Hvis du er én af de danskere, der skal ud at se solformørkelse, skal du måske have lyttelapperne slået ud og en lille ornitolog-kikkert rundt om halsen.
Et amerikansk studie har observeret de fugle, der levede ved den totale solformørkelse den 8. april 2024 i Nordamerika - og resultaterne viser, at den korte tid, Solen er dækket, kan have stor indflydelse på fuglenes adfærd.
Selvom solformørkelsen kun varede omkring fire minutter, nåede fuglene at opføre sig, som om de havde været gennem en hurtig udgave af tusmørke, nat og daggry.
For eksempel sang vandredroslen (Turdus migratorius) fem gange mere, end hvad den normalt ville for tidspunktet på dagen. Fra båndet natugle (Strix varia) kom der også mere tuden end på en normal eftermiddag.
Nogle af de fugle, forskerne så en ændret adfærd hos, har vi også her i Danmark. Det er eksempelvis fugle som gråspurven (Passer domesticus) og stæren (Sturnus vulgaris).
Da Solen kom tilbage efter den korte ‘nat’, begyndte morgenkoret af fugle, selvom det egentlige tidspunkt på dagen var eftermiddag.
»Jeg har ikke selv været heldig nok til at se en fuld solformørkelse endnu, men jeg vil da holde øje med, om der er nogle fugle, der opfører sig anderledes på onsdag. Selvom det nok mere er andre dyr, man kan lægge mærke til,« siger Anders P. Tøttrup, der er vicemuseumschef og professor ved Statens Naturhistoriske Museum.
Ifølge ham er der måske større chance for at se flagermus, der flyver tidligere ud, eller insekter som bier og hvepse, der stopper dagens bestøvning.
Frivillige og naturoptagere
Forskerne bag studiet satte under optakten til solformørkelsen en masse små lydoptagere op i træerne på tværs af det sydlige Indiana i USA. De strakte sig hen over det lange bælte af land, solformørkelsen var spået til at lægge i kortvarigt nattemørke.
I timerne op til, under og efter solformørkelsens maksimum blev fuglenes aktivitet optaget. Det endte med omkring 100.000 fuglelyde, fordelt ud på de cirka 14 lydoptagere.
Udover deres egne optagelser, benyttede forskerne sig også af ‘citizen science’, altså borgervidenskab, hvor frivillige medvirker til forskningen.
Forskerne havde udviklet SolarBird - en mobilapp, hvor frivillige kunne dokumentere fuglenes opførsel under solformørkelsen.
Fra de cirka 1.700 brugere, der benyttede appen under solformørkelsen, fik forskerne indsamlet næsten 10.000 individuelle observationer af fuglene, fordelt over cirka 5.000 km af solformørkelsens dækningsområde.
»Det her studie er et godt eksempel på, hvordan ‘citizen science’ kan indsamle meget data, på kort tid, og over et stort areal. Det vil være meget besværligt at kunne gøre det på nogen anden måde,« understreger Anders P. Tøttrup, der også er professor i ‘citizen science’.
Nulstilling af det biologiske ur
Selvom tidligere undersøgelser under solformørkelserne i 1932 og 2017 har beskrevet en ændring i fugles og dyrs adfærd, har der ikke før været fokus på, hvordan fugle påvirkes.
Mens nogle fugle ikke lod til at opføre sig anderledes, var der hos andre store ændringer.
I de fire minutter Solen var helt dækket af Månen og skabte en kortvarig ‘nat’ på Jorden, opfangede optagerne fuglelyde fra natfugle. Samtidig blev dagsaktive fugle stille.
Flere af de medvirkende observerede gennem app'en, at fuglene ikke var så fysisk aktive, som da det få minutter før var lyst.
Da det blev lyst igen, begyndte fuglene at kvidre, som de gjorde ved solopgang. Det er en reaktion, forskerne mener er et tegn på, at solformørkelsen ‘nulstiller’ deres biologiske ur.
Én ting overraskede forskerne.
Udenfor bæltet, hvor Solen var helt dækket, så man ingen ændring i fuglenes opførsel. Det var altså kun ved en nærmest total solformørkelse, at forskerne så en forskel.
Hvorfor reagerer fugle på lys?
Grunden til at fuglene reagerer på lyset, som de gør, er der en mere anatomisk forklaring på.
Videnskab.dk har været i kontakt med Christian Damsgaard, der er lektor på Aarhus Universitet, for helt at forstå hvordan fuglene kan reagere anderledes på lyset, end vi mennesker gør.
Han forklarer, at fugles nethinder næsten er helt dækket til i farvereceptorer. Det er stave i øjet, der reagerer på lysbølger fra farverne og sender besked til hjernen, om det er en rød, grøn eller blå farve du ser, afhængigt af bølgelængden på lyset.
Den store mængde farvereceptorer gør, at fuglene ser farver stærkere end os mennesker, men det gør dem også mere afhængige af lys.
»Når der er mørkt, så har dagsfuglene svært ved at kunne se og navigere. Det er også derfor man oplever færre fugle, der flyver og bevæger sig rundt om natten. Men nogle fugle kan være mere eller mindre lysfølsomme,« siger Christian Damsgaard til Videnskab.dk.
»Ugler og andre nataktive fugle har en anden sammensætning og får med stor sandsynlighed et større lysinput, der gør det lettere for dem at navigere om natten.«
Eftermiddag i USA, aften i Danmark
Solformørkelsen i USA i 2024 var en total solformørkelse til forskel fra den, vi onsdag kan opleve i Danmark.
Tidspunktet er også anderledes i Danmark, end det var i USA.
Den totale solformørkelse ramte USA i starten af april og om eftermiddagen lige midt i fuglenes ynglesæson og med et godt stykke sollys tilbage for resten af dagen.
Solformørkelsen 12. august er efter ynglesæsonen er overstået, og det er først om aftenen kl. 20.03, den vil nå sit maksimum.
»Fuglene synger for at beskytte deres territorium i ynglesæsonen, så vi ville ikke kunne forvente et forårskor, der starter, ligesom man gjorde i studiet fra USA,« forklarer Anders P. Tøttrup.
»Hvis nogle fugle skulle reagere på ændringen, skulle det være solsorten, der stadig kan yngle her sent på året - eller rødhalsen, der opretholder territorie året rundt.«
Vi skal nok ikke regne med at høre den store forskel her i Danmark, når det ikke er en større del af Solen, der dækkes - heller ikke når fuglene ikke længere er midt i ynglesæsonen.
Er du til gengæld enten i Østgrønland, Spanien eller på Island, hvor der bliver en total solformørkelse, kan du jo overveje lige at lytte ekstra godt efter i en pause fra Solen.
