Kan Kina misbruge dansk DNA til at sprede sygdom?

Kan danskeres DNA ende i hænderne på det kinesiske militær? Og er der i så fald grund til bekymring?

Ifølge en ny advarsel fra Politiets Efterretningstjeneste, PET, er svaret 'ja'.

Advarslen kommer på baggrund af, at danske forskere har givet dansk DNA til den kinesiske genomvirksomhed BGI Group, der har analyseret DNA'et for dem.

BGI er nemlig underlagt kinesisk sikkerhedslovgivning, som giver myndighederne mulighed for at indsamle oplysninger fra dem.

Her kan oplysningerne om danskerne ifølge eksperter potentielt misbruges inden for medicinsk udvikling eller til at udvikle målrettede biologiske våben, skriver Berlingske.

Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, SDU, og Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har alle haft forskere, der har samarbejdet med den kinesiske virksomhed.

Alle fire universiteter har stoppet samarbejdet i år.

Professor: Dansk DNA kan misbruges i fremtiden

Finn Cilius Nielsen er professor ved Københavns Universitet og har etableret afdeling for Genomisk Medicin på Rigshospitalet. Her bruger han personlig genetisk information til at diagnosticere, forebygge og behandle sygdomme.

Selvom der endnu ikke er eksempler på, at danskernes DNA er blevet misbrugt af andre statsmagter, kan han godt forestille sig, at det vil ske:

»Der er ikke nogen grund til at male fanden på væggen, men vi skal være åbne over for muligheden for, at vores DNA kan blive misbrugt i fremtiden,« siger han til Videnskab.dk

En af truslerne er, at andre lande kan misbruge information om danskernes DNA til at målrette bakterier og virus mod bestemte danskerne og på den måde sprede sygdom.

Et individ eller en befolkningsgruppes DNA siger nemlig noget om, hvilke og hvordan sygdomme rammer.

Til Berlingske vurderer DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik, Eske Willerslev, at det er meget svært at udvikle vira målrettet mod specifikke befolkningsgrupper:

»Men hvis du forestiller dig, at man henter data fra Danmark om nutidige mennesker, som en del af det genetiske billede, så vil jeg ikke afvise, at man kan lave biologisk krigsførelse, som har præference for europæere frem for asiater for eksempel.«

»Vi er vores arvemasse«

Alle mennesker er forskellige – arvemassen ændrer sig fra person til person.

Alligevel er der varianter af DNA, som er mere hyppige hos nogle befolkningsgrupper og nogle dele af verden, forklarer professor Finn Cilius Nielsen.

Eksempelvis er det særligt for os i Nordeuropa, at vi er laktose-tolerante og altså godt kan drikke mælk som voksne.

Et andet eksempel på et genetisk karaktertræk er alkoflush – alkoholintolerance, der rammer personer i asiatiske lande, der blandt andet får dem til at rødme, når de drikker alkohol.

»Som læge ser man, at nogle bliver ramt af sygdom, mens andre ikke gør. Det er vores arvemasse, der afgør det – vi er vores arvemasse,« siger Finn Cilius Nielsen.

For at blive klogere på DNA'et sekventerer man det – man aflæser DNA’ets genetiske kode. Den viden kan man bruge til at diagnosticere, forebygge og behandle sygdomme.

»I hospitalsvæsenet sekventerer vi DNA for at finde sjældne varianter og sygdomme,« fortæller Finn Cilius Nielsen.

»Når man sekventerer DNA fra store grupper af mennesker, får man en viden, man kan systematisere,« tilføjer han.

Det er samme viden, som hjælper forskere, læger og patienter, som potentielt kan udgøre en fremtidig risiko, hvis den ender i forkerte hænder.

Desuden er der andre risici, vurderer han.

»Hvis du sidder med flere tusinde DNA-sekvenser fra danskere, så kan du også regne ud, hvem der er i familie med hinanden og finde dispositioner for bestemte sygdomme – en information, som nogle måske er følsomme overfor.«

Stop eksportering

For 10-15 år siden var det meget dyrt at sekventere DNA i Danmark, mens det var billigere at få det gjort i Kina af virksomheden BGI, forklarer Finn Cilius Nielsen.

»Det er heldigvis blevet billigere at gøre det herhjemme i dag. Nationalt Genom Center dækker det behov, hospitalsvæsenet har i forhold til patienterne,« siger han.

Finn Cilius Nielsen mener derfor, at der er mange gode grunde til at stoppe med at eksportere DNA ud af landet.

Udover risikoen for, at informationen kan blive misbrugt til at sprede sygdom og følsomme oplysninger om familieforhold, er der også nogle helt basale etiske overvejelser om, hvordan man behandler folks data, forklarer han.

BGI Group har over for Berlingske afvist beskyldningerne om, at de kan misbruge danskeres DNA, som grundløse.

Men Camilla Tenna Nørup Sørensen, som forsker i Kina og er lektor på Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, forstår godt PET’s bekymring.

»Jeg synes, det er rettidig omhu at være opmærksom på mulige risici ved samarbejdet og gøre sit grundige hjemmearbejde om, hvad man vil samarbejde om,« siger hun til Berlingske.

»De (Kina, red.) har en benhård ambition om at ville være førende inden for innovation og ny teknologi, og den knytter sig både til omstillingen og opgraderingen af kinesisk økonomi og til udviklingen af et militær, som kan matche det amerikanske.«