Mandag rystede jorden kraftigt under Columbia, men det er ikke første gang denne sommer, at et jordskælv sender chokbølger verden rundt.
Det colombianske jordskælv ramte med en styrke på 7,4 på Richter-skalaen, og går vi lidt over en måned tilbage i tiden, skete en lignende hændelse i nabolandet Venezuela.
Men det stopper ikke her. Japan blev i juli også ramt af et kraftigt jordskælv, og selv herhjemme oplevede vi jorden ryste under os, da et jordskælv i maj chokerede flere danskere.
Det har fået vores læser Thilde til at undre sig, og derfor har hun henvendt sig til Videnskab.dk’s brevkasse ‘Spørg Videnskaben’.
»Er der en sammenhæng mellem de mange jordskælv, vi har oplevet denne sommer, eller er det blot en tilfældighed?« skriver hun.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
En tilfældighed
Spørger du Tine B. Larsen, som er seniorforsker ved Geus, er svaret kort: Det er en tilfældighed.
»Der er ikke flere jordskælv nu end tidligere. Der kommer nogenlunde det samme antal jordskælv hvert år«, siger hun til Videnskab.dk.
Nogle jordskælv får blot mere mediebevågenhed end andre.
»Der er i gennemsnit 17 jordskælv om året med en styrke på over 7 på richterskalaen. Det er mere, end medierne skriver om, men de fleste jordskælv sker steder, hvor det ikke påvirker mennesker. Derfor når det aldrig længere end til seismologernes computere«, forklarer hun.
\ Sådan fungerer Richter-skalaen
Når et jordskælv rammer, måles det på Richter-skalaen, som bliver brugt til at beskrive, hvor kraftigt et jordskælv er.
Det er en logaritmisk skala, hvilket betyder, at rystelsen er 10 gange så stor, hver gang man går et trin op ad skalaen.
De hidtil største rystelser, der er blevet målt, har været omkring Stillehavet med et Richter-tal på knap 9.
Mens jordskælvet i Columbia lå på 7,4 på Richter-skalaen, lå de to skælv i Venezuela på henholdsvis 7,2 og 75.
Det seneste jordskælv i Japan målte 7,1, og i Danmark blev rystelserne i maj 2026 registreret til en styrke på 3,9 på Richter-skalaen.
Kilde: Lex.dk
Sommerens jordskælv har altså den fællesnævner, at de har sendt rystelser gennem beboede områder. Det har endda været med fatale konsekvenser som følge - særligt i Venezuela, hvor over 6.030 mennesker omkom, efter at to kraftige jordskælv ramte landet samme dag.
Samtidig fortæller Tine B. Larsen, at forekomsten af jordskælv altid har været nogenlunde det samme. Der er altså ikke nogen perioder af historien med flere jordskælv end andre.
»Det er tektoniske processer, der arbejder over millioner af år, der er årsag til de her jordskælv«, lyder det fra seniorforskeren.
»Kan have øget spændingerne i nærområdet«
Heller ikke lektor emeritus ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet Bo Holm Jacobsen tror på en klar sammenhæng mellem sommerens jordskælv.
Også selvom det kunne være nærliggende at lave en kobling mellem de to episoder i nabolandene Columbia og Venezuela, fortæller han.
De spændinger i jorden, som leverer energien til jordskælvene, opbygges helt gradvist og uhyre langsomt gennem århundreder af de tektoniske pladers bevægelser. Samtidig kan han dog heller ikke klart bevise, at de to jordskælv i Sydamerika er sket uafhængigt af hinanden.
Langs den sydamerikanske kyst mødes flere tektoniske plader. Da jorden rystede i Venezuela, var det spændinger mellem den sydamerikanske og caribiske plade, der blev udløst.
»Da pladerne jo skubber til hinanden, kan det også have øget spændingerne i nærområdet en lille smule«, siger Bo Holm Jacobsen.
En måneds tid senere var den sydamerikanske igen på spil. Her bevægede den sig ind over den såkaldte Nazca-plade, som ligger under den østlige del af Stillehavet, og det resulterede i mandagens jordskælv i Columbia.
»Man kan ikke fuldstændigt udelukke, at jordskælvet i Venezuela opbyggede en lille ekstra spænding i jorden under Columbia, så læsset væltede, og jordskælvet skete«, lyder det fra Bo Holm Jacobsen.
Olieudvinding skaber jordskælv
Der er dog et lille men.
Selvom der ifølge Tine B. Larsen ikke er flere jordskælv end tidligere, er der én type skælv, vi ser mere. I løbet af de seneste år har der nemlig været flere menneskeskabte jordskælv i USA og Canada, hvor man udvinder olie og naturgas fra dybe klippelag.
»I USA og Canada laver de meget fracking, hvor de pumper kemikalier ned under højt tryk for at sprænge skiferbjergater i stykker, så de kan trække skifergas op. Det er voldsomme processer, og det giver nogle rystelser helt lokalt«, fortæller Tine B. Larsen.
Og det har ikke været helt udramatisk.
»De har lavet nogle jordskælv i Ohio, der var et godt stykke over fem på richterskalaen, hvor de har måttet indstille produktionen i flere områder«
Ikke til at sige
For at opsummere er det altså ikke til at sige entydigt, om sommerens jordskælv i Venezuela har udløst de efterfølgende rystelser i nabolandet. Episoden kan både have øget og mindsket risikoen for jordskælv i tiden efter.
En ting er dog sikker: Vi oplever ikke flere jordskælv end tidligere - også selvom sommerens avisspalter har været fyldt med historier om rystelserne i Venezuela, Columbia, Japan og endda Danmark.
Vi takker Thilde for det gode spørgsmål og sender en T-shirt hendes vej. Sidder du selv derude og undrer dig over noget i verden, så skriv endelig til os på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
