Søndag 28. juli 1996 fandt to amerikanere et brunligt velbevaret kranie ved Columbia-flodens bred i nærheden af Kennewick, et par hundrede kilomester sydøst for Seattle.
Da de troede, der var tale om et mord, henvendte de sig til politiet.
Politiet mente, at der var tale om en europæisk mand, der var død for 100-150 år siden. Men da der i højre bækkenben sad en spydspids af et materiale, der viste, at den var flere tusinde år gammel, blev knoglerne kulstof 14-analyseret.
Resultatet viste, at den pågældende havde levet for hele 9.300-9.600 år siden.
Det gjorde med ét fundet politisk. Derved var det ifølge amerikansk lov nemlig en indianer.
Loven sagde også, at hvis han kunne forbindes med en nulevende stamme, skulle knogler og eventuelt gravgods overgives til den pågældende stamme.
Alternativt skulle knoglerne overlades til indenrigsministeren, som på baggrund af en råds-indstilling kunne afgøre knoglernes skæbne.
Fem stammer gik sammen og forlangte knoglerne udleveret, blandt andet med henvisning til, at indianernes 10.000 år gamle mundtlige tradition beviste, at stammerne havde levet i området siden verdens skabelse.
Samtidig var et så gammelt næsten helt skelet af største interesse for videnskaben, som også krævede det udleveret. De kunne henvise til, at en nærmere undersøgelse af kraniet viste forbindelse til ainuerne i Japan og til polynesierne.
Kampen om Kennewickmandens knogler kørte ved domstolene i mange år efter.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Europæer eller indianer?
Hvorfor var det så vigtigt for indianerne at få knoglerne udleveret?
Det skyldtes ikke mindst, at hvis der var tale om en europæer, skulle han ’skaffes af vejen’, for indianernes status som de første amerikanere skulle ikke trues af tilstedeværelsen af en næsten 10.000 år gammel europæer.
Det ville være en katastrofe, hvis europæerne – der siden skulle forårsage så megen død, ødelæggelse og ydmygelse af indianerne – var ankommet til kontinentet for små 10.000 år siden og dermed måske før forfædrene til de nulevende indianere.
Der var dog ingen grund til bekymring.
Senere DNA-analyser, udført af Morten Rasmussen, Eske Willerslev & Co., viste nemlig, at Kennewickmanden var nærmere forbundet med de amerikanske indfødte end med noget andet folk. Han kunne endda placeres i direkte linje til de nulevende indfødte.
Det kunne til gengæld ikke afgøres, hvem blandt de nulevende indfødte grupper der var hans nærmeste efterkommere, men blandt dem, man kendte genomet på, var Colville-stammerne nærmest.
Analyserne viste også, at Kennewickmanden var lidt yngre end først antaget, nemlig mellem 8.400 og 8.690 år gammel.
\ Læs mere
Clovis-folkets ankomst til Amerika
I lang tid troede man, at den ældste indianerkultur i USA var den såkaldte Clovis-kultur, en storvildtjægerkultur, hvor de ældste fund var gjort i det sydøstlige USA.
Hypotesen om, at Clovis-kulturens bærere var de første mennesker i Amerika er dog – som vi for alvor skal se nærmere på i en artikel næste søndag – blevet gendrevet af en lang række ældre fund.
Den videnskabelige forklaring på, at de ældste fund stammede fra det sydøstlige USA, var, at indianerne med deres Clovis-kultur for cirka 13.500 år siden – tæt på istidens slutning – var kommet fra Asien og ned gennem det nordlige Amerika gennem en cirka 2.000 km lang korridor i isen ned til landet mod syd.
Den fortælling var rent gætværk, og der var ingen tegn på, at mennesker har benyttet sådan en korridor.
Senere undersøgelser indikerer imidlertid, at selv samme korridor kan have været åben for passage for 12.500-13.000 år siden, altså senere end Clovis-kulturen
Danske DNA-analyser af en cirka 12.800 år gammel amerikaner, Anzick-1, har vist, at de oprindelige clovisfolk ikke var europæere.
Clovis-kulturen ekspanderende enormt hurtigt
Der er stor debat om tidspunktet for Clovis-kulturens opståen og forsvinden.
De seneste målinger af en lang række fund har præciseret, at den opstod syd for isranden for omkring 13.050 år siden, da der var åbent land gennem Beringia - det landområde, der gjorde Asien og Amerika landfast med hinanden under istiden og omfattede dele af Alaska og det nordøstlige Sibirien (se herunder).
Clovis-kulturen forsvandt igen blot 300 år senere, sammenfaldende med et klima, der blev stadig køligere og med flere af de store dyrs forsvinden.
Før den forsvandt, havde den bredt sig til hele Nordamerika og ned i Mexico, og denne kultur forbindes ofte med udryddelsen af storvildt som mammut og vildhest. Clovis-kulturen nåede aldrig Sydamerika.
Efter Clovis- dukkede Folsom-kulturen op, og i løbet af 1.000-1.500 år havde den bredt sig til hele Nord- og Sydamerika. Herfra udviklede de mange indianerkulturer sig.
14.300 år gammel lort er vores sikreste fund
Det nordlige Sibirien synes at være blevet beboet for godt 35.000 år siden, men der har været mennesker endnu tidligere.
Der er for eksempel fundet 45.000 år gamle mammutknogler, der er bearbejdet af mennesker i det arktiske Sibirien.
