Værnepligten udvides og ligestilles: Kan en tur i trøjen skærpe selvdisciplin og arbejdsmoral?

Ååh! Havde man bare taget nogle måneder i uniform på en kaserne med streng disciplin, brutalt tidlige morgenvækninger og intens støvlevask.

Måske har du også en romantisk idé om, hvordan en tur som værnepligtig kan finslibe færdigheder som selvdisciplin, arbejdsmoral og målrettethed?

I en urolig tid, hvor værnepligten udvides (fra 4 til 11 måneder) og ligestilles mellem kønnene, mens Forsvaret undergår en historisk oprustning, er det måske værd at spørge, om den forestilling har noget på sig?

Er militærtjenestens ‘kæft, trit og retning’ den direkte vej til en sømmelig selvudvikling?

»Hvis man kigger i litteraturen, kan man godt fremføre det argument, at værnepligten ville styrke både selvdisciplin, selvværd og evner til at samarbejde,« siger Stéphanie Vincent Lyk-Jensen, seniorforsker ved VIVE (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd).

Selvdisciplin gjorde værnepligtige bedre til at læse og regne

Stéphanie Vincent Lyk-Jensen står bag en række undersøgelser af danske værnepligtige. Og hun er, så vidt vides, den eneste herhjemme, der direkte har undersøgt, hvilke færdigheder militærtjenesten kan bidrage med.

Det gjorde Stéphanie Vincent Lyk-Jensen i et studie fra 2022. Studiet svarer ganske vist ikke direkte på, om værnepligtige udstyres med selvdisciplin, arbejdsmoral og den slags dyder.

Alligevel kan et overraskende fund fra forskningen bruges til at bakke påstanden op, mener VIVE-forskeren. Studiet viser nemlig, at værnepligtige fik øgede læse- og regnefærdigheder senere i livet.

»Men man lærer ikke en masse om at læse og regne som værnepligtig,« pointerer Stéphanie Vincent Lyk-Jensen, der målte de tidligere værnepligtiges evner til at læse og regne 10 år efter endt tjeneste.

Især de værnepligtige, som klarede sig dårligst i læse- og regne-tests til sessionen 10 år tidligere, havde opnået det største faglige løft 10 år senere, konkluderer studiet.

Og det er ifølge Stéphanie Vincent Lyk-Jensen »bemærkelsesværdigt«, da der ikke indgår undervisning eller andre aktiviteter, der sigter mod at styrke den type færdigheder i værnepligten.

»Forklaringen er snarere, at man tilegner sig andre egenskaber fra sin tid som værnepligtig såsom at være målrettet, motiveret og disciplineret. Det øger evnen til at arbejde hårdt for at forbedre ens læse- og regnefærdigheder.«

»Det er i hvert fald den oplagte forklaring på de effekter, vi finder,« siger Stéphanie Vincent Lyk-Jensen.

Dine grænser flytter sig jo, når du springer ud fra en flyver

Men direkte undersøgelser af de mulige psykologiske effekter af værnepligten findes altså ikke. Og det er egentlig »påfaldende«, lyder det fra Rikke Haugegaard, der er ph.d. i antropologi og studielektor ved Forsvarsakademiet.

»Det er ellers meget relevant at få undersøgt. Især i den her tid, hvor værnepligten ændrer sig, og vi står midt i en historisk oprustning,« siger hun.

Rikke Haugegaard har selv gennemgået »en form for værnepligt«, inden hun skulle til Afghanistan som forsker, og så har hun sin daglige gang i Forsvaret, blandt soldater og officerer.

Hun er med andre ord lidt forudindtaget i sin holdning til militærtjeneste. Og det er også i det lys, at hendes vurdering skal ses:

»Jeg er ikke i tvivl om, at det bidrager til disciplin og arbejdsmoral senere i livet. Du lærer noget om, hvad din krop kan, og hvad du selv er i stand til. Læringskurven er meget stejl, og jeg er sikker på, at det giver selvtillid og selvværd.«

»Dine grænser flytter sig jo helt vildt, når du en dag springer ud fra en flyver som en del af faldskærmstræningen,« siger Rikke Haugegaard.

Demokratiske dydsmønstre?

Men det er ikke alt. Én pointe, som både Rikke Haugegaard og Stéphanie Vincent Lyk-Jensen spontant (og uden at blive spurgt) fremfører, er, at de mange måneder på kasernen også har en demokratisk effekt.

