Nigeria, Bolivia og Syrien. Det er formentlig lande, du kender til som eksotiske rejsemål eller som krigsterritorier.
Men vidste du, at der i løbet af det seneste år har været voldsomme klimakatastrofer, der har slået flere ihjel og fordrevet tusindvis fra deres hjem?
Formentlig ikke.
For medierne herhjemme – os selv inklusive – skriver forsvindende lidt om klimakriser i det globale syd.
Hvor du garanteret for nylig har hørt om voldsomme oversvømmelser i Spanien, er det mindre sandsynligt, at du har hørt om følgende tre klimakatastrofer, der er registreret af forskere fra klimaorganisationen World Weather Attribution:
1: Ekstremt vejr og oversvømmelser i Afrika, 2024
Blandt andet i Sudan, Nigeria og Cameroun, hvor mere end 2.000 mennesker er døde og tusindvis har fået frarøvet deres hjem og ejendele.
Temperaturen i landene er steget med 1,3 grader siden den industrielle revolution tilbage i 1750. De højere temperaturer kædes sammen med menneskers stigende udledning af drivhusgasser.
Forskerne, der står bag registreringen af oversvømmelserne i området i 2024, konkluderer, at regnskyl af samme karakter kan forventes at forekomme hvert 5. eller hvert 10. år.
Læs mere om katastrofen hos World Weather Attribution her.
2: Hedebølge i Sydamerika, 2023
Hedebølgen førte til voldsomme skovbrænde i Bolivia, Paraguay, Brasilien og Amazonas. Flere døde af varmen, og mange blev indlagt på hospitalet.
Temperaturerne nåede over de 40 grader i den centrale og nordlige del af Brasilien i midten af september. Forskerne bag målingen vurderer, at hedebølgen havde været mellem én og fire grader koldere, hvis ikke mennesker havde påvirket klimaforandringerne ved at bruge kul og olie som varmekilder.
Sandsynligheden for denne type hedebølge er 100 gange større end før den industrielle revolution på grund af menneskeskabte klimaforandringer.
Læs mere om hedebølgen i Sydamerika hos World Weather Attribution her.
3: Ekstrem tørke i Syrien, 2020-2023
Områder i Syrien og Iran omkring Eufrat og Tigris-floderne har været ramt af voldsom tørke i den treårige periode. Tørken er gået ud over muligheden for at dyrke korn og kvæg og har sendt befolkningen ud i en reel humanitær krise.
Det er den næstværste tørke, der nogensinde er blevet registreret omkring de to floder. Forskerne bag målingen konkluderer, at menneskeskabte klimaforandringer har gjort det 25 gange mere sandsynligt at opleve tørke af denne karakter i Syrien.
De påpeger også, at klimaændringerne primært skyldes, at der afbrændes kul og olie, der udleder store mængder CO2.
Læs mere om tørken i Syrien hos World Weather Attribution her.
»Jeg har ikke hørt om nogen af dem. Så pointen står lysende klart.«
Sådan lyder det fra Peter Ditlevsen, der er klimaprofessor på Københavns Universitet.
Det er et alment kendt fænomen, at pressen dækker verdens problemer skævt, mener også Ole Wæver, der er KU-kollega, professor og blandt andet forsker i klimapolitik.
»Når to mennesker dør i en europæisk storby, får det massiv dækning, hvor 100 døde af en oversvømmelse i Bangladesh ikke bliver nævnt som andet end en notits,« siger han.
\ Forskningen bag klimakatastroferne
De nævnte klimakatastrofer fra det globale syd er beskrevet på baggrund af klimasitet World Weather Attribution.
Her undersøger klimaforskere en række katastrofer såsom hedebølger, tørke, orkaner og oversvømmelser fra hele verden.
De udgiver fagfællebedømt forskning på baggrund af deres observationer og gør rede for, hvorvidt klimakatastroferne skyldes menneskeskabte klimaforandringer eller andre fænomener.
Læs mere om, hvilken metode forskerne hos World Weather Attribution bruger her.
Danskerne er nogle af de største klimasyndere
Det er lidt paradoksalt, at vi dækker kriser i det globale syd så lidt, mener begge forskere.
»Der er en generel uretfærdighed i, at det er os i Vesten, der udleder mest CO2, og dem i de fattige lande i det globale syd, der betaler prisen,« forklarer Ole Wæver.
Vi danskere har ellers en oplevelse af at være førende på grønne løsninger. Men selvom vi måske er først med løsningerne, er vi også et af de lande, der skaber problemerne på grund af vores høje forbrug, lyder det fra Peter Ditlevsen.
»Danskerne er nogle af dem, der udleder mest CO2 per indbygger. Vores udledning er cirka tre gange så høj som verdensgennemsnittet,« siger han.
Danskernes selvopfattelse som grønne dukse er derfor mere et udtryk for »kreativ bogføring« end for noget, der har hold i virkeligheden, tilføjer Peter Ditlevsen.
Klimakatastrofer rammer hårdere i det globale syd
Men vores og andre vestlige landes udledning af drivhusgasser leder til alvorlige klimakatastrofer i lande i Afrika, Asien og Mellemøsten.
