Nej, Trump, du kan ikke sænke prisen på medicin med flere hundrede procent

Præsident Donald Trump har for nylig lanceret initiativet TrumpRx, som skal gøre det muligt for amerikanere at købe medicin direkte fra producenterne til lavere priser.

I den forbindelse har han vakt opsigt med påstande om markante prisfald, som har udløst både hån og latter på sociale medier.

»Nu vil medicinpriserne falde med 100, 400, 600, og i nogle tilfælde 1.000 procent,« lyder det fra præsidenten.

Men ifølge statistikeren Claus Ekstrøm giver den udregning ingen mening.

Da han læste det, skrev han straks på LinkedIn:

»Jeg går op og lægger mig.«

Hvis en pris falder, kan den i princippet kun falde til nul og ikke længere. Falder en pris med 100 procent, bliver varen gratis.

»Hvis en pris falder med mere end 100 procent, betyder det, at du får penge for at tage imod varen,« siger Claus Ekstrøm, professor i biostatistik ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

»Så vi snakker normalt om, at der ikke er noget, der kan falde med mere end 100 procent.«

Hvor kommer de 600 procent fra?

Hvordan kan den amerikanske præsident så nå frem til et prisfald på 600 procent?

Forklaringen ligger måske i det, man kunne kalde ‘baglæns procentregning’.

Når man - helt efter de 'normale' matematiske regler - udregner et procentvist fald, tager man udgangspunkt i den oprindelige pris og ser på, hvor stor en del af den der er forsvundet.

Men hvis man vender regnestykket om, sker der noget andet.

I stedet for at se på, hvor meget prisen er faldet, kan man spørge: Hvor meget skal den lave pris stige for at nå op på den gamle?

Så bliver procenttallet pludselig meget større og lyder som et imponerende politisk resultat.

»Hvis man går fra 600 dollars til 10 dollars, så er det et fald på omkring 98 procent. Men hvis man vender det om og udregner, hvor meget 10 skal stige for at blive 600, så får man et meget større tal,« forklarer Claus Ekstrøm.

»Det svarer bare ikke til hans påstand, og desuden regner han forkert«.

Det er den type regning, Donald Trump bruger.

Han har for eksempel sagt, at prisen på vægttabsmedicinen Wegovy vil falde fra over 1.300 dollars til 199 dollars.

»En forskel på 578 procent,« kaldte præsidenten det.

Men i virkeligheden svarer det til et prisfald på omkring 85 procent.

Det høje tal opstår kun, hvis man bytter rundt på start- og slutpunkt og i stedet regner på, hvor meget 199 dollars skal stige for at blive 1.300 dollars.

Donald Trump har »en anden måde at regne på«

Donald Trumps udregninger har fået kritik, men den amerikanske regering holder fast.

Under en senatshøring blev sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. spurgt ind til tallene. Her forklarede han, at præsidenten blot har »en anden måde at regne på« - og at der skulle findes to måder at udregne procenter på.

»Hvis du har en medicin til 600 dollars, og du reducerer den til 10 dollars, så er det en reduktion på 600 procent,« lød det fra Robert F. Kennedy Jr.

Adspurgt om der er nogen form for belæg for det argument, er dommen fra Claus Thorn Ekstrøm klokkeklar:

»Trump har en meget lemfældig omgang med tal og fakta i det hele taget. Der er ikke forskellige måder at udregne procenter på, og den måde, Trump gør det på, giver ikke mening.« 

I virkeligheden er et fald fra 600 til 10 dollars en reduktion på 98 procent - eller som Claus Ekstrøm helt præcist udregner det:

»Med almindelige procenter, som gælder for alle andre mennesker end Donald Trump, så ville det svare til en reduktion på 98,2 procent.«

Høje procenter er mere imponerende

Ifølge Claus Ekstrøm er det ikke kun politikere, der kan blive snydt af procentregning.

»Procenter og procentændringer er lidt svære at gennemskue i starten. Så det er let at blive snydt,« siger han.

Store procenttal kan få ændringer til at fremstå større, end de reelt er, især hvis man ikke er opmærksom på udgangspunktet for beregningen.

Derfor deler Claus Ekstrøm en simpel tommelfingerregel: Et fald for en vare kan aldrig være mere end 100 procent.

Men hvorfor bliver de store tal så brugt?

Ifølge statistikeren handler det formentlig om at lyde imponerende.

»Jeg tror, han gør det, fordi det lyder mere imponerende, og så er han ligeglad med, om det er rigtigt.«

Derfor opfordrer han også til at tage de store procenttal med et gran salt.

»Det bliver bare vildere og vildere, hver gang han får stukket en mikrofon foran sig. Så jeg tror ikke, man skal lægge for meget i det.«