»Værnepligten er også en måde at mødes på tværs af samfundet. Vi er vant til at bo i kvarterer eller gå i skoler, hvor vi møder mennesker, der ligner os selv,« påpeger Stéphanie Vincent Lyk-Jensen.

Og Rikke Haugegaard har en lignende pointe:

»Du møder den unge mand fra Nordsjælland og hende, der kommer fra Sønderjylland. Man bliver en del af et fællesskab, hvor forskellen udviskes, og det er næsten den vigtigste erfaring.«

Men hvad siger forskningen? Gør militærtjenesten os til demokratiske dydsmønstre? Også her er viden både sparsom og strittende.

At isolere en masse unge mennesker, indpode dem med strenge militære dyder og omgive dem med nationalsymboler bør jo styrke følelsen af patriotisme og forpligtelse overfor staten, lyder en teori.

Og der er da også studier fra Spanien og Argentina, der indikerer, at værnepligten fostrer en fælles følelse af national identitet og patriotisme.

Men national identitet og patriotisme er ikke værdier, der automatisk giver varme følelser for demokratiet. Ifølge et britisk studie, der har set på værnepligten i 15 europæiske lande (dog ikke Danmark), forholder det sig snarere omvendt:

Forskerne fandt, at værnepligten mindskede tilliden til demokratiske institutioner. Ifølge forskerne skyldes det blandt andet, at soldater isoleres fra det civile samfund og samtidig har deres daglige gang i en knap så demokratisk men stram hierarkisk militærkultur.

Mere selvudvikling end patriotisme

I Danmark er det dog så vidt vides hverken dannebrog eller et ønske om at være en god demokratisk borger, der motiverer folk til at trække i uniform.

Stéphanie Vincent Lyk-Jensen har i et studie fra 2015 kigget på udsendte soldater til fredsskabende og fredsbevarende missioner i Afghanistan og Libanon.

»Og det er ikke så meget patriotismen, der driver dem. Det er et eventyr og at få nogle oplevelser for livet. Så en form for selvudvikling.«

»Men konteksten var nok en anden, og det kan være, at patriotisme er vigtigere i dag, end det var dengang,« siger VIVE-forskeren med henvisning til den urolige tid, vi lever i.

Studielektor ved Forsvarsakademiet, Rikke Haugegaard, mener, at det er »helt fair«, at ønsket om selvudvikling vejer tungere end den patriotiske del.

»Selvudvikling er en stor del af den militære identitet. Det gælder jo også for dem, der søger ind som frømænd, fordi de gerne vil afprøve sig selv,« siger hun.

»Bestemt ikke for alle«

Mens artiklen her mest har kredset om de positive dele af værnepligten, er det måske også værd at nævne, at militærtjeneste ikke er en dans på roser.

»Det er vigtigt at vide, at det er benhårdt fysisk og psykisk, og man skal være parat til at blive udfordret. Så det er jo bestemt ikke for alle,« siger Stéphanie Vincent Lyk-Jensen.

Er der negative effekter ved værnepligten?

»Jeg har i min forskning ikke fundet store negative effekter. Men der er selvfølgelig det forhold, at når du aftjener, så starter du dit videre studie lidt senere end andre. Men mange i Danmark begynder jo først at studere efter flere sabbatår,« siger VIVE-forskeren.

I sin forskning finder hun, at det ikke påvirker livsindkomsten negativt for dem, der melder sig frivilligt til militæret. Men de, der er tvunget ind som værnepligtige, mister groft set op mod 160.000 kroner i deres livsindkomst.

Studielektor Rikke Haugegaard mener, at snart sagt alle unge mennesker ville have godt af en tur i trøjen:

»Jeg tror, at alle kan lære noget af det. Hvis vi ser det lidt overordnet og med tanke på krigen i Ukraine, så vil jeg sige, at det faktisk næsten er en borgerpligt at vide, hvordan man kan forsvare sit land, hvis det skulle komme til det,« siger hun.

Hvis vi bliver i selvudviklingssporet, er det så bedre at være værnepligtig i sit sabbatår end at arbejde på en café eller i en børnehave?

»Det synes jeg ikke, at man kan sige. Jeg er sikker på, at man udvikler sig lige så meget som menneske af at arbejde i en børnehave, som man gør som værnepligtig.«

»Værnepligt er ikke finere eller dårligere end noget andet. Men det er til dem, der har viljen og evnen til det. Og de, der gerne vil bidrage, skal være mere end velkomne - uanset køn, etnisk baggrund og højde og drøjde,« slutter Rikke Haugegaard.