Skoven. Heden. Moserne. Det meste af naturen kan stå i flammer i såkaldte naturbrande. Brandene har altid været der, og sådan bliver det formentlig ved med at være.
Men stigende temperaturer og lange tørkeperioder gør, at naturbrandene kan opstå hyppigere. Brandene ser også ud til at blive mere intense ifølge et nyt studie, udført af forskere fra University of Tasmania i Australien.
Den åbenlyse og omfattende løsning på stigningen i omfanget af de voldsomme naturbrande er selvfølgelig at holde temperaturen nede ved at udlede mindre CO2 i atmosfæren.
På den kortere bane skal vi forholde os til, at skovbrande som den, der ramte i Sverige i 2018, på Rhodos sidste år eller de årlige, store skovbrande i Australien, opstår og kræver hurtig handling fra myndighederne.
Hvis der opstår skovbrand i morgen i Danmark, vil Beredskabsstyrelsen formentlig bruge brandbælter, vandspyd, droner og vandkanoner kaldet strålerør til at komme ilden til livs.
Om nogle år håber Martin Vendelbo, der er brigadechef og chef for Beredskabsstyrelsens Officersskole, at vi kan bruge kunstig intelligens og satellitter til at opspore brandene, inden de vokser sig for store.
»Det vil gøre, at for eksempel den brand på Rhodos kunne være spottet nogle dage før, mens den stadig var lille og lettere kunne være blevet slukket,« siger Martin Vendelbo til Videnskab.dk.
\ Hvad kan du gøre?
Vi kan alle sammen hjælpe til med at begrænse skov- og naturbrande. Det er nemlig i høj grad os selv, der sætter fut i skoven.
»Globalt er 90 procent af alle naturbrande startet på grund af mennesker,« siger Rayanne Vitali, der er postdoc på Institut for Miljøvidenskab – Atmosfæriske Emissioner og Modellering på Aarhus Universitet.
Hun mener, at tallet i Europa er højere end 90 procent.
Hvis du tænker dig om, når du griller i baghaven, laver lejrbål i naturen eller ryger cigaretter, kan du hjælpe til med at få tallet sænket.
Når skovbranden er brudt ud, opfordrer Martin Vendelbo til, at man følger myndighedernes anbefalinger.
»Man skal holde sig orienteret og følge myndighedernes anbefalinger og undgå røgen i videst muligt omfang,« siger Martin Vendelbo.
De fleste brande slukkes hurtigt
I Danmark var der 116 skov- og naturbrande i 2023 og 286 i det varme år 2018.
Martin Vendelbo understreger, at langt de fleste af de rapporterede skov- og naturbrande i Danmark aldrig når at vokse sig store, fordi de bliver opsporet og slukket.
Enten bliver branden rapporteret, eller også har beredskabet selv en formodning om en brand, som de finder med droner. Dronerne flyver med termiske kameraer, så de kan se ildebrand, selvom den for eksempel er meget lille og foregår under jorden i en mose.
Når de finder en brand under jorden, stikker de vand-spyd ned i jorden, som slukker ilden.
»Det er et spidst rør med huller i, så vandet kan skydes ned i jorden,« siger Martin Vendelbo og forklarer, at beredskabet dermed undgår, at branden fortsætter med at blusse op.
\ Skovbrande kan ikke altid slukkes
Skovbrande er en naturlig del af skovenes økosystemer. Længe før mennesker eksisterede, har der været skovbrande.
Før mennesker satte ild til naturen, kunne det være lynnedslag, vulkanudbrud eller meteorer, der satte gang i en naturbrand.
Den dynamik har naturen lært at håndtere helt af sig selv. Der er for eksempel insekter, som lægger æg i asken efter en skovbrand. Nogle planter er endda afhængige af, at skoven brænder.
Når store skovbrande opstår i en sibirisk skov, kan det være en helt naturlig proces. Det er dog ikke årsagen til, at man ikke slukker branden. Myndighederne i Rusland har ikke meget at stille op mod en stor skovbrand i et øde område, hvor infrastrukturen måske ikke er eksisterende.
Derfor får nogle skovbrande lov til at brænde ud, uden at mennesker blander sig.
Kilde: Rayanne Vitali.
Skandinaviens enorme skove
Lidt mere skræmmende bliver det, når beredskabsstyrelsen ikke kan nå at stoppe flammerne.
Der har måske været en lang tørkeperiode, så de døde træer og planter i skovbunden er tørre. De antændes hurtigt og futter af, før myndighederne når at komme ud til ilden.
Men det bekymrer ikke Martin Vendelbo så meget, når det handler om Danmark:
»Der vil næsten altid være noget, der bremser en skovbrand i Danmark, for eksempel en vej, som stopper flammerne i at sprede sig,« siger Martin Vendelbo.
I det store svenske landskab forholder det sig anderledes. I 2018 hærgede en stor skovbrand, hvor 1.000 svenskere måtte evakueres, og mere end 20.000 hektar skov brændte.
De brugte lange slangeudlægninger med strålerør og helikoptere med vand, men ilden fortsatte stadig i flere uger.
