Giver tyngdedyner bedre søvn?

Fald hurtigere til ro og opnå bedre søvn. Beroliger og mindsker tankemylder. Hjælper barnet til at finde ro i egen krop.

Sådan skriver forskellige producenter om de gavnlige effekter af tyngdedyner.

Beskrivelserne er sød musik i ørerne på de mange danskere, der lider af søvnløshed. For ikke at tale om desperate forældre, der søger en smutvej til at få deres børn til at sove.

Men kan det virkelig passe? Kan tyngdedyner, dyner fulde af små kugler med en typisk vægt på mellem 5 og 11 kilo, virkelig give dig eller dit barn en bedre søvn?

»Nogle studier viser, at tyngdedyner kan have en beroligende effekt på personer med psykiske lidelser. Men der er ingen evidens for, at tyngdedyner har en effekt på søvnen hos raske personer – hverken for børn eller voksne,« lyder det korte svar fra søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum fra Københavns Universitet.

Hun bakkes op af søvnforsker John Axelsson fra Karolinska Institutet i Sverige.

»De studier, der er på området, er ofte små og peger i forskellige retninger. Der er intet, der tyder på, at tyngdedyner i sig selv kan ændre kvaliteten af søvnen for raske personer,« siger han.

Dyneproducenter henviser til forskning

Alligevel henviser flere virksomheder, der sælger tyngdedyner, til forskning som belæg for de søvnfremmende kvaliteter af de tunge dyner.

Eksempelvis linker tyngdedyneproducenten anewsleep.dk til et studie fra 2022 med 26 raske personer.

Forskerne undersøger udskillelse af tre hormoner, nemlig stresshormonet kortisol, kærlighedshormonet oxytocin og søvnhormonet melatonin.

De konkluderer, at der er let forhøjede niveauer af melatonin, det populært betegnede ’søvnhormon’, for de deltagere, der sov med en tung dyne, sammenlignet med deltagere, der sov med en almindelig dyne.

Men det resultat imponerer langtfra Birgitte Rahbek Kornum.

»Det er misvisende, at melatonin kaldes et søvnhormon. For hvis du ikke er træt i forvejen, vil melatonin ikke få dig til at falde i søvn. Melatonin er et hormon, der bliver udløst, når det er mørkt og er ikke nødvendigvis forbundet med træthed eller søvn. Derfor kan det ikke alene bruges som indikator for, at tyngdedynen har en gavnlig effekt på vores søvn,« forklarer hun.

Studiet finder desuden ingen forskel i udskillelsen af oxytocin og kortisol hos deltagerne.

»Overordnet finder studiet altså ingen effekt af at bruge en tyngdedyne. Det ville nemlig være en grov overfortolkning, at man ud fra en minimal stigning i udskillelsen af melatonin kan sige noget om effekten af tyngdedyner. Det er der ikke videnskabeligt belæg for – heller ikke når man tager studiets størrelse i betragtning,« siger Birgitte Rahbek Kornum.

Effekt på folk med psykiske lidelser kan ikke overføres

Andre tyngdedynesælgere, for eksempel Cura of Sweden, henviser på deres hjemmeside til et studie fra 2020, der bygger på data fra 120 patienter med forskellige lidelser som angst, søvnløshed og depression.

Patienterne blev opdelt i to grupper. Den ene sov med tyngdedyner i en måned, og den anden gruppe sov med en let plastikdyne. Ifølge de svenske forskerne bag studiet havde gruppen med tyngdedyner sovet markant bedre end den anden gruppe med de lette dyner.

»Men man kan overhovedet ikke bruge disse resultater til at sige noget om, hvordan effekten af tyngdedyner er på raske personer. Derfor er det problematisk, hvis folk går ud og bruger mange penge på de her dyner. Vi ved simpelthen ikke nok om, hvorvidt de virker eller ej,« forklarer Birgitte Rahbæk Kornum.

Det er søvnforsker og lektor i klinisk medicin Kira Vibe Jespersen fra Aarhus Universitet fuldstændig enig i.

»Studiet viser en positiv effekt hos mennesker med psykiatriske lidelser, men det kan vi ikke bruge som forskningsmæssig dokumentation for en effekt hos raske mennesker,« siger hun.

Ved intet om effekten på raske børn

Når det gælder børn, er der få studier, der har undersøgt effekten af tyngdedyner. Dem, der har, tager ofte udgangspunkt i børn med neurologiske forstyrrelser såsom angst, ADHD eller autisme.

I et studie af 26 børn med ADHD og søvnforstyrrelser i alderen 6 til 15 år viser forskernes analyse, at børnene selv oplever fordele ved at sove med tyngdedyner. De beretter, at dynen hjælper dem med at finde ro inden sengetid og bliver et led i en mere positiv søvnrutine.

»Vi ved, at nogle finder vægten fra en tyngdedyne beroligende, og effekten er blandt andet undersøgt for børn med ADHD. Dog ved vi ingenting om, hvordan tyngdedyner virker på søvnen hos på raske børn,« siger John Axelsson.

Forventningen om effekt giver effekt

Alligevel kan man ikke udelukke, at børn uden psykiske lidelser også kan opleve en bedre søvn med tyngdedynen. Men effekten skyldes formentlig placebo, uddyber han.

»Søvnforstyrrelser er et virkeligt vanskeligt område, og meget lidt medicin har store gavnlige effekter på søvnens længde og kvalitet. Men det, som virker ved medicinen – og formentlig også ved tyngdedyner – er patienternes forventning om en effekt. Altså en placeboeffekt.«

Det er altså ikke tyngdedynen i sig selv, der på magisk vis sender os hurtigere i drømmeland og giver os en oplevelse af en dybere søvn, men i stedet vores tro på, at de virker.

»Så når vi siger, at der forskningsmæssigt ikke er påvist en gavnlig effekt af tyngdedyner, betyder det ikke, at folk ikke kan opleve, at dynen virker. Ligesom ved meget anden søvnmedicin kan 50 til 70 procent af effekten knyttes til placebo,« forklarer John Axelsson.

Svært at få hjernen til at slappe af

I stedet for at købe sig fattig i tyngdedyner, der typisk koster mellem 500 og 1.500 kroner, bør vi i højere grad satse på at skabe de bedste rammer for vores søvn, mener Birgitte Rahbek Kornum.

»God søvn handler om at gøre hjernen klar til at sove. Der må ikke være fare på færde, vi må ikke være sultne, tørstige eller utrygge, hvis vi skal opnå en hviletilstand,« siger hun.

Men det er lettere sagt end gjort.

»Vi lever i en heftig verden, hvor der sker rigtig meget. Vi skal spise, putte børn og lige nå en masse underholdning på mobilen, inden vi går i seng. Så mange lægger sig i sengen og håber, at de kan falde i søvn på fem minutter. Det kan de færreste,« siger hun.

Derfor er det bedste, man kan gøre, at skabe et søvnritual, også selvom man er voksen.

»Mange er blevet gode til at lave såkaldte putteritualer for deres børn, hvor man siger godnat til forskellige ting i rummet, læser højt eller synger en sang før sengetid. Og det bør vi faktisk gøre som voksne også,« siger Birgitte Rahbek Kornum.

Eksempelvis kan voksne se 30 minutters fjernsyn eller læse en bog - gerne noget udramatisk - inden sengetid. Det skal bare være nogenlunde den samme rutine hver aften, så kroppen lærer, at nu skal den slappe af og snart sove, lyder rådet fra søvnforskeren.