Tydeligt mønster afsløret i vores forfædres sex med neandertalerne

I dag har vi mennesker op til to procent DNA fra neandertalere spredt ud over vores genom.

Nu afslører et studie, at DNA’et sandsynligvis primært stammer fra seksuelt samkvem, hvor manden var neandertaler og kvinden Homo sapiens.

»Det er et helt vildt spændende studie, der giver mere indblik i, hvordan mødet mellem de to arter foregik, og hvem der blandede sig med hinanden,« siger postdoc Tharsika Vimala fra Globe Instituttet ved Københavns Universitet og UC Berkeley i USA.

Tharsika Vimala forsker i neandertaleres genetik, men har ikke været involveret i det nye studie, som er lavet af amerikanske forskere og publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.

120.000 år gammelt DNA

Vi ved, at gennem en periode på flere hundrede tusinde år fik neandertalere og Homo sapiens børn med hinanden for cirka 250.000-50.000 år siden.

Det viser analyser af DNA fra neandertaler-knogler fundet i sibiriske og kroatiske huler.

I det nye studie har forskerne analyseret op til 120.000 år gammelt neandertaler-DNA for at finde svar på et omdiskuteret spørgsmål:

Hvordan kan det være, at der er markant lavere mængder DNA fra neandertalere i moderne menneskers X-kromosomer end i resten af genomet?

To teser

Forklaringen kan hænge sammen med, hvordan X-kromosomer nedarves: Kvinder giver et X-kromosom videre til både sønner og døtre, mens mænd kun giver et X videre til deres døtre.

På forhånd havde forskerne to hypoteser om årsagen til, at fortidens seksuelle møder mellem neandertalere og Homo sapiens næsten ikke kan aflæses i nulevende menneskers X-kromosomer.

1. Naturlig selektion: Det har muligvis været en ulempe for mennesket at bære neandertaler-DNA i X-kromosomet. I takt med evolutionen er dele af X-kromosomet, som nedstammede fra neandertalere, derfor blevet selekteret bort.
2. Partner-præference: Især neandertaler-mænd og Homo sapiens-kvinder fik børn sammen. Da fædre giver færre X-kromosomer videre til næste generation end mødre, kan det forklare, at der i dag er mindre neandertaler-DNA i vores X-kromosomer.   

Det nye studie peger tydeligt på den sidste forklaring.

Neandertalere og homo sapiens foretrak seksuelt samkvem i konstellationer, hvor mændene var neandertalere og kvinderne var Homo sapiens.

»Studiet sandsynliggør, at blandingen af arter hovedsageligt er gået den vej,« siger Tharsika Vimala.

»Vi ved, at det også er sket den anden vej rundt, hvor kvinden var neandertaler og manden var Homo sapiens, men studiet peger på, at der må have været en præference.«

Neandertaler-DNA’et i nulevende mennesker stammer fra en gren af neandertalere, som vores formødre og forfædre mødte, da de vandrede ud af Afrika for cirka 50.000 år siden.

Fik børn for 250.000 år siden

I et tidligere studie har de amerikanske forskere fundet tegn på, at de to arter også blandede sig med hinanden langt tidligere:

En anden gren af neandertalere fik børn med Homo sapiens allerede for cirka 250.000 år siden, viser analyser, der blandt andet bygger på knogler fra en neandertaler-kvinde, der levede for 120.000 år siden.

Der er også fundet DNA fra moderne mennesker i knoglerne fra to andre neandertalere, der levede for henholdsvis 60.000-80.000 år siden og for 40.000-50.000 år siden.

Flere gen-spor end ventet

I det nye studie har forskerne specifikt analyseret X-kromosomerne i de tre neandertaleres genom.

Forskerne har beregnet, hvor meget DNA i deres X-kromosomer, der nedstammer fra moderne mennesker, sammenholdt med andelen i resten af deres genom.

Hvis første hypotese - om naturlig selektion - var korrekt, ville der være mindre DNA fra Homo sapiens i neandertalernes X-kromosomer, end i resten af deres genom.

Men forskerne finder flere genetiske spor end forventet: Neandertalernes X-kromosomer indeholder 1,6 gange så meget DNA fra Homo sapiens, end hvis der er foregået naturlig selektion.

De konkluderer derfor, at det er mest sandsynligt, at der har været en præference:

De to arters hybrid-børn var i de fleste tilfælde resultatet af seksuelle møder, hvor kvinden var Homo sapiens, mens manden var neandertaler.

»De viser, at det er det mest sandsynlige scenarium, i hvert fald for dem der levede for omkring 250.000 år siden,« forklarer Tharsika Vimala.

Flere ubekendte

Studiet er et skridt på vejen mod mere indsigt i de seksuelle møder mellem vores forfædre og neandertalere.

Men der er stadig mange ubekendte.

For eksempel er det ikke sikkert, at der var den samme præference, da vores forfædre var seksuelt sammen med den senere gren af neandertalere, som de mødte, da de vandrede ud af Afrika for cirka 50.000 år siden.

»Studiet bygger på data fra kun tre neandertaler-individer, der har levet på forskellige tidspunkter,« siger Tharsika Vimala.

»Siden 2010 har vi kun vidst, at neandertalere og Homo sapiens fik børn sammen, og vores viden rykker sig, efterhånden som vi får flere gen-data og nye måder at analysere dem på.«

De amerikanske forskere nævner selv en række forbehold samt muligheden for, at andre faktorer end præference for en bestemt kønskonstellation kan spille ind på, hvordan neandertalere og Homo sapiens blandede sig med hinanden.

For eksempel kan migrationsmønstre forskellige steder i verden have indflydelse på, hvem der havde sex med hvem.

Det er uklart, om møderne mellem arterne var frivillige, eller om der i nogle tilfælde var tale om overgreb.