4 helt usædvanlige klimagrafer, du skal kende lige nu

På solvognen i haven, ved poolen et sted i Sydeuropa eller på sofaen med Tour de France kørende i baggrunden har du måske på et tidspunkt fundet din mobil frem, gået på sociale medier og er blevet mødt af forskere og klimaformidlere, der desperat forsøger at få et brændende budskab igennem:

Det er meget varmt på vores planet lige nu og meget varmere, end det burde være.

Få ting kommunikerer lige præcis den besked bedre end grafer, men i sommerferievarmen kan det være svært at forholde sig til x- og y-akser og alt derimellem.

Derfor har Videnskab.dk hevet fat i to klimaforskere, der kan sætte os helt ind i de vigtigste grafer, der flyver rundt på nettet lige nu - og gøre os klogere på, hvad vi egentlig bør tænke om dem.

Først til to verdensrekorder:

»Bemærkelsesværdigt«: Aldrig har målinger vist så høje temperaturer

Første graf er vist øverst i artiklen og kan ses i en interaktiv version her.

Det kan måske virke overvældende, men hvis du ved, hvor du skal kigge, gemmer der sig her to konkrete historier bag de mange krydsende linjer.

Grafen viser de daglige globale gennemsnitstemperaturer i to meters højde over jord- og havoverfladen.

Den ene og mest umiddelbare historie er den, der formentlig springer i øjnene ved første blik:

Øverst i grafen ses en tyk, sort streg, der viser de daglige temperaturmålinger for 2023 - og hvis du synes, den ser usædvanligt stejl ud, har du helt ret:

I mandags, den 3. juli i år, blev der nemlig sat rekord for den varmeste dag nogensinde målt.

Den rekord holdt nøjagtig én dag, for dagen efter nåede den globale gennemsnitstemperatur op på hele 17,18 grader.

»Det er jo bemærkelsesværdigt og på samme tid bekymrende,« lyder vurderingen fra Sebastian Mernild, der er professor og centerleder ved SDU Climate Cluster på Syddansk Universitet.

Men måske ikke så overraskende.

For selvom temperaturerne er usædvanlige (rekorder er per definition usædvanlige), har vi faktisk lige netop fået de temperaturer, som mange klimaforskere havde regnet med, fortæller Martin Olesen, der er klimaforsker på Nationalt Center for Klimaforskning på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Årsagen hertil er, at vi netop er gået ind i en El Niño: Et, kort fortalt, naturligt og tilbagevendende fænomen (sidste El Niño var i 1998), der dækker over, når varme i Stillehavet skaber vanddamp, der ryger op i atmosfæren.

Konsekvensen er i korte træk, at hele kloden bliver varmere. Det kan du læse mere om i denne artikel: El Niño er her, og verden har kurs mod mere end 1,5 grader: Hvad kan vi forvente?

»Vi går en tid i møde nu, hvor vi i bagagen har den globale opvarmning, og samtidig går vi ind i et El Niño-år, som allerede er i gang. De to ting peger i samme retning, og det er det, der ligger til grund for de høje temperaturer,« siger han.

Sebastian Mernild er enig i, at tendenserne peger mod, at årsagen til de tårnhøje temperaturer skal findes ved El Niño, men fortæller, at det dog stadig »er for tidligt at lægge hovedet på blokken«.

»Det tyder kraftigt på, at vi får et exceptionelt varmt år 2023 - og måske et varmere 2024 - og at årsagen er El Niño. Men vi bliver nødt til at få mere data på plads, før jeg tør slå noget fast. For nu er det for tidligt at sige,« fortæller professoren.

Viser støt stigende temperaturer siden 2000

Den anden historie, grafen fortæller, giver et bredere perspektiv, og her er det værd at bemærke de tre stiplede linjer.

De fortæller os, hvad den 'normale’ temperatur er baseret på temperaturmåling mellem 1979 og 2000.

Den stiplede linje i midten viser det globale gennemsnit fra denne periode.

De to andre stiplede linjer er det, der hedder standardafvigelser, forklarer Martin Olesen, hvilket betyder, at hvis vi skulle gå ud fra 1979 til 2000-gennemsnittet, ville vi regne med, at 95 procent af alle temperaturmålinger lå inden for disse to ydre stiplede linjer.