»Helikoptere slukker ikke skovbrande, de forsinker den bare,« siger Martin Vendelbo, der var leder for den danske indsats i Sverige.
Imens helikopterne forsinkede branden, kunne beredskabsstyrelsen gå sammen med skovarbejdere og finde områder i den svenske skov, hvor de kunne danne brandbælter.
Brandbælter har til formål at stoppe flammerne fra at sprede sig ved meget simpelt at rydde lange linjer for træer og anden vegetation, der kan brænde. Linjerne forstærkes med strålerør og bemandes med brandfolk, som sikrer, at branden ikke kan brede sig.
Det lykkedes til sidst at stoppe branden på den måde, men den kunne muligvis være forhindret, hvis myndighederne havde haft teknologi til at spotte brandene tidligere.
Satellitter og kunstig intelligens
Her kommer videnskaben myndighederne til undsætning.
Som Martin Vendelbo nævnte, er forskere i gang med at udvikle et avanceret opsporingsværktøj, der bruger satellitbilleder og kunstig intelligens.
Kunstig intelligens analyserer satellitbilleder efter, hvor der kunne være opstået en brand. Lidt ligesom de droner, som beredskabsstyrelsen bruger i dag.
Den store forskel er bare, at satellitbilleder giver mere omfattende data, langt flere billeder, at analysere, og kunstig intelligens kan spotte branden selv. Det kan bruges af myndigheder, der skal administrere store skovområder som i Australien eller Californien.
»Jeg ser ikke så meget andet end satellitter og kunstig intelligens, der kan spotte det tidligt,« siger Martin Vendelbo.
Udfordringen er lige nu at få kunstig intelligens til at kunne genkende de små flammer og for eksempel spotte naturbrande under jorden.
I et dansk studie har forskere allerede brugt kunstig intelligens og luftfotos til noget lignende. De har ikke opsporet ildebrande, men optalt død biomasse i Californien.
Den døde biomasse kan være rådne træer eller planter, som er hjem til insekter og svampe. Men i den bagende varme tørrer de ud og antænder hurtigt. Derfor er det meget væsentlig for myndighederne at kende til omfanget af død biomasse i skovene.
\ For eller imod skovbrand
Spørger man miljø- og klimaforskere om naturbrande, er de faktisk ikke helt sikre på, hvordan man overhovedet skal forholde sig til naturbrand.
På den ene side er de naturlige og en del af skovenes økosystemer. Hyppige skovbrande kan endda være med til at begrænse større skovbrande i fremtiden, fordi noget af den døde biomasse i skovene bliver brændt af, som du kan læse mere om her.
På den anden side kan en skovbrand ikke få lov at hærge, hvis den som i Sverige, på Rhodos i 2023 eller i Australien 2020 er til fare for mennesker og en stor gruppe dyrearter.
»Det er en naturlig del af mange af naturens økosystemer. Naturbrand er ikke nødvendigvis dårligt,« siger Rayanne Vitali og forklarer, at hun selv kan give et bud på den perfekte balance. Den kan du læse mere om nedenfor.
Bedre advarselssystemer og kontrolleret afbrænding
Rayanne Vitali, der forsker i naturbrande, har med sine kolleger lagt de første sten til at udvikle et britisk Fire Danger Rating System. En slags vejrprognose-advarselssystem, der fortæller myndighederne, hvornår der er stor fare for naturbrande.
»Sådan et system vil kunne analysere og kommunikere risikoen for brand i et givent område,« siger Rayanne Vitali, der er postdoc på Institut for Miljøvidenskab – Atmosfæriske Emissioner og Modellering på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
Hun fortæller, at de fleste af os nok har set resultatet fra et lignende system.
Hvis man har gået en tur i en nationalpark i Australien eller USA, kan der hænge advarselsskilte, der beretter om faren for en naturbrand den pågældende dag.
I Storbritannien vil man gerne oprette et tilsvarende tiltag, som tager hensyn til det lokale klima og miljø.
Et andet spændende redskab, som allerede bruges i dag i Danmark og Skandinavien, men måske kommer mere i fokus i fremtiden, er kontrollerede afbrændinger.
En kontrolleret afbrænding handler om, at myndighederne selv brænder skovareal af. Det lyder måske tosset, men der er en del fordele ved det. For eksempel fjerner de kontrollerede afbrændinger noget af den døde vegetation, som kan få en brand til at eskalere.
De kontrollerede brande er forholdsvis små i størrelse, da flammerne kan være svære at kontrollere for skov- og brandfolk, når der afbrændes på store områder. Men metoden er ifølge forskere væsentlig at benytte, særligt i bestemte økosystemer.
»Jeg tror, at næsten alle er enige om, at det kan være en dårlig idé at fjerne alle tilfælde af skovbrande, især i brandudsatte områder, hvor skovbrande har været en naturlig del af økosystemet i millioner af år,« siger Rayanne Vitali.
Slåning og mekanisk udtynding af vegetation kan på lignende vis bruges til at fjerne noget af brændstoffet fra naturen og mindske chancerne for voldsomme naturbrande.
