Du har måske bemærket det, men ikke tænkt videre over det:
Den friske duft af jord er særlig markant om foråret.
Hvorfor egentlig?
Det har forskere fra Sverige, Storbritannien og Ungarn gransket - og de fandt, at duften har et formål.
Forskerne ved fra tidligere, at selve duften kommer fra det organiske stof geosmin, der bliver produceret af jordbakterier af typen Streptomyces.
Det har derimod ikke været kendt, at geosmin-duften er gavnlig for bakterierne, som producerer den, hvis vi skal tro forskerne bag et nyt studie publiceret i Nature Microbiology.
Duften af jord viser sig at tiltrække springhaler, ifølge det nye studie.
Springhaler er bittesmå, insektlignende leddyr, som bliver cirka et par millimeter store.
De lever af dødt, organisk materiale og diverse mikroorganismer blandt andet bakterier og spiller derfor en vigtig rolle i nedbrydning og recirkulation.
Springhalerne er meget udbredte, og fordi de både er talrige og gør gavn, er de en vigtig del af jordbundens fauna.
Gavner bakterier
Men hvilken funktion har de for jordbakterierne?
Ifølge studiet spiller springhalerne en vigtig rolle i bakteriernes formering. Forskerne fandt, at gesomin kun blive produceret, når bakterierne danner sporer, altså formerer sig.
Sporerne fæstner sig til springhalerne, når de finder kilden til duften - forskerne observerede til og med bakteriesporer i springhalernes afføring.
Jan Mulder er professor og forsker ved Fakultet for miljøvidenskab og naturforvaltning ved Norges miljø og biovidenskabelige universitet, NMBU. Han har i en årrække blandt andet forsket i jord og jordkvalitet.
Jan Mulder har endnu ikke læst det nye studie, da forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite, taler med ham, så han udtaler sig på et mere generelt grundlag.
Han er dog ikke overrasket over resultatet af forskningen:
»Det overrasker mig ikke, at det har en funktion.«
Et led i kæden
I en pressemeddelse fra Universitet i Lund, som flere af forskerne bag det nye studie er tilknyttet, bliver duften af gesomin beskrevet som 'et led i samspillet mellem springhalerne og jordbakterierne'.
Springhalerne finder vej til føden, og bakterierne får spredt deres sporer over afstande, som er meget store for en bakterie.
\ Læs mere
Forskerne foretog adskillige forsøg i det nye studie.
Springhalerne blev sat på græs i fælder med jordbakterier, og forskerne kunne tydeligt se, at fælderne tiltrak de små dyr.
De foretog også et forsøg med elektroder på springhalernes antenner, og de fandt, at springhalerne bruger antennerne som et redskab for deres lugtesans.
Til sidst placerede de springhalerne i et Y-formet rør. Den ene del af røret var fyldt med duften af gesomin - den anden del var ikke. Også dette eksperiment viste, at jordduften tiltrak springhalerne.
»Jeg vidste godt, at mikroorganismer - som svampe og bakterier - begynder at producere forskellige gasser om foråret. Men det med springhalerne vidste jeg ikke noget om - det er muligvis helt nyt,« siger Jan Mulder til forskning.no.
Kan have en signalfunktion
Hvilken nytte kan denne viden gøre?
»Det er meget interessant at vide mere om det, for det har muligvis en signalfunktion. Om foråret bliver jorden varmet op, og temperaturen stiger. Is bliver til vand, fugtigheden øges, og mikroorganismerne kommer i sving,« svarer Jan Mulder og fortsætter:
»Det er muligt, at der bliver produceret gasarter, som andre organismer bruger som et signal til at komme i gang. Det kan også være, at stoffet er et substrat (materiale, hvorfra for eksempel bakterier og svampe henter næring, red.) for andre organismer. Det kan være et led i en kæde.«
Jorden vågner
Vi ved altså, at geosmin er en gas, som gør, at foråret dufter af jord.
Men kan der være andre ting end blot Streptomyces-bakterier, som har effekt på forårets duft af jord? Forskning.no har spurgt Jan Mulder.
»Jorden vågner. Planterne kommer gradvist i gang, og rødderne begynder at udskille organiske komponenter, som de bruger som føde til mikroorganismerne i rødderne. Mikroorganismerne får sammen med planterne fat i næringstoffer - så hele systemet bliver bragt til live,« siger han.
»Gasserne er altså én ting her; det andet er, at vandindholdet og sammensætningen af næringsstoffer samt omsætningen af organisk materiale langsomt begynder at komme i gang. Så får man en omsætning af organisk nitrogen (kvælstof, red.) til almindeligt nitrogen, som kan blive optaget af planterne.«
»Der er altså en række ting, som begynder at ske, når foråret kommer. Det er ikke bare gas, men en del andre processer, som gør, at jordmiljøet ændrer sig om foråret,« slutter Jan Mulder.
Så det er egentlig ikke så sært, at vi kan dufte det, når de enorme økosystemer starter op igen efter vinterens dvale.
Måske kan det nye studie lære os mere om, hvor omfattende hele processen er.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
