Hvem er Chad, og hvorfor får han mere sex end dig?

Måske har du hørt unge mænd tale misundeligt om ’Chad’ – et efterhånden ret udbredt ord for en attraktiv, selvsikker og meget maskulin mand.

Måske undrer du dig over, hvad unge mænd mener, når de bruger mere nicheprægede ord og -udtryk som ’mogging’, ’foid’, ’ldar’, ’cope or rope’ eller ’it’s over’.

Når du har læst artiklen, ved du, hvad de betyder. Og hvorfor det faktisk ikke er en god idé at bruge dem.

For alle udtrykkene stammer fra incelmiljøet. Et primært online miljø præget af kvindehad og frustration over manglende succes, når det kommer til kærlighed, dating og sex.

I denne artikel vil jeg sætte dig ind i, hvorfor ordene ikke bare kan afvises som underlige ting, de unge siger. Der ligger nemlig et kun delvist skjult, systematisk og ret radikalt kønsbaseret verdenssyn bag.

Som sprogforsker arbejder jeg blandt andet med sammenhængen mellem sprog og verdenssyn og har i den forbindelse undersøgt sprogbrug i incelfora.

Incelfællesskaber er i vækst

Inden jeg folder incel-sproget ud: Hvor udbredt er disse online fællesskaber egentlig?

En undersøgelse fra 2025 viser en markant stigning i antallet af medlemmer i to store internationale online incelfællesskaber.

Over en femårig periode (2020 til 2025) oplevede det ene fællesskab en stigning på cirka 150 procent i medlemmer (fra omkring 34.000 til 65.000).

Mens det andet fællesskab oplevede en stigning på cirka 960 procent i medlemmer (fra omkring 6.000 til 65.000).

De internationale online fællesskaberne er altså fortsat små. Men med en vækst i medlemstallet følger en risiko for at incelsproget spredes ud i unges hverdagssprog, som vi ser det med ’Chad’ for eksempel.

Hvorfor incelmiljøet får flere medlemmer, vender jeg tilbage til.

Dybt hierarkisk sprog og ideologi

Incelmiljøet er primært et online fællesskab og en del af manosfæren.

Manosfæren er en fællesbetegnelse for de steder på internettet, hvor mere traditionelle idéer om maskulinitet dyrkes. Her betragtes kvinder som privilegerede, og mænd som undertrykte på grund af feminismen.

I incelmiljøet er opfattelsen, at mænd skal leve op til tårnhøje standarder for at kunne finde en kvindelig romantisk partner.

Dette verdenssyn kaldes ’redpill ideology’ (rød-pille-ideologi) og har fået en del opmærksomhed fra kønsforskere. Kernen er, at kvinder vælger mænd med høj seksuel markedsværdi.

Udtrykket ’redpill’ kan spores tilbage til en scene i filmen The Matrix, hvor hovedpersonen Neo tager en rød pille, der får ham til at indse, at den verden, han har levet i, blot er en computerskabt illusion.

’Incel’ (’involuntary celibacy’, ufrivilligt cølibat) er en betegnelse, der bruges om og af mænd, som oplever ingen seksuel markedsværdi at have og dermed konstant fravælges.

Incellernes sprogbrug afspejler denne dybt hierarkiske ideologi.

’Chad’ betegner den hypermaskuline mand i toppen af hierarkiet, som alle kvinder stiler efter.

Udsagnsordet ’mog’ beskriver Chads dominans og kommer fra ’AMOG’ (’alpha male of the group’, gruppens alfahan).

Betahanner må ty til ’looksmaxxing’, som indebærer at maksimere sit udseende og sin seksuelle markedsværdi og har sit helt eget specialiserede ordforråd.

Moneymaxxing, IQmaxxing

Der er dog andre måder at maksimere sin værdi på, for ’maxx’ indgår nemlig i mange ordforbindelser som ’moneymaxx’ (pengemaksimering) eller ’IQmaxx’ (intelligensmaksimering).

Hele formålet med maxxing er at opnå ’ascension’ (opstigning), som er en næsten religiøs metafor for at miste sin mødom.

En mere nihilistisk variant er ’blackpill ideology’ (sort-pille-ideologi). Her nytter maxxing intet for dem i bunden af hierarkiet, for de er fanget der.

Det kommer til udtryk i en række faste vendinger som ’cope or rope’ (klar dig under de givne omstændigheder eller hæng dig selv), ’it’s over’ (det er slut), og ’ldar’ (lay down and rot, lægge sig ned og rådne).

Begge ideologier, redpill og blackpill, er kvindehadske, hvilket afspejles i standardudtrykket for kvinder ’foids’.

Udtrykket er afledt enten af ’female humanoids’ (menneskelignende væsner af hunkøn) eller ’female androids’ (menneskelignende robotter af hunkøn), som tydeligvis er dehumaniserende.

Andre udtryk bruges også, som for eksempel de velkendte ’bitch’ og ’slut’ og de måske mindre kendte ’landwhale’ (landhval – nedsættende udtryk for overvægtige kvinder) og ’noodlewhore’ (nudelluder – nedsættende udtryk for østasiatiske kvinder).

Grundet kvindehadet kategoriseres incelsprog ofte som en form for hadtale, som i Danmark kan være ulovligt og strafbart.

Giga-Chad og betahanner: fanget i et hierarkisk verdenssyn

Ligesom ’maxx’, bruger medlemmer af incelmiljøet også ’cel’ fra ’incel’ flittigt i ordforbindelser. Min egen undersøgelse fra 2024 påviser et komplekst netværk af incel-underkategorier, som bygger på en skelnen mellem ’trucels’ (ægte incels) og ’fakecels’ (falske incels).

En trucel er én, som er dømt til ufrivilligt cølibat og ingen seksuel markedsværdi har af årsager, han ikke kan gøre noget ved (som for eksempel skaldethed, tynde håndled, etnisk herkomst, psykisk sygdom eller at være splejset).

En fakecel er én, som ikke lever i ufrivilligt cølibat (måske har han erfaring med prostituerede), eller som har masser af mulighed for ’opstigning’.

Her ser vi et moralsk hierarkisk forhold, hvor de ’ægte incels’ er ’de falske incels’ moralsk overlegne.

Selv blandt ’Chads’ er der et hierarki med ’Giga-Chad’ på toppen og ’chadlite’ (en light-udgave af Chad) i bunden. Der er også ikke-hvide Chad-kategorier som afroamerikanske ’Tyrone’ eller østasiatiske ’Chang’, også kaldet ’Wang’.

Disse er overlegne i forhold til betahanner, men ses som underlegne i forhold til hvide Chads.

Der er med andre ord tale om et verdenssyn, der er så hierarkisk, at der selv blandt de mandetyper, som ligger i toppen, er en skarp hierarkisk skelnen.

Fremmedgjorte mænd får et fælles sprog

Som nævnt er incelