Kontroversiel debat: Kom vores abeforfader fra Europa – ikke fra Afrika?

De tidligste menneskeaber levede i træerne. Men på et tidspunkt kravlede de ned og begyndte at eksperimentere med at gå på to ben.

Den tobenede gang har længe været anset for at være en milepæl i menneskets udvikling. Men hvornår og hvor begyndte vores abeforfædre at tage deres første spæde skridt?

Et nyt fund af en 7,2 millioner år gammel lårbensknogle i Bulgarien sparker nu liv i en følelsesladet debat om menneskets oprindelse og udvikling.

Forskerne bag et nyt studie om det fossile lårben mener nemlig, at knoglen stammer fra en menneskeabe, som var i stand til at gå på to ben. Og det rokker ved fortællingen om, at Afrika er menneskehedens vugge. I stedet mener forskerne bag studiet, at vores tidlige forfædres evne til at gå på to ben blev udviklet i Europa.

»Siden 1980’erne har der været enighed om, at mennesket opstod og udviklede sig i Afrika. Så det er på mange måder kontroversielt pludselig at påstå, at vores tidligste forfædre i stedet gik rundt i Europa,« siger Ole Høiris, som er docent emeritus på Afdeling for Antropologi på Aarhus Universitet og har studeret teorier om menneskets udvikling gennem en årrække.

Ligesom andre forskere påpeger han, at der er meget store usikkerheder ved påstanden om, at lårbensknoglen stammer fra en tidlig forfader til mennesket – og at den var i stand til at gå på to ben.

Ikke fra Afrika?

Flere af forskerne bag det nye studie er i forvejen kendt for at udfordre den fremherskende teori om, at mennesket både opstod og udviklede sin tobenede gang i Afrika.

I stedet mener de, at vores abeforfædre begyndte at gå på to ben i Europa og senere vandrede til Afrika, hvor de videreudviklede sig til at blive til mennesker.

Selvom teorien er kontroversiel, er der faktisk fundet flere fossile menneskeaber i Europa, som i de senere år har givet en smule mere medvind til ideen, fortæller Ole Høiris.

Der er eksempelvis fundet fossiler fra menneskeaber, som levede i Grækenland for 8-9 millioner år siden (Ouranopithecus) og i Tyrkiet (Anadoluvius turkae) for 8,7 millioner år siden.

»Det ældste fund af en menneskeabe i Afrika er omkring syv millioner år gammelt. Så vi har faktisk ingen fund i Afrika fra perioden før. Men der er til gengæld gjort en række ældre fund i Europa i et bælte nord for Middelhavet,« siger Ole Høiris.

»Vi ved det i bund og grund ikke.«

Han understreger dog, at manglen på fossile rester af menneskeaber i Afrika, som er ældre end syv millioner år, ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at menneskeaberne ikke har været til stede i Afrika tidligere.

»Vi er så langt tilbage i tiden, at det slet ikke er usandsynligt, at vi bare ikke har fundet spor efter dem,« siger Ole Høiris.

Samtidig kan man ikke vide, om knoglefundene fra Europa stammer fra menneskers eller chimpansers forfædre – eller måske forfædrene til en helt tredje gren af menneskeaberne, som er uddød.

»Vi ved det i bund og grund ikke. Men der er stor prestige i at have fundet de tidligste spor efter mennesket, så derfor vil du se forskellige forskningsgrupper argumentere for, at lige netop deres fund tilhører menneskets udviklingslinje og ikke chimpansers, gorillaers eller andre arters,« siger Ole Høiris.

Et racistisk bagtæppe

Debatten om menneskets oprindelse bliver ifølge Ole Høiris yderligere betændt af sin ubehagelige, racistiske fortid.

»Frem til 1950’erne var man overbevist om, at mennesket kun kunne være opstået i Europa eller måske Asien. I 1950’erne kom ideen om, at det zoologiske menneske måske nok var opstået i Afrika, men at hjernen først havde udviklet sig, da mennesket kom til Europa og Asien,« siger han.

Først i 1980’erne blev evolutionsforskere enige om, at det fuldt færdige, moderne menneske (Homo Sapiens) kom fra Afrika, fortæller Ole Høiris.

»Derfor gør det ondt, når nogle pludselig igen vil gøre Europa til et afgørende sted for menneskets udvikling, fordi det bliver til et ekko af den gamle debat, som var præget af racistiske ideer.«

24 kilos kvindelig hovedrolle

Det nye fund af lårbensknoglen stammer fra en udgravningsplads kendt som Azmaka nær byen Chirpan i det centrale Bulgarien.

Forskerne bag det nye studie vurderer, at ejeren af lårbensknoglen sandsynligvis var en hun, som vejede omkring 24 kilo, og som levede i et savannelandskab for omkring 7,2 millioner år siden.

Hun tilhørte ifølge forskerne en nu uddød race af menneskeaber kaldet Graecopithecus.

»Med en alder på 7,2 millioner år kan denne forfader, som vi klassificerer til at tilhøre slægten Graecopithecus, være det ældste kendte menneske,« siger professor David Begun fra det canadiske University of Toronto i en pressemeddelelse om studiet.

Forfædre gik ikke op i grænser

Sammen med sine kolleger har han studeret lårbensknoglen nøje. Dermed har forskerne fundet en række træk ved knoglen, som minder om, hvad man ser ved vores menneskelige forfædre, der gik på to ben.

Andre forskere er imidlertid ikke fuldstændig overbeviste om, at lårbensknoglen viser tegn på tobenet gang.

»Lårbenet fra Graecopithecus antyder nogle af de anatomiske træk, der kunne have gjort det muligt for den lejlighedsvis at bevæge sig på to ben, enten på jorden eller mens den gik langs toppen af grene i træerne, sådan som gibbonaber og orangutanger nogle gange gør det,« siger Jeremy DeSilva, som er professor og mangeårig forsker i tobenet gang ved Dartmouth College i USA.

»Alligevel vil jeg gerne se flere beviser fra andre dele af kroppen – foden, anklen, knæet, hoften og den nederste del af ryggen – før jeg er overbevist om, at tobenet gang var den foretrukne måde, som Graecopithecus bevægede sig rundt i sit miljø på,« tilføjer han i en e-mail til Videnskab.dk.

Ligesom Ole Høiris påpeger han, at påstande om, hvor og hvornår menneskets tidligste forfædre opstod, ofte bliver præget mere af politik og overbevisning end af videnskab.

For vores tidligste forfædre handlede det mest af alt om at opholde sig der, hvor der var skove og modne frugter at spise, påpeger DeSilva:

»De bekymrede sig ikke om de vilkårlige nationale og kontinentale grænser, som deres menneskelige efterkommere mange millioner år senere skulle komme til at gå så meget op i.«