Stigende temperaturer giver mere tørke og færre våde regnvejrsperioder rundt omkring på jordkloden.
En tør nåleskov skal ikke have meget mere end en gnist fra et cigaretskod, før en stor skovbrand kan ende med at bryde ud.
Sidste år så vi voldsomme billeder fra skovbrande i Californien, Australien og på Rhodos i Grækenland.
Den kedelige trend med ekstreme skovbrande kommer formentlig kun til at eskalere i fremtiden, konkluderer et nyt studie, som er publiceret i Nature Ecology and Evolution.
Antallet af såkaldt højintensitetsskovbrande er kun steget de seneste 20 år. Faktisk er antallet fordoblet siden 2003 på verdensplan.
Og indenfor de seneste seks år ser det ifølge studiet endnu værre ud.
»Det er ikke overraskende,« svarer Jens Hesselbjerg Christensen prompte, der er professor i klimafysik ved afdelingen for Is-, Klima- og Geofysik på Niels Bohr Institutet, til Videnskab.dk.
»Det er helt i tråd med de løbende meldinger, man kan se på den løbende overvågning,« siger professoren, som ikke er med i studiet.
Højintense skovbrande
Forskerne har brugt satellitbilleder fra NASA over de seneste 20 år. Med termisk måleudstyr har de kunnet analysere skovarealer på kloden for brand.
De finder, at der er mindre jordareal på kloden, som brænder i dette århundrede end det forrige. Overordnet set er den gode nyhed altså, at det er et mindre område af kloden, som præges af skovbrande. Men det får bestemt ikke alarmklokkerne til at stoppe hos forskerne.
To skovbrande er nemlig ikke ens.
Fordoblingen i skovbrande er nemlig sket med de såkaldte højintensitetsskovbrande, som hører til i den voldsomme ende af skalaen over skovbrande.
»Det er varmere brande, som udleder mere energi,« siger Peter Friis Møller, der er seniorrådgiver ved Afdeling for Glaciologi og Klima på GEUS, til Videnskab.dk.
\ Er skovbrande virkelig blevet værre?
Det nye studie konkluderer, at højintense skovbrande er fordoblet over de sidste 20 år.
Inger Kappel Schmidt, der er professor i Skov- og Landbrugsøkologi på Københavns Universitet, så dog gerne, at studiet tog højde for vejrfænomener som El Niño .
El Niño, som har præget klodens vejr på det seneste, er blandt andet også kendt for at medføre flere skovbrande.
»Jeg betvivler ikke deres data. Men man kunne gøre det mere historisk og kigge på, hvordan det tidligere har set ud under for eksempel El Niño, eller at brandene blev sammenholdt med klimadata, men der kommer forhåbentlig et opfølgende studie,« siger hun til Videnskab.dk.
Hun pointerer desuden, at 20 år er en ret kort tidsperiode at analysere, når det kommer til klimaet, hvor en noget længere tidsperiode er at foretrække, hvilket Peter Friis Møller er enig i.
De kilder, som Videnskab.dk har talt med, peger særligt på to årsager til, at brandene bliver voldsommere, og at de højintense skovbrande sker hyppigere.
Den første åbenlyse er, at den stigende temperatur på Jorden giver længere tørkeperioder og færre regnvejrsperioder, hvorfor brandene nemmere kan opstå.
En anden årsag er, at der ophober sig dødt biomasse i skovene, som fungerer som tændbriketter skovbrande.
Tør og død biomasse
I bunden af skoven ligger død biomasse og rådner. Den døde biomasse er hjem for insekter og svampe. Men den kan hurtigt futte af, når der opstår en skovbrand i tørkeperioder.
Inger Kappel Schmidt giver et eksempel fra Danmark.
»Vi har i mange år ryddet for døde træer. Nu går vi tilbage til at lade dem ligge, fordi træstammerne øger mængden af kulstof i skoven og hjælper biodiversiteten,« siger hun.
Men den døde biomasse i skovbunden fungerer også som tændbriketter til en skovbrand. Hun understreger dog, at faren ikke er stor i Danmark for skovbrand, fordi vi har et fugtigt klima.
Peter Friis Møller er enig i betragtningen. Han mener, at ophobningen af død biomasse også skyldes, at skovene oplever færre skovbrande, end de har gjort historisk. Man skal faktisk lave kontrollerede afbrændinger af skove.
