Foråret banker for alvor på. Blomsterne dukker op, grenene skyder knopper, og insekterne vågner langsomt fra deres vinterdvale. Det er blevet tid til at få styr på haven.
Vores læser Katrien har derfor skrevet til Videnskab.dk’s læserbrevkasse, Spørg Videnskaben:
»Jeg vil gerne lave kompost, fordi det er bæredygtigt. Men hvordan laver man den bedste kompost? Er det i en beholder, eller er det bedre bare at smide det hele i en bunke og lade naturen gå sin gang?«
Vi har spurgt Per Gundersen, haveentusiast og professor i skov- og landskabsøkologi på Københavns Universitet. Han begynder med at rose præmissen for spørgsmålet:
»Jeg går meget op i, at man ikke fjerner materiale fra sin have, og at kompostere er helt sikkert vejen frem,« siger han til Videnskab.dk.
»Hvis man har en have, synes jeg, man kan give sig selv det benspænd, at man ikke kører noget væk, men at alt skal genbruges.«
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Kvashegn- og bede laver humus
Hvordan man skal lave komposten, kommer an på materialet, fortæller han videre. Det skal nemlig håndteres forskelligt:
»Noget lægger jeg i kompostbeholderen. Det er typisk køkkenaffald som kaffegrums, kartoffelskræller og den slags. Det kan også være hønsemøg, finere materialer som græs eller det, som nogle kalder ‘ukrudt’ - men som mine biolog-venner kalder ‘urter’,« siger Per Gundersen.
De grovere materialer håndterer han anderledes. Kvashegn, bestående af større grene, giver over tid en grov kompost, der formes nede i bunden af kvashegnet, forklarer han.
Mindre grene bliver til gengæld lagt i det, Per Gundersen har navngivet ‘kvasbede’. Det vil sige meget lave kvashegn, som kun står 20-30 centimeter over jorden.
»Her kan jeg hvert år lægge nyt materiale på, hækafklip, små grene og lignende. Fordi det falder sammen og bliver nedbrudt, bliver der hele tiden plads til mere. Det nederste lag, som efter nogle år er blevet til noget, der minder om humus, kan man så grave af og bruge.«
Her kan det tilføjes, at når professoren taler om humus, er der ikke tale om den cremede spise bestående af kikærter, hvidløg og olivenolie (og som i øvrigt har to m’er). Men derimod betegnelsen for det organiske stof, der er tilbage, når planternes mest letnedbrydelige materiale er nedbrudt.
»Det er en grov form for kompost, men det gør ikke noget, at der stadig er smågrene i. Man kan sagtens bruge det som gødning eller i en potte,« siger Per Gundersen.
Lav en 'skov'
Professoren hiver en tredje mulighed ud af ærmet til dem, der har haveplads nok:
»Jeg har et hjørne af haven, jeg kalder ‘skoven’,« forklarer professoren.
»Her går jeg ind og klipper grene i stykker på 10-20 centimeter og lader dem falde på jorden, så det ligner noget, der minder om en slags skovbund. Hvis man har 20 til 50 kvadratmeter, kan man skabe et område, hvor der over tid dannes humus-agtigt materiale, ligesom i en rigtig skovbund.«
Jo mere humus, jo bedre bliver jorden til at holde på vand og næringsstoffer, og desto bedre levevilkår får planter, mikroorganismer og smådyr, forklarer Per Gundersen videre.
»En ekstra fordel ved at lade materialet blive i haven er, at man får gødning gratis. Det betyder, at man sparer bilturen til genbrugsstationen. Og at man ikke behøver købe sphagnum eller kunstgødning, som ofte har et stort klimaaftryk og belaster miljøet.«
\ Tiltrækker køkkenkompost rotter og mus?
Katrien spørger også, hvad man kan gøre for at undgå, at rotter og mus bliver tiltrukket af det køkkenaffald, man hælder i kompostbeholderen.
»Kvas og kompost giver levesteder for insekter og dyr, men rotter reagerer allermest på mad. Så det vigtigste er, at komposten kun bliver fodret med rå grøntsager, aldrig madaffald, brød og den slags. Det skal man lade renovationssystemet tage hånd om,« svarer Per Gundersen.
»Mus er mere nøjsomme og kan forekomme i en have, men rolig: Det er ikke den slags mus, som kommer ind i huset. Desuden kan man glæde sig over, at humlebier bruger gamle musereder til at bygge deres egne små reder i.«
\ Læs også
Forskellige former for kompost til forskellige former liv
Forskellen på en kompostbeholder og andre metoder handler altså om materialer. Men det handler også om tid, siger Per Gundersen:
I en kompostbeholder tager det et års tid for komposten at blive dannet, hvor det i bunker, skovbunde samt kvashegn- og bede sagtens kan tage flere år.
Det, der kommer ud af en kompostbeholder, minder meget om den jord, man ellers kan købe i sække. Den er findelt og fuld af næringsstoffer, og derfor egner den sig godt til køkkenhaven.
Samtidig skaber forskellige måder at kompostere på også forskellige levesteder i haven. Et kvashegn er varmt og tørt med mange hulrum til for eksempel edderkopper, mens en kompostbeholder er fugtig, kølig og mørk. Det tiltrækker helt andre dyr som for eksempel bænkebidere og forskellige typer regnorme, som hver især spiller deres rolle i nedbrydningen.
Vigtigst for ham er dog, at man bevarer de næringsstoffer, der findes i haven:
»Hvis man hele tiden fjerner materialet, udpiner man jorden. Hvis man derimod beholder sit haveaffald, så holder man på de næringsstoffer, der allerede er i systemet,« siger han.
Hvis man ovenikøbet køber grøntsager og komposterer skrællerne, tilføjer man næringsstoffer til haven udefra.
Den energi, som planterne har fanget og lagret af Solens energi, bliver brugt af hele nedbryderfødekæden, som igen bliver spist af fugle, padder, pindsvin og så videre. Det giver med tiden mere liv i haven, forklarer professoren.
»Det lyder helt paradoksalt, men tommelfingerreglen er, at jo mere dødt materiale du har i haven, desto mere liv får du,« afslutter Per Gundersen.
Tak til Katrien for spørgsmålet, vi ønsker god arbejdslyst med haven og sender en T-shirt, som godt kan tåle at blive brugt under havearbejde.
Hvis du har et spørgsmål, vi skal tage videre til landets klogeste fagpersoner, kan du skrive til os på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