»Men det er klart, at når man har lavet den gennemsnitlige periode for over tyve år siden, så er der en del temperaturer, der ligger over på grund af den globale opvarmning,« siger Martin Olesen.

Højest målte havoverfladetemperaturer tre måneder i streg

Denne graf viser det globale temperaturgennemsnit for havoverfladen. Man skal læse denne graf på samme måde som ved første, forklarer Martin Olesen.

»Grafen ser ‘bredere’ ud, fordi man har zoomet ind på aksen, da havets årlige temperaturudsving er langt mindre end lufttemperaturen i 2 meters højde. Havet er et tungere system med en højere varmekapacitet, som det tager længere tid at varme op og køle ned, og derfor er de årlige udsving ikke helt lige så høje,« fortæller han.

Klimaforskeren bemærker sig, at havtemperaturen i år ligger ekstremt højt - en halv grad højere end den højeste standardafvigelse fra målingerne mellem 1982 og 2011.

»Her skal man formentlig også kigge til El Niño,« fortæller han.

»Samtidig er der også registreret meget høje temperaturer i Nordatlanten,« siger Martin Olesen og giver anledning til den tredje graf:

Global opvarmning og vejrfænomen giver mulighed for »ekstreme ekstremer«

Her ses temperatursvingninger i Nordatlanten med gennemsnitstemperaturen fra 1982 til 2011 som udgangspunkt. Den røde streg er 2023.

Hvorfor Nordatlanten i år er så varm, er »der sandsynligvis flere forskellige teorier i spil,« fortsætter Martin Olesen:

»Der har i en længere periode været meget få skyer og ikke særlig meget vind, og det gør, at strålingen fra Solen kan gå direkte gennem atmosfæren og varme havet op.«

»Dertil har der været mindre ørkensand fra Sahara i atmosfæren end normalt - igen på grund af lidt vind. Ørkensand eller støv i atmosfæren har en reflekterende effekt på den indkommende stråling fra Solen og virker derfor kølende,« siger Martin Olesen, og tilføjer, at skyerne og vinden hører med til vejret og ikke umiddelbart kan spores tilbage til global opvarmning.

Ikke at forklejne den globale opvarmning. Vejrforholdene spiller en rolle, og det samme gør El Niño, men det er den globale opvarmning, der har gjort os sårbare over for de naturlige variationer, fortæller Martin Olesen.

»Det er vores udledning, der giver mulighed for mere ekstreme ekstremer,« siger han.

Sebastian Mernild påpeger, at temperaturen i havoverfladen i år ligger en halv grad højere end før målt på denne tid af året - og selvom en halv grad måske ikke lyder af det store, betyder det i høj grad noget, slår professoren fast:

»Det har betydelige konsekvenser for klimasystemet,« fortæller han.

»Man skal tænke på, at havet er svært at varme op, men holder derimod også bedre på energien, end luft gør. Og når der er en længere periode med lavt skydække og opvarmning at Oceanien, kan det få konsekvenser.«

»Vild« afvigelse i mængden af havis ved Antarktis

Grafen viser mængden af havis ved Antarktis med gennemsnittet fra 1981 til 2010 som referencepunkt og viser altså, at der på nuværende tidspunkt er 2,5 millioner kvadratkilometer mindre havis sammenlignet med den periode.

»Det er et meget lavt dække,« siger Sebastian Mernild.

»Men efter man har kigget på de andre grafer, er det nok ikke så overraskende. Det hele hænger jo sammen som et tandhjul.«

»Det er faktisk ret vildt,« tilføjer Martin Olesen og fortsætter:

»For når man kigger helt analytisk på kurven, så kan man se, at den i starten af april og maj holder sig inden for noget, vi har set før. Og det ser ud til på grafen, at den nu har en værdi, der nærmer sig en dobbelt så stor afvigelse fra normalen, end der har været før. Det er vildt, for det er et stort system,« siger han.

Slutteligt bemærker Sebastian Mernild, at vi formentlig ikke er færdige med at slå temperaturrekorder.

»Jeg vil sige, at når man kigger på den dagsmæssige rekord, så tyder meget på, at der forventeligt kommer høje temperaturer over året. Og der er også forventning om, at den globale middeltemperatur for et helt år bevæger sig mod en rekord i 2023,« siger professoren.