De fleste har nok set billederne af Hollywood-stjerner eller kendisser, der måbende ser til, mens deres formuer i form af huse og værdigenstande går til i et voldsomt flammehav.
»Fuldstændig sønderknust,« lød det eksempelvis fra forretningskvinden og den tidligere reality-stjerne Paris Hilton på Instagram. »Jeg sidder her med min familie og ser nyhederne, og hvordan vores hus bliver brændt ned til grunden på direkte TV.«
Skovbrandene i Los Angeles var ikke et mareridt. De skete i virkeligheden. Men hvorfor?
Klimaforandringer skabt af vores afbrænding af kul, olie og gas har pustet til flammerne i Los Angeles. Det konkluderer et nyt studie udarbejdet af mere end 30 klimaforskere for World Weather Attribution.
\ Om World Weather Attribution
World Weather Attribution (WWA) er en international sammenslutning af forskere, der undersøger, hvordan klimaet påvirker ekstreme vejrfænomener.
Forskerne foretager såkaldte 'rapid attribution studies', hvor de hurtigt efter et voldsomt vejrfænomen undersøger, om menneskeskabte klimaforandringer har spillet en rolle eller ej.
Når WWA's studier udkommer, har de på grund af den hurtige udgivelse ikke nået at gennemgå fagfællebedømmelse (peer review), så resultaterne er endnu ikke blåstemplet af uafhængige forskere. Selve metoden, som WWA benytter, har dog været gennem fagfællebedømmelse.
Læs mere om metoden i artiklen 'Sådan afgør forskerne, om klimaforandringer er skyld i ekstreme vejrfænomener'.
Menneskeskabte klimaforandringer har gjort brandene i Los Angeles cirka 35 procent mere sandsynlige, konkluderer de blandt andet.
»Ja, det giver meget god mening,« lyder det fra Peter Ditlevsen, der er klimaprofessor på Københavns Universitet.
For når vi brænder fossile brændsler af, øges drivhuseffekten, og gennemsnitstemperaturen på kloden stiger.
»Og når man har øgede temperaturer, kombineret med forsvindende små mængder regn, tørt græs og heftige vinde, så er det klart, at der ikke skal meget til at antænde flammerne,« uddyber Peter Ditlevsen.
\ Hvad er drivhuseffekten?
Når Solens stråler rammer Jorden, bliver en del af dem reflekteret tilbage ud i rummet, mens resten af strålerne opvarmer jordoverfladen, oceanerne og atmosfæren.
Hvor stor en mængde af Solens stråler, der opvarmer kloden, afhænger også af, hvor mange drivhusgasser - som kuldioxid (CO2) - vi mennesker udleder. Jo mere CO2, der er i atmosfæren, des mere holder det på varmen, og deraf stammer udtrykket ’drivhuseffekten’.
Forskerne bag det nyligt udgivne studie vurderer, at den brandfarlige periode omkring Los Angeles er blevet udvidet med 23 ekstra dage på grund af klimaforandringer.
»Jeg er helt enig i deres overordnede konklusioner. Vores menneskelige aktivitet sætter fart på klimaændringer og desværre klimakatastrofer. Men tallene er baseret på modeller og er derfor behæftet med en del usikkerhed,« forklarer Peter Ditlevsen.
Så om det er 23, 19 eller 35 dage, er altså svært at 'pinpointe' helt nøjagtigt.
»For at vide det skulle man have målinger over lignende skovbrande flere hundrede år tilbage i tiden. Og det har vi altså ikke, så vi må bruge de her modeller, der laver forudsigelser,« siger klimaprofessoren.
Det ekstreme er den nye normal
Men selvom tallene i studiet mest er udtryk for tendenser, er forskernes budskab klart og tydeligt.
»Risikoen for skovbrande – eksempelvis i Los Angeles, er langt højere end for bare hundrede år siden,« lyder det fra Peter Ditlevsen.
Normalt har risikoen for brandfare i Californien været størst i slutningen af sommeren. Men nu er der en risiko i en langt større periode af året, uddyber han.
»Årstiderne er ved at forsvinde, og måske er det snart hele året, at man skal forberede sig på brandrisiko i Los Angeles,« siger Peter Ditlevsen.
I det hele taget er der sket et skift i hastigheden, når det gælder klimaændringerne.
»Det er også det, der får mig til at støtte op om konklusionen i studiet; at de her ændringer skyldes menneskeskabte temperaturstigninger,« lyder det fra Peter Ditlevsen, der tilføjer:
»Hvis du havde ringet til mig for 10 år siden, havde jeg nok sagt, at brandene formentlig skyldes ekstreme vejrfænomener. Men det er ikke det svar, jeg og de fleste eksperter på området giver i dag.«
For det ekstreme er blevet det normale, forklarer han videre og henviser til de mange skybrud og oversvømmelser rundt om i verden, der blandt andet ramte området Valencia i Spanien »som en tsunami, der dræbte utrolig mange mennesker« i 2024.
Los Angeles har altid fået kunstigt åndedræt
Brandene i Los Angeles raser stadig flere steder, og det har været svært for beredskabet at få slukket ilden.
Infrastrukturen omkring vandet i området er ikke god nok til at sikre borgerne mod fremtidige brande, lyder det desuden i studiet fra World Weather Attribution.
Og ild er da også ekstremt vanskeligt at styre netop i Los Angeles, lyder det fra Peter Ditlevsen.
»Byen ligger i en ørken, og alt er kunstvandet. Man henter vand fra Coloradofloden, men det har altid været svært at få vand nok. Så det er en civilisation, der i forvejen ligger på kanten af at være bæredygtig,« forklarer Peter Ditlevsen.
Skovbrand på egen krop
Peter Ditlevsen har selv oplevet en skovbrand på egen krop, da han arbejdede som forsker på universitet UC Berkely i San Fransisco i 1990'erne.
»Branden startede 400 meter fra vores hus. Det var meget voldsomt. Vi blev evakueret, og 3.000 huse forsvandt,« starter han.
Inden han og familien blev bedt om at forlade deres hus af brandfolk i området, måtte de tage, hvad de kunne bære i armene.
»Det blev til nogle fotos, pas og en pose med barbiedukker til vores døtre,« fortæller han videre.
Huset klarede dog skærene, fordi vinden blæste en anden retning.
»Men det er ligesom i Los Angeles, når sådan en skovbrand kommer ud af kontrol, er der ikke meget, man kan stille op mod de enorme kræfter,« slutter Peter Ditlevsen.
