Hvad betyder skovbrandene i Sydeuropa for naturen?

Skovbrande på vores vante feriedestinationer i Sydeuropa bliver hyppigere og hyppigere.

For nyligt ramte brandene eksempelvis tæt beboede områder i Almeria i Spanien, og i området Gironde nær byen Bordeaux i Frankrig blev 20.000 mennesker evakueret på grund af flammer og røg.

Men skovbrandene har ikke kun konsekvenser for os mennesker. De påvirker både dyre- og planteliv.

Det er vores læsere Kurt og Lene nysgerrige på i deres spørgsmål til Spørg Videnskaben:

»Hvilke konsekvenser har skovbrandene for dyr, planteliv og biodiversiteten som helhed?« spørger Kurt.

»Og hvordan retter skove og landområder sig efter skovbrande?« vil Lene gerne vide.

Skovbrande er naturlige

Først er det vigtigt at slå fast, at skovbrande ikke behøver at være en katastrofe for dyre- og planteliv, lyder det fra Carsten Rahbek, der er professor i biodiversitet på Københavns Universitet.

Brand er nemlig en helt naturlig del af mange økosystemer i Middelhavsområdet, forklarer han.

»Nogle planter er ligefrem udviklet til at overleve efter brand. Skovbrande kan også skabe nye levesteder og en større variation i biodiversiteten, der kan gavne insekter, planter, krybdyr og fugle.«

»Derfor er skovbrande ikke automatisk en katastrofe for hverken dyr eller biodiversitet.«

Dér, hvor brandene bliver problematiske, er selvfølgelig, når de spreder sig til områder med mange mennesker.

Eller når flammerne rammer områder, hvor naturen i forvejen er så sparsom, at der ikke er nogle steder for de fordrevne dyr at flygte hen.

God grund til bekymring over varm udvikling

Og det er desværre virkeligheden mange steder. Vi mennesker har ifølge Carsten Rahbek lavet landbrug og ryddet skove så mange steder, at den oprindelige natur er væk.

Det gør os mere udsatte for tab af vigtig biodiversitet.

Derudover gør klimaændringerne, at vi oplever flere og flere skovbrande med høj intensitet.

»Derfor er skovbrandene, vi ser i Sydeuropa bestemt ikke uproblematiske,« siger Carsten Rahbek og uddyber:

»Hvis en ny brand rammer, før unge træer har produceret frø, kan en fyrreskov miste sin mulighed for at genetablere sig.«

Selv hvis et areal ser ud, som om bevoksningen er kommet tilbage, er det langt fra sikkert, forklarer Carsten Rahbek.

»Nogle arter tager flere årtier om at genetablere sig – det, ved vi, er tilfældet for ædelgranskove i Grækenland,« siger han.

Kraftige brande kan også ødelægge jordens evne til at optage næring.

»Selvom jorden lige efter branden kan få ekstra mineraler fra asken, ved vi, at rødder og jordorganismer kan gå tabt. Og jorden kan blive mere vandafvisende, og det gør det svært for rødderne at få nok næring.«

Påvirker padder og langsomme dyr

Når skove over kort tid fortæres af ild, er det desuden svært for nogle dyrearter at nå at flygte.

»Langsomme arter som landskildpadder, snegle og mus rammes hårdt,« fortæller Carsten Rahbek.

Efter skovbrandene i Dadia i det nordøstlige Grækenland i 2022 og 2023 faldt antallet af to skildpaddearter eksempelvis drastisk. Bestanden af Maurisisk landskildpadde (Testudo graeca) og Græsk landskildpadde (Testudo Hermanni) blev nemlig reduceret med hele 90 procent.

»Andre paddearter klarede sig dog bedre, fordi de kunne søge tilflugt i vandløb, hvilket ikke er en mulighed for skildpadder, der lever på land,« lyder det fra Carsten Rahbek.

Den spanske skovmus (Apodemus sylvaticus) blev også reduceret i antal efter en voldsom skovbrand i Catalonien i 2003, fortæller professoren.

»Samtidig drog Algerisk mus (Mus spretus) fordel af branden, fordi den efterlod åbne arealer med spredte bunker af dødt ved, som de ynder at spise,« siger han.

Derfor er det altså komplekst, når man skal sammenfatte konsekvenser af skovbrande.

»Biodiversiteten i Sydeuropa vil ændre sig. Så meget ved vi. Men om det bliver værre eller bedre er svært at sige. Men selvfølgelig må der ikke være for mange brande, for så vil det være for svært for økosystemerne at genoprette sig,« siger Carsten Rahbek.

Danmark kunne godt bruge en (lille) skovbrand

Mange bekymrer sig om, hvorvidt vi også vil kunne opleve skovbrande herhjemme.

Hvis vi kun snakker natur, ville det faktisk i princippet ikke være så dårligt, mener Carsten Rahbek.

»Jeg plejer at sige, at vi kunne have godt af en lille skovbrand herhjemme. Og det siger jeg, fordi vores skove er så ens og monotone. Det er ikke godt for biodiversiteten.«

En skovbrand ville kunne give plads til nye plante- og dyrearter, der er glade for åbne arealer med mere lys.

»Mange af vores fugle og sommerfugle ville have godt af de her lysninger,« påpeger biodiversitetseksperten.

Men stillet stolen for døren indrømmer Carsten Rahbek, at vores danske natur ikke er gearet til skovbrande, i den skala som vi oplever i Middelhavsområdet.

»Den danske natur er begrænset til små frimærker, fordi vi har så meget landbrug. Derfor vil der være få steder med natur, hvor dyr kan søge tilflugt og hvor plantefrø kan spredes til.«

Godt for nogle og skidt for andre

For at opsummere læsernes spørgsmål om effekten af skovbrande på dyr:

Skovbrande er ikke gode for langsomme arter som skildpadder og snegle eller kortbenede dyr som eksempelvis mus.

Dog giver brandene mulighed for, at nye arter kan trives i de berørte områder, og det højner samlet set biodiversiteten – med det forbehold, at der skal være alternative naturområde, som de berørte arter kan flygte hen til.

Når det gælder genopretning af skov, er der også både fordele og ulemper:

Brandene kan tilføre vigtig næring til jorden, hvis de berører små områder og er milde i intensitet.

Nye plantearter trives i mere åbne områder med mere sollys, hvilket skabes efter en brand.

Dog er hyppige brande af stor intensitet en belastning for økosystemer, da naturen ikke kan nå at genoprette sig.

Vi takker Kurt og Lene for de gode spørgsmål og sender en T-shirt deres vej. Sidder du selv derude
og undrer dig over noget i verden, så skriv endelig til os på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.