Og hvor vi i Danmark og Europa har råd til at betale prisen for klimatiltag som diger og nye kloaksystemer for at undgå oversvømmelser grundet havvandsstigninger, har mange lande i det globale syd ikke samme mulighed.
»Der er simpelthen ikke økonomi til at lave klimatilpasning på samme måde i eksempelvis Afrika eller Sydamerika,« forklarer Ole Wæver.
Det gør, at kriserne rammer hårdere, når de kommer.
»For folk har ikke en chance for at forebygge eller undvige skaderne,« fortæller Peter Ditlevsen.
Han nævner som eksempel voldsomme oversvømmelser i Pakistan i år 2000, der udover at ødelægge folks landbrugsjord og hjem også medførte andre uforudsete problemer.
»Alle slanger samlede sig på de tørre områder, hvor befolkningen jo også var. Det gjorde, at mange blev bidt af giftige slanger og døde,« siger han.
Derudover er der nogle helt andre gennemsnitstemperaturer i eksempelvis Afrika, der gør en hedebølge mere katastrofal, forklarer Peter Ditlevsen.
»Hvis gennemsnitstemperaturen er 38 grader, så er det noget mere alvorligt, hvis der kommer en hedebølge, og temperaturen stiger til over 40 grader, end i Nordeuropa, hvor sommertemperaturen er 28 grader og måske stiger til 30 grader under en varmebølge,« siger han.
Sidst nævner han ø-grupper, der ligger så lavt, at havvandstigninger stensikkert vil oversvømme dem inden for de kommende 50 år.
»Der er steder som Maldiverne, hvor det højeste punkt er 2,5 meter. Det er en øgruppe, der er kraftigt truet af at blive oversvømmet, og folk kommer til at forlade de øer,« lyder det fra Peter Ditlevsen.
\ Hvad er det globale syd?
Betegnelsen 'det globale syd' dækker over en gruppe af mindre velstillede lande i Afrika, Asien og Latinamerika set i forhold til den vestlige verdens økonomi.
Kilde: Den Danske Ordbog
Vesten vil købe sig til tilgivelse
Netop nu diskuterer stats- og regeringschefer fra verdens lande på klimatopmødet COP29, hvordan man kan kompensere de lande, der er særligt udsatte over for klimakatastrofer, økonomisk.
Over de seneste tre år har flere statsoverhoveder anerkendt, at man må betale en form for aflad for de katastrofer, man indirekte har påført andre ved at udlede så meget CO2 gennem højt forbrug og ved forbrænding af olie og kul, lyder det fra Ole Wæver.
Han forklarer, at der er tre årsager til, at vi vil kompensere det globale syd:
1) Vi ønsker at modvirke og forebygge klimaforandringer: Det betyder, at vi er klar til at hjælpe lande, der ikke har de store økonomiske midler, så de også kan omstille sig til grønne energiformer som vind- og solenergi.
2) Vi vil hjælpe andre lande med klimatilpasning: Der er en vilje til at overføre penge til lande i det globale syd, så de kan opføre diger mod oversvømmelser, få vand til tørkeramte områder eller omlægge landbrug.
3) Vi vil kompensere tab og skade: Det er en ny del af målsætningen for COP29 – at man anerkender, at især de rige lande har påført andre dele af verden nogle effekter af klimaforandringer, som man må kompensere for. Der vil nemlig være steder, der ikke står til at redde, og de områder skal kompenseres økonomisk for deres tab og i værste fald omkostninger ved at skulle finde nye steder at bo.
Planer lægges, men pengene bliver i lommen
Men ifølge Peter Ditlevsen er der meget lille sandsynlighed for, at pengene rent faktisk kommer frem.
»Mit bud er, at der ikke kommer til at ske noget,« siger han.
Det skyldes blandt andet en ny politisk realitet: Donald Trumps snarlige indtræden som USA’s præsident i januar 2025.
»Alle venter bare på, at Trump annoncerer, at han melder sig ud af Parisaftalen. Og så går alle de her planer i vasken,« siger Peter Ditlevsen.
Derudover er årets opbakning til COP29 historisk lav, og eksempelvis er Kinas præsident Xi Jinping og EU's kommisionsformand Ursula von der Leyen ikke at finde på listen over deltagerne på klimatopmødet.
»Det siger jo noget om, at verdens største ledere ikke regner COP29 for noget vigtigt,« mener Peter Ditlevsen.
Helt så pessimistisk er Ole Wæver dog ikke.
Ifølge ham har de seneste tre klimatopmøder vist, at den vestlige verden er begyndt at tage mere ansvar for klimakatastroferne i det globale syd.
»Hvor vi for tre år siden blankt afviste at skulle kompensere nogen som helst økonomisk for vores udledning af CO2, er de på det nuværende COP29-møde ved at lægge konkrete planer for, hvilke lande der skal kompenseres og hvorfor,« siger han og tilføjer:
»Men der vil nok gå noget tid, før pengene rent faktisk kommer op af lommen og bliver overført.«
