Eurovision har revolutioneret europæisk pop: Her er 3 sange, der fortæller historien

»12 points go to...«

De fleste ved, hvad ovenstående refererer til: Eurovision, naturligvis.

I år er det 70-års jubilæet for den både elskede og hadede sangkonkurrence, hvor europæiske kunstnere dyster i at lave de mest ørehængende melodier.

»Eurovision går helt tilbage til fjernsynets gennembrud i 1950’erne,« fortæller Henrik Smith-Sivertsen, der er seniorforsker med speciale i populærmusik på Det Kongelige Bibliotek.

Faktisk er sangkonkurrencen et af de ældste overlevende TV-shows i verdenshistorien.

»TV og sangkonkurrencer passer bare godt sammen. Og så er det jo blevet en fast tradition, at vi én gang om året viser vores forskellige kulturer og sprog frem,« fortæller han.

Sangkonkurrencen har påvirket europæisk popmusik på flere måder, og især tre sange har haft betydning, forklarer Henrik Smith-Sivertsen.

1. Blød ballade fra Italien blev et verdenshit

Den første sang, der har haft massiv betydning for musikhistorien er sangen ’Nel blu dipinto di blu’ også kaldet ’Volare’, fremført af italienske Domenico Modugno i 1958.

Sangen er en såkaldt ’canzone-sang’, hvilket betyder populærmusik på italiensk – i dette tilfælde en blød ballade, forklarer Henrik Smith-Sivertsen.

»Det, der gør den sang særlig, er, at den bliver det første eksempel på et vaskeægte verdenshit,« siger han.

For overalt i verden laver kunstnere nemlig deres egne versioner af ’volare’.

Herhjemme bliver den fremført med titlen ’åh åh, vi har det så dejligt’ af den danske revykonge Osvald Helmuth, der blandt andet synger om glæden ved en dyrlægens natmad med fedt og den sidste sjus.

Lyt til sangen her:

Den her italienske sang viste vejen for, hvordan man kunne bruge Eurovision til at sælge melodier til hele verden, forklarer Henrik Smith-Sivertsen.

»Det blev en vigtig overlevelsesstrategi for europæisk musik, der i den grad var udfordret af England og USA, der prægede musikken med rockgenren og stjerner som Elvis Presley og The Beatles igennem 1960’erne.«

2. ABBA viste vejen

En anden sang, der også har haft kolossal betydning for popmusik, som vi kender den i dag, er klassikeren ’Waterloo’ af svenske ABBA, der vandt Eurovision i 1974.

Bandet bestod af Björn Ulvaeus, Benny Andersson, Agnetha Fältskog og Anni-Frid Lyngstad.

Betegnelsen ‘Waterloo’ er egentlig et symbol på et nederlag og har sit ophav i slaget ved Waterloo i Belgien under Napoleonskrigene i 1815, hvor Napoleon tabte.

»Men valget af ordet ’Waterloo’ handlede mest om, at det skulle være et internationalt ord, der var let at sige og huske. Et lydord, der ganske enkelt lød godt.«

»Så det var mindre vigtigt, at man kendte betydningen, end at man let kunne synge med,« forklarer Henrik Smith-Sivertsen.

Ordet bliver da også gentaget 21 gange i sangen.

Lyt til den her:

Sangen markerer en ny stringent måde at lave hits på, hvor man retter teksten mod lyttere, der ikke nødvendigvis kan engelsk, men godt kan lide lyden af det engelske.

»Det virkede for ABBA og blev opskriften på hits for stort set alle europæiske kunstnere i mange år efter,« siger Henrik Smith-Sivertsen.

I 1975 vandt den hollandske sang ’Ding-a-dong’ da også, i 1976 var det engelske ’Save your kisses for me’ og et dansk eksempel er Brødrene Olsens ’Fly on the wings of love’ i år 2000.

Trenden med at synge på engelsk bliver dødsstødet til 1960’ernes salg af melodier mellem landegrænser, der versioneres til eksempelvis danske, engelske, franske og amerikanske versioner.

3. Norsk eventyr gik viralt

Den tredje og sidste sang, som Henrik Smith-Sivertsen fremhæver, er ’Fairy Tale’ af norske Alexander Rybak fra 2013.

»Det handler egentlig mere om alt det, der sker rundt om sangen, end selve sangen,« fortæller popeksperten.

For pludselig har internettet revolutioneret måden, vi deler musik på.

»Der er kommet internet og sociale medier som Facebook og YouTube. Det ændrer alting,« forklarer Henrik Smith-Sivertsen.

Sangen Fairytale blev et pop-violin-hit, der gik viralt. Videoen blev delt mere end 131 millioner gange på YouTube.

»Det var den første Eurovision-sang til at gå viralt. Og det betyder jo, at en kunstner kan brande sig på helt nye måder. Man kan virkelig gå fra at være en nobody til at være på alles læber med en enkelt vindersang i Eurovision«.

Det markerer også en ny tid, hvor fællesskaberne omkring popmusikken bliver afgørende for, hvor langt musikken når ud, fortæller Henrik Smith-Sivertsen.

Lyt til sangen her:

Hvordan bliver fremtidens Eurovision?

Eurovision har altså påvirket popmusikken på afgørende måder – både i forhold til, hvordan melodier blev solgt mellem lande i starten, særlige hit-opskrifter og helt nye måder at danne fællesskaber omkring musikken på.

Men kan det blive ved? Eksisterer Eurovision også om 20 år?

»Førhen havde jeg nok sagt, at ja – det vil formentlig fortsætte og være her om 20 år. Men verden har aldrig været mere usikker, så det er svært at se ind i krystalkuglen, for alt er vendt på hovedet.«

»Men jeg håber det virkelig. Eurovision er et spejl af vores samtid og er en forbindelse til vores europæiske medlande,« siger Henrik Smith-Sivertsen.

Han spår i øvrigt danske Søren Torpegaard Lund, der optræder ved torsdagen semifinale i Wien, gode vinderchancer.

»Det skal dog siges, at jeg har en elendig track record i forhold til det her,« tilføjer han med henvisning til, at han faktisk i sin tid spåede, at Brødrene Olsen ville tabe.

»Men jeg tror på ham«.

Du kan lytte til gamle udsendelser af Eurovision Songcontest (tidligere ’Melodigrandprix’) her.