»Regelmæssig brand har været en del af den naturlige dynamik i mange skovøkosystemer, for eksempel i nåleskovene i Nordamerika, Nordskandinavien, Rusland og Middelhavsområdet,« siger han.
I Danmark er hederne formet af de sidste 6.000 års regelmæssige afbrændinger. Men fokusset på at forhindre skovbrande gør, at skovbrande kan vokse sig større og voldsommere, når de endelig udbryder.
»Da man er stoppet med det og nu undertrykker ilden, så sker der en ophobning af materialerne, og når det så endelig brænder, bliver branden mere intens,« siger han.
Peter Friis Møller forklarer, at man blandt andet i Nordamerika og Skandinavien er gået tilbage til at lave kontrollerede skovbrande blandt andet for at undgå de højintense brande, som ifølge studiet stiger i antal.
\ Hvordan starter en skovbrand?
Efter en ildebrand i et parcelhus, en lagerbygning eller på Børsen starter ild-detektivarbejdet. Årsagen til branden skal findes af hensyn til for eksempel forsikringsselskabet eller eventuelt pyromani.
Med en skovbrand fungerer det ikke helt på samme måde. Årsagen til skovens flammer kan være ret besværlig at gennemskue.
De fleste skovbrande sker ved, at mennesker påsætter dem. Det kan være et cigaretskod, afbrænding af affald eller et lejrbål, som pludselig sætter gang i en større brand.
70 procent af brande i det store og skovklædte Rusland skyldes mennesker.
Den mest hyppige naturlige årsag er et lynnedslag i et træ. Det er ret usandsynligt, at det vil starte en brand i Danmark, da lyn på vores egne ofte optræder sammen med regn.
Kilde: Inger Kappel Schmidt.
Livet vender tilbage - måske
Hvad sker der så, når flammerne er borte efter de store skovbrande?
I Skandinavien vil ældre fyrretræer godt kunne overleve ‘normale’ skovbrande, og arterne overlever eller genindvandrer til arealet efter en skovbrand.
Men normalen for skovbrande har ifølge studiet ændret sig. Skovene og arterne lider i højere grad under de højintense skovbrande, mener Peter Friis Møller. Normalt vil brande kun omfatte dele af et areal.
Hvis de store, gamle træer - der normalt kan overleve skovbrand - dør, giver det udfordringer for skovens arter at reetablere sig efter brand. Men også dyrelivet rammes hårdere.
»Det har stor, indlysende betydning for dyrelivet. For eksempel i Australien har mange dyrebestande svært ved at retablere sig efter de store skovbrande. Dyrene har allerede mindre plads at være på generelt. Skovbrande kan være det sidste søm i ligkisten for nogle dyrearter,« siger Peter Friis Møller.
Jens Hesselbjerg Christensen peger på, at der i for eksempel i Sydeuropa allerede nu er store udfordringer med at få livet til at spire efter skovbrande. Klimaet er tørt og bliver kun mere tørt og varmt, hvilket giver den naturlige, lokale flora svære betingelser.
»Når det så regner, regner det kraftigere end før. Det skubber næringsstofferne væk og giver den naturlige vegetation nogle svære leveforhold,« siger han.
Skovene mættes i fremtiden
Hvis man skulle vende studiet på hovedet og kigge langt ud i fremtiden, peger Jens Hesselbjerg Christensen på, at skovbrandene mættes. Skovbrandene kommer oftere og bliver større, men på et tidspunkt bliver det svært at brænde kæmpestore skovarealer af.
Skovene forsvinder ikke bare i store røgskyer, men de store afbrændte områder vil kunne fungere som store naturlige brandbælter, hvor flammerne ikke kan slå til.
\ Brandbælte
Et brandbælte er en metode, hvor brandfolk fælder træer og rydder en stribe i skoven, så en skovbrand ikke kan sprede sig på tværs af brandbæltet fra det ene skovområde til det andet.
Det kan måske give store skovarealer en naturlig mætning af skovbrande.
»Når store områder brænder af, så forhindrer det fremtidige brande på det område. Der bliver mættet. Det tager lang tid, før der kan opstå brand igen, hvis det overhovedet bliver muligt igen,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.
Peter Friis Møller er enig i, at der er en naturlig begrænsning for skovbrandene.
»Det tager mange år, før de områder der er brændt, kan brænde på samme måde igen,« siger han.
»Omvendt, hvis der er regelmæssig tørke, vil man kunne se en brand brede sig, selvom der er væsentlig lavere biomasse,« slutter Peter Friis Møller.
