Ny artikelserie: Hvordan spredte mennesket sig fra Afrika og ud over Jorden?
Det ved vi forskere faktisk ikke med sikkerhed. Men her kommer forskningens bud på, hvordan og hvornår de tidligste mennesker er vandret fra Afrika.
menneskets oprindelse_udvikling_homo sapiens_home erectus_denisova_vandring_afrika

I det 20. århundrede er der flere gange gået politik i menneskets oprindelse. Eksempelvis har det kommunistiske styre betragtet Home erectus som som forfader til alle nulevende kinesiske statsborgere, hvorfor en amerikansk forsker forsøgte at reducere den til et rent dyr. (Illustration: Shutterstock/Videnskab.dk)

I det 20. århundrede er der flere gange gået politik i menneskets oprindelse. Eksempelvis har det kommunistiske styre betragtet Home erectus som som forfader til alle nulevende kinesiske statsborgere, hvorfor en amerikansk forsker forsøgte at reducere den til et rent dyr. (Illustration: Shutterstock/Videnskab.dk)

Hvor stammer de første mennesker fra? Afrika, selvfølgelig. Det ved enhver skoleelev.

Men hvis vi vil forsøge at svare på, hvordan mennesket har spredt sig fra Afrika til resten af verden, er billedet straks mere mudret – også for os forskere.

Jeg har brugt det meste af mit voksenliv på at forske i menneskets udvikling. I denne og en række opfølgende artikler vil jeg blandt andet forsøge at fremlægge forskningens bedste bud på:

  • Hvornår udvandrede de første mennesker fra Afrika og hvorhen?
  • Hvor kom Homo sapiens fra i Afrika?
  • Hvor og hvornår vandrede vore direkte forfædre ud af Afrika?

Og meget mere. I denne første artikel dykker jeg ned i, hvordan vi forskere tror – og har troet – at nogle af de tidligste mennesker har spredt sig fra Afrika.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Darwins fornemmelse var korrekt

Allerede i sidste halvdel af 1800-tallet foreslog Charles Darwin Afrika som stedet for udviklingen fra abe til menneske med henvisning til, at vore to nærmeste slægtninge, chimpansen og gorillaen levede her.

Den tyske evolutionist Ernst Haeckel mente derimod, at mennesket var udviklet i det nu sunkne kontinent Lemurien, som havde ligget i Det Indiske Ocean, og hvor nu kun de indonesiske øer og Madagaskar stak op.

Begrundelsen var blandt andet, at alle menneskeaber levede rundt om dette område.

Haeckels opfattelse fik den hollandske palæoantropolog Eugène Dubois til at lede efter 'the missing link' i Indonesien, hvor det i 1891 lykkedes ham at finde det såkaldte Javamenneske.

Dubois’ opdagelse blev afvist af de europæiske forskere, som mente, at mennesket var udviklet i Europa.

Darwins fornemmelse var korrekt. Der er i dag ikke tvivl om, at det, vi regner som de tidligste mennesker, opstod i Afrika.

Her findes en række mellemformer mellem aben og de tidligste menneskeformer, noget man ikke finder andre steder.

Home erectus eksisterede i over to millioner år

Det første menneske, der fik succes med at etablere sig uden for Afrika, var tilsyneladende den såkaldte Homo ergaster, som i Asien benævnes Homo erectus.

Det skete for knap to millioner år siden, og den koloniserede Sydasien og nordpå helt op til 40° nord (lige så langt mod nord som Beijing ligger nu).

Herefter har der eksisteret forskellige menneskeformer i både Afrika og Eurasien helt frem til i dag.

De yngste fund af Homo erectus er lidt over 100.000 år gamle, og hvis Flores-mennesket regnes som en erectus, så forsvandt den først for 50.000 år siden. Dette er samme alder som et fund på Java i 1996 er bestemt til.

Homo erectus har således eksisteret i over to millioner år, og den har sameksisteret med det moderne menneske, Homo sapiens, forskellige steder i Eurasien og Afrika.

Arts- og aldersbestemmelse er notorisk svært

Det skal tilføjes, at både aldersbestemmelser og adskillelse af erectus fra menneskeformer, der har fået betegnelser som Homo antecessor og Homo heidelbergensis er meget usikre.

Måske var det den tidligere Homo habilis, der var udvandret, hvorefter erectus udviklede sig i Vestasien, mens ergaster udviklede sig i Afrika.

Usikkerheden skyldes også, at man sjældent finder større sammenhængende knogler, så ofte rekonstruerer man ud fra de fundne småstykker og en fornemmelse for den tid, man mener, fundet stammer fra.

Her er tiden ofte indirekte bestemt via de lag, man finder fossilerne i. Men det har vist sig, at fossiler kan flyttes af vand, så de kommer ned i dybere lag eller lægger sig på højere lag, hvilket gør, at bestemmelsen ofte er forkert.

Et eksempel er Flores-mennesket, der først blev bestemt til at være uddødt for sensationelle 12.000 år siden.

Serie: Menneskets vandringer

De næste mange søndage får du serveret en artikel om, hvordan mennesket har spredt sig ud over Jorden. 

Alle artikler er skrevet af Ole Høiris, som har brugt det meste af sit voksenliv på at forske i menneskets udvikling.

På den baggrund guider han dig igennem de nyeste forskningsresultater og teorier om, hvor, hvornår og hvordan mennesket har vandret i- og til de forskellige kontinenter.

Udover spørgsmålene i indledningen kommer han bl.a. ind på: 

  • Hvornår og hvordan spredte homo sapiens sig i Asien?
  • Hvornår og hvordan spredte de sig til Australien?
  • Hvornår og hvorfra kom de til Europa og spredte sig her?
  • Hvornår og hvorfra kom de til Amerika og spredte sig her?

Fra 'dræberafrikanere' til 'make-love-not-war'

Der er også sket en markant forandring i synet på udviklingen.

Før 2. verdenskrig var man optimistisk på menneskets vegne og så de forskellige former som stadier i udviklingen mellem abemennesket og mennesket, systematiseret efter tidsbestemmelsen og hjernerumfangets størrelse.

I denne udvikling var der enkelte afvigelser, der var endt blindt, men de fleste syntes at indgå i udviklingen frem mod os selv.

Efter 2. verdenskrig blev man mere pessimistisk, og nu var billedet, at vi, Homo sapiens var kommet fra Afrika og havde udryddet alle de tidligere former.

Denne opfattelse af os selv som 'dræberafrikanere' kunne dog ikke fastholdes, og med DNA-analysernes påvisning af genblanding mellem sapiens, neandertalerne og denisovaerne (en tidlig menneskeart i familie med neandertaleren) blev billedet noget mere lyst og humant.

Nu var perspektivet 'make-love-not-war', og de arkaiske formers forsvinden blev formuleret som uddøen.

homo_erectus_kranie

Homo erectus har eksisteret i over to millioner år, og den har sameksisteret med det moderne menneske, Homo sapiens, forskellige steder i Eurasien og Afrika. (Foto: Tiia Monto - CC BY-SA 3.0)

Når der går politik i menneskets oprindelse

Opdagelsen af Homo erectus skete for cirka 100 år siden, da man i nogle kinesiske apoteker blandt de såkaldte dragetænder fandt nogle tænder, som stammede fra mennesker.

Det førte til fund i Kina af det, der skulle blive benævnt Pekingmennesket. Med disse fund blev også Javamennesket bestemt som en erectus.

Pekingmennesket blev betragtet som den form, udviklingen af mennesket havde taget sin begyndelse i, så derfor tildelte både kinesiske og vestlige forskere den et højt udviklingsniveau med beherskelse af ild, organiseret jagt, pasning af syge medlemmer af gruppen og evne til at lave avancerede redskaber.

De syntes også at have kunnet sejle for en million år siden, som fund på øer som eksempelvis Flores, der har krævet mindst 20 km sejlads, viser.

Efter den kinesiske revolution fortsatte kineserne undersøgelserne af Homo erectus, og her blev den ikke bare fastholdt som et centralt led i menneskets udvikling, men også som forfader til alle nulevende kinesiske statsborgere.

Homo erectus var derved blevet en politisk identitetsfigur for det kommunistiske Kina.

Derfor så den amerikanske arkæolog Lewis R. Binford det som sin opgave at reducere den til et rent dyr.

Den havde ifølge ham ikke behersket ilden; den havde ganske vist lavet redskaber, men det var ikke udtryk for kultur, men resultat af biologi som når bæveren laver dæmninger.

I dag tilskrives Homo erectus både redskabsfremstilling, beherskelse af ilden og evnen til at leve i vinterkolde områder.

Erectus' vej ud af Afrika er… usikker

Som det ser ud lige nu, er Homo erectus/ergaster det første menneske, man har fundet uden for Afrika. Den er enten udviklet i Ækvatorialafrika eller i Vestasien, måske Kaukasusregionen, måske efter at Homo habilis var udvandret hertil. Som sagt: Arts- og aldersbestemmelse er en svær disciplin.

Fra Vestasien skulle erectus så have spredt sig tilbage til Afrika.

Denne spredning skete for mellem 2,3 og 1,8 millioner år siden, og var sammenfaldende med en varm og fugtig periode, Tegelen-mellemistiden (2,4 til 1,8 millioner år siden).

Herefter var der en tørkeperiode på en million år, hvor ikke engang Nilen havde vand. Derved blev grupperne i Afrika isoleret fra de eurasiske grupper.

Det ældste fund af erectus i Kina er 2,1 millioner år gammelt, det ældste i Sydafrika 2,04 millioner år, så tidsbestemmelsen kan ikke afgøre oprindelsesstedet.

Den er fundet fra Spanien og Holland til Kina og Indonesien, så ej heller geografien kan sige noget om oprindelsessted eller vandringer.

Da man ikke kan udtrække DNA fra disse tidlige fund, kan vandringsvejene heller ikke på denne måde efterspores.

Store forskelle på erectus-fund på Java

På Java har man længe diskuteret tidsrammen ved udgravningsstedet Sangiran, hvor der er gjort mange fund af Homo erectus.

Det seneste bud går på, at erectus kom hertil for under 1,5 millioner år siden, måske for 1,3 millioner år siden.

Noget tyder på, at der har været en sydlig indvandring for 1,5 millioner år siden og en nordlig 200.000 år senere.

I Sangiran kan man se, at der er sket en kraftig forandring fra de ældste fund, der forekommer mere primitive og mere lignende de afrikanske erectus/ergaster, til de yngre fra for 700-900.000 år siden, der ser noget mere moderne ud.

I den mellemliggende periode er der sket et stærkt temperaturfald med istidens udvikling.

Dette gav en havsænkning i forhold til nutiden på 120 meter, hvad der gav mere fastlandsagtige vilkår for de tidligere øer, så måske er den senere gruppe en indvandring fra fastlandet, hvor den havde udviklet sig.

På vej mod Homo sapiens

Forholdene mellem de forskellige former for mennesker mellem erectus/ergaster og Homo sapiens er der forskellige bud på.

Et bud er som nævnt, at den afrikanske gren af Homo erectus er homo ergaster. Den fra Europa kendte Homo antecessor ses som en potentiel gren af Homo erectus og/eller Homo heidelbergensis.

Homo antecessor levede for mellem 1,2 millioner og 800.000 år siden og kan ifølge nogle forskere være et euro-asiatisk bud på det moderne menneskes oprindelse.

Heidelberg-mennesket vandrede også ud af Afrika og levede i Europa for mellem 600.000 og 200.000 år siden og udvandrede til Asien for 500-700.000 år siden.

Denne gren af udvandringen førte formodentlig for mere end 400.000 år siden til udviklingen uden for Afrika af neandertaleren, som levede i Europa, Levanten og Vestasien, og lidt senere denisovaen, der levede længere mod øst helt til Ny Guinea.

De tilbageblevne afrikanske heidelbergmennesker var formodentlig udgangspunktet for udviklingen af det moderne menneske, Homo sapiens.

I næste artikel dykker jeg ned i teorierne om, hvor i Afrika Homo sapiens opstod, og hvor de tidligste vandringer indenfor Afrika gik hen.

Vil du være sikker på at opdage næste artikel i serien om 'Menneskets vandringer'? Så kan du tilmelde dig Forskerzonens gratis nyhedsbrev her

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.