Forskerne er nu enige om, at Clovis-kulturen ikke var den første. De er også enige om, at forfædrene til de nulevende indianere er kommet til Amerika ad landvejen fra Sibirien gennem ovennævnte Beringia.
Her stopper enigheden dog. For hvornår kom de første? Er det 15.000-16.000 år siden, en periode hvorfra vi har en del fund?
Eller snarere hele 33.000 år siden?
Det hidtil vigtigste fund er fra 2008 af noget cirka 14.300 år gammelt menneskeafføring i en hule, Paisley Caves i Oregon. Hvorfor er det så vigtigt? Fordi man kunne uddrage DNA.
Dermed er det det hidtil tidligste helt sikre fund af mennesker i Amerika – og mere end 1.000 år ældre end Clovis-kulturen.
Det betyder ikke, at der ikke har været mennesker endnu tidligere. Det er der faktisk rigtig mange fund, der tyder på (som vi skal se næste søndag). De fund er bare ikke lige så uigendrivelige som menneske-DNA i et stykke afføring.
Nåede Homo erectus eller en anden Homo også til Amerika?
Der er gisninger om, at allerede Homo erectus kom til Amerika, men klare beviser er der endnu ikke fundet. Et tidligere bud var det såkaldte nebraskamenneske, som man i 1917 troede, man havde fundet en tand fra.
Den tand viste sig dog at stamme fra et uddødt navlesvin.
I en tidligere artikel i serien ’Menneskets vandringer’ har jeg beskrevet Homo Erectus’ mulige vej ud af Afrika, herunder at vi ved, erectus har været så langt nordpå som det nuværende Beijing.
Den tydeligste indikation på tidlige menneskearter i Amerika finder man ved den californiske kyst. Her har forskere fundet nogle cirka 130.000 år gamle knuste mastodontknogler og stødtænder sammen med sten, der kunne ses som hammer og ambolt, og som kunne have været brugt til at få fat i marven.
Dette fund har været præsenteret som tegn på en menneskelig tilstedeværelse før det moderne menneske. Hvilken Homo der (måske) er tale om, spekulerer forskerne ikke i.
Men der er ikke fundet sikre menneskespor i form af sikre menneskeskabte redskaber i denne sammenhæng, så det forbliver foreløbig blot en tese.
Eske Willerslevs »videnskabelige håndgranat«
I næste artikel i serien ’Menneskets vandringer’ skal vi se på nogle af de mange nord- og sydamerikanske fund, der er ældre end både Clovis-kulturen og den ovennævnte menneskelort.
Vi dykker samtidig dybere ned i, hvordan mennesket er kommet fra Asien til Amerika – herunder hvordan en større gruppe formentlig har levet isoleret i Nordøstasien og så er vandret over Berengia i gentagne bølger.
Derudover ser vi nærmere på den »videnskabelige håndgranat«, Eske Willerslev & Co. kastede i 2020, da de fandt tegn på, at der måske har været mennesker i Amerika for hele 33.000 år siden.
Hvordan er det fund – og alle de andre – blevet modtaget af de indianske stammer, der værner om deres historie og deres forståelse af, at alle indianske stammer deler samme forfædre?
Det fortæller jeg meget mere om på søndag i den sidste artikel i ’Menneskets vandringer’-serien.
Vil du være sikker på at opdage den sidste artikel i serien om 'Menneskets vandringer'? Så kan du tilmelde dig Forskerzonens gratis nyhedsbrev her.
\ Læs mere
\ Kilder
- Ole Høiris' profil (AU)
- 'The ancestry and affiliations of Kennewick Man', Nature (2015), DOI: 10.1038/nature14625
- 'The genome of a Late Pleistocene human from a Clovis burial site in western Montana', Nature (2014), DOI: 10.1038/nature13025
- 'Clovis age Western Stemmed projectile points and human coprolites at the Paisley Caves', Science (2012), DOI: 10.1126/science.1218443
- 'A 130,000-year-old archaeological site in southern California, USA', Nature (2017), DOI: 10.1038/nature22065
\ Serie: Menneskets vandringer
Over en lang række søndage har vi bragt en artikel om, hvordan mennesket har spredt sig ud over Jorden.
Alle artikler er skrevet af Ole Høiris, som har brugt det meste af sit voksenliv på at forske i menneskets udvikling.
Høiris guider dig igennem de nyeste forskningsresultater og teorier om, hvor, hvornår og hvordan mennesket har vandret i- og til de forskellige kontinenter.
Artikelserien forsøger blandt andet at besvare, hvornår og hvordan Homo sapiens forlod Afrika og spredte sig i Asien, Australien, Europa og Amerika.
Alle artikler i serien kan besøges på nedenstående links:
- Ny artikelserie: Hvordan spredte mennesket sig fra Afrika og ud over Jorden?
- Homo sapiens' tidligste vandringer i Afrika er den dag i dag lidt af en gåde
- Homo sapiens' vandring ud af Afrika var… snørklet
- Det moderne menneskes vej ind i Asien stiller store spørgsmål til vores oprindelse
- Menneskets ankomst til Australien var lidt af en bedrift
- Derfor klarede Homo sapiens sig bedre i Europa end neandertalerne
- Hamburgske jægere var de første mennesker, der bosatte sig i Danmark
- En 14.300 år gammel lort væltede teorien om de første menneskers ankomst til Amerika
- Hvornår kom de første mennesker til Amerika? Sporene bliver ældre og ældre
