spørgsmål er svaret lidt kompliceret.

»Søvnsnak er formentlig et udtryk for de hjerneprocesser, som sker, mens vi sover. En form for automatadfærd, hvor vi udfører bestemte handlinger. Som vågen etablerer man jo en række input, som så bearbejdes, mens man sover. Det er det, vi på godt dansk kalder for 'memory consolidations',« fortæller Poul Jennum.

LÆS OGSÅ: Hvorfor kan jeg være vågen og sove på samme tid?

Hæmningerne svigter under søvnen

Men det betyder ikke i sig selv, at man begynder at snakke, mens man sover. Der skal mere til.

»Når man sover, foregår der i hjernen en aktiv hæmning af motoriske udtryk. Det er den hæmning, der gør, at vi for eksempel ikke begynder at bevæge os, når vi sover, og den forhindrer os også i at tale,« siger Poul Jennum.

Men nogle gange svigter den hæmning, og så kan kroppen komme til at gøre nogle af de ting, den ellers ikke burde.

»Når folk snakker i søvne, er det fordi, der en gang imellem kommer noget igennem hæmningen,« fortæller han.

»Det er det samme, der sker, når folk ligger og bevæger sig, mens de sover. Men det kommer altså også til udtryk i lidt mere komplekse aktiviteter som at snakke i søvne eller søvngængeri,« siger Poul Jennum.

Ifølge mange historier om folks søvnsnakken hænger den sovende talestrøm ofte sammen med den sovendes drømme. Men rent faktisk er det sædvanligvis ikke tilfældet i virkeligheden.

»Almindelig søvnsnakken sker i non-REM-søvn og derfor altså ikke i drømmesøvnen. Tankeindholdet er mere rigidt og formelt under non-REM-søvnen og ikke så fantasifyldt og frit som i drømmesøvnen. Snakken og bevægelserne under søvnen er derfor som regel udtryk for automathandlinger, som styres i basale dele af hjernen og er ikke udleven af drømmene,« siger Poul Jennum.

»I visse dele af psykoanalysen forsøgte man ellers at bruge søvnsnakken. Ideen var, at man kunne danne sig et indtryk af de dybere underliggende processer i hjernen. Men det var dog uden succes,« siger han.

LÆS OGSÅ: Du kan lære, mens du sover

Søvnsnakken giver ikke mening

Det store spørgsmål er nu, hvad man så egentlig kan bruge disse verbale udgydelser fra sovende mennesker til?

Svaret er imidlertid relativt nedslående. Man kan nemlig ikke bruge dem til ret meget.

»Hvis man forsøger at få noget, der giver mening ud af folk, der snakker i søvne, kan man lige så godt opgive. Her er der måske nogle psykologer, der vil være uenige med mig, men det er altså meget sjældent, at der kommer noget meningsfyldt ud af det,« siger Poul Jennum.

»Hjerneprocesserne, når man sover, er ganske vist ikke tilfældige; de afspejler jo de erfaringer, vi gør os i løbet af dagen. Men de kommer alligevel i en form for uorden, og søvnsnak giver derfor næsten aldrig mening,« fortæller den danske søvnforsker.

Og hvis man forestiller sig, at man kan lokke nogle hemmeligheder ud af sin kæreste eller venner, mens de sover, må man også tro om igen.

»Man kan heller ikke regne med at få hemmeligheder eller andre særlige oplysninger ud af folk, mens de sover. Det kan man også lige så godt opgive,« siger Poul Jennum.

Vi takker for svaret og sender en Videnskab.dk-T-shirt til både Martin og Jonas. Husk, at du kan læse flere spørgsmål og svar i vores arkiver eller sende en mail med dit eget spørgsmål til sv@videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Sexomni: Du har sex i søvne – men glemt det, når du vågner

LÆS OGSÅ: 10 fakta om god søvn, søvnbesvær og mærkelige søvnvaner

Denne artikel blev oprindeligt bragt på Videnskab.dk 21. juni 2010.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker