Et forskerhold med professor Eske Willerslev fra Københavns Universitet i spidsen har bevist, at der levede mennesker i Nordamerika 1.000 år tidligere, end man før har troet. Det er forsteninger af disse menneskers afføring, der nu mere end 14.000 år senere kan fortælle forskerne om et af verdens oprindelige folk.
Eske Willerslev har analyseret dna i forstenet menneskeafføring, der er fundet i udgravninger i det sydlige Oregon i USA. Sporene viser, at Nordamerikas første mennesker med stor sandsynlighed er direkte forfædre til nutidens amerikanske indianere.
Resultaterne af forskningen er så opsigtsvækkende, at de har været bragt som hovedhistorie i verdens førende videnskabelige tidsskrift 'Science'.
Fra Sitting Bull til dna-analyse
Oprindeligt var det Eske Willerslevs fascination for indianere og en drengedrøm om at beskæftige sig med spørgsmål vedrørende barneidoler som Sitting Bull, der drev ham til at takke ja til at hjælpe arkæolog Dennis Jenkins med dna analyser og udgravninger i det sydlige Oregon i USA.
»Hvis noget af afføringen fra Paisley Caves faktisk stammede fra mennesker, ville det sandsynligvis være det ældste bevis for menneskelig tilstedeværelse i Amerika,« forklarer Eske Willerslev, der er professor på Center for Fossil Genetik på Københavns Universitet.
\ Fakta
HØR MERE
Den videnskabelige artikel, der præsenterer forskerholdets nye viden, er publiceret i et af verdens førende tidsskrifter 'Science'. Artiklen kan købes, eller du kan lytte til magasinets podcast, der i denne episode interviewer Eske Willerslev om forskningsresultaterne. Hør blandt andet, hvordan forskerne har sikret sig, at det virkelig er dna fra nogle af de tidligste mennesker i Nordamerika, de har undersøgt.
Vandring fra Sibirien
En af de mest populære teorier om de amerikanske indianere har ellers været, at de oprindeligt vandrede over Beringia-landbroen, som under istiden forbandt Sibirien med Nordamerika. Herfra spredte de sig til resten af Nord- og Sydamerika.
»Det kunne lade sig gøre, fordi den kæmpemæssige iskappe, som strakte sig fra vestkysten til østkysten i det nordlige Nordamerika begyndte at smelte ved istidens slutning, da der blev dannet en isfri korridor tværs igennem isen for omkring 14.000 år siden,« fortæller Eske Willerslev.
Han tog prøver til dna-studier fra den fossile afføring fra udgravningerne i Oregon. Flere af dem blev fundet i jordlag, der med sikkerhed var ældre end det såkaldte Clovis-kultur, som man siden arkæologiske fund i 1936 har troet på, var den oprindelige amerikanske befolkning.
Asiatisk oprindelseAlderen på ekskrementerne betyder, at de mennesker, som lagde dem, må have sejlet eller vandret langs den amerikanske vestkyst eller vandret i lang tid før sidste istid, hvor landpassagen endnu ikke var spærret af den store iskappe. Eller måske sejlede de som Thor Heyerdahl over Atlanterhavet fra Marokko til Barbados i en båd af papyrus.
De fossile ekskrementer er også det ældste bevis på, at mennesker i Nordamerika har en asiatisk og ikke en europæisk oprindelse - og med stor sandsynlighed - vidnesbyrdet om, at disse mennesker er direkte forfædre til nutidens amerikanske indianere.
Med fundet af de genetiske mitokondria dna-typer A og B i de fossile ekskrementer, som man hyppigt finder blandt nutidens indianere, og som uden tvivl har en asiatisk oprindelse, synes Eske Willerslev at have fundet klart bevis for, at indianerne var til stede i Nordamerika allerede for mere end 14.000 år siden og før noget andet folkeslag.
\ Derfor er opdagelsen vigtig
For nutidens indianere er forskernes opdagelse af, at de oprindelige amerikanske mennesker havde asiatiske rødder, meget vigtig. Den taler nemlig for, at de første mennesker i Nordamerika er direkte forfædre til de indianere, der lever i USA i dag. Indianerne har politiske rettigheder, som er knyttet til deres status som et oprindeligt folk.
Spekulationer om, at de første indvandrere i Amerika havde europæiske og ikke asiatiske rødder fik ellers brændstof, da man i 1996 fandt det 9.300 år gamle skelet af den såkaldte Kennewick Man. Han havde en kraniestruktur, som nogle videnskabsfolk tolkede som mere europæisk end asiatisk (angiveligt lignede han Captain Picard fra Star Trek).
Først i år, altså hele ti år efter man fandt skelettet, har videnskabsmænd har fået lov til at studere det. De amerikanske indianere mente nemlig, at Kennewick-manden var en af deres forfædre, og de ville ikke tillade videnskaben at studere ham. De ville begrave ham med det samme under en stor og hellig ceremoni, mens forskerne brændte for at finde ud af, om han var europæer, asiat eller noget helt tredje.
Videnskabens og indianernes juridiske slagsmål om Kennewick-manden betød, at skelettet blev låst inde i en bankboks, mens retssagerne bølgede på højeste plan.
»Indianerne har været Amerikas dårlige samvittighed og for at dulme den, har man forsøgt at betale fortidens synder tilbage ved at give dem særrettigheder. For eksempel har indianerreservaterne tilladelse til at bygge kasinoer i stater, hvor organiseret spil ellers er forbudt. Det har medført, at nogle stammer i de senere år er blevet meget rige,« fortæller Eske Willerslev.
Det kunne derfor få omfattende politiske konsekvenser, hvis der blev sat spørgsmålstegn ved indianernes status som direkte efterkommere af de første amerikanske indvandrere.
