Søvn er en rejse i hjernebølger
Søvn er en elektrisk cyklus med højdepunkter og lavpunkter, men det oplever vi ikke, for vi sover. Heldigvis kan søvnforskerne fortælle os, hvad der sker under søvnen

Søvn er svær at måle. Men vi kan måle hjernebølger. (Foto: colourbox )

 

Der foregår mange ting i hovedet på os, når vi sover.

Nervecellerne i hjernen skaber søvnen. Elektrisk ladning, udladning og afladning af cellerne ændrer hjernebølgerne og får os til at sove.

Søvnen er en helt anderledes tilstand end den vågne.

Søvnforskerne inddeler søvnen i fire stadier, der alle producerer forskellige hjernebølger og elektrisk aktivitet.

Fra den første døs til den specielle og drømmerige såkaldte REM-søvn i det fjerde og sidste stadie.

Søvnens udseende

Den tyske neurofysiolog Hans Berger var den første, der afslørede, hvordan søvn ser ud. I 1924 spændte han elektroder på hovedet af sovende mennesker.

Dermed kunne han se, at hjernen opførte sig helt anderledes under søvnen end i vågen tilstand.

Søvnforskningen fik med elektroderne en effektiv metode til at måle søvn. Hans Berger gav navn til metoden - EEG var født.

Det står for elektroencephalografi, som måler hjernebølgernes elektriske svingninger.

Søvn kan observeres og beskrives uden maskiner, men er svær at måle.

Søvnens hjernebølger

Hjernebølge, Frekvens (Hz), Tilstand/stadie

  • Beta, 12-30, Vågen
  • Alfa, 8-12, Døs - stadie 1
  • Theta, 4-7, Let søvn - stadie 2
  • Delta, 0-3, Dyb søvn - stadie 3

Hjernebølgerne under REM-søvnen minder om beta og alfa bølger, men er det ikke. Typisk har de en frekvens på 15-30 Hz.

Når forskerne skal definere søvn uden at bruge EEG, må de kigge efter helt almindelige træk hos den sovende.

For eksempel - ligger man ned, eller befinder man sig i en afslappet position, og reagerer man ikke på stimulering, vil det være tegn på søvn.

REM søvn - Rapid Eye Movement - blev opdaget i 1954 af de to amerikanske forskere, Eugene Aserinsky og Nathaniel Kleitman.

De undrede sig over, at øjnene bevægede sig mærkeligt under søvnen.

Med EEG målinger kunne de afsløre, at REM finder sted samtidig med, at man drømmer, og at REM er et helt særligt fænomen i søvnen, der ikke ligner de andre stadier. Opdagelsen gjorde det muligt at beskrive søvnens cyklus fra start til slut.

Hjernens elektriske søvnmaskine

Hjernecellerne, eller neuronerne som de små grå celler i hjernen også kaldes, affyrer elektriske impulser. Neuronerne signalerer til hinanden med små elektriske stød.

Med EEG kan søvnforskerne måle, hvor elektriciteten kommer fra, og hvor hektiske impulserne er.

Når hjernebølgerne går fra beta i vågen tilstand til delta i den dybe søvn, kan man se det via den elektriske afladning af neuronerne.

Hjernebølgerne , som man måler med EEG, viser, hvordan neuronerne signalerer til hinanden, hvor høj frekvensen er.

Når vi er vågne og aktive, er frekvensen høj. Når vi skal sove, falder frekvensen, og når denne frekvens er meget lav, og hjernen producerer deltabølger, sover vi dybt.

Det elektriske måleapparat

Når søvnforskerne skal undersøge søvnen for os, monterer de elektroder på vores hoveder. De måler hjernebølgernes elektriske svingninger med elektroencephalografi, bedre kendt som EEG.

Søvnen bliver via det elektriske EEG-måleapparat tegnet på en lang strimmel papir, eller mere moderne på en computerskærm. Når hjernen er vågen, er tegningen på EEG-strimlen tæt.

De hurtige vågne hjernebølger tegnes som en linje af små skarpe savtakker. Efterhånden som søvnen kommer til, og hjernebølgerne bliver langsomme, begynder takkerne på EEG-strimlen at ligne et bjerglandskab med høje tinder og langt mellem toppene.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.





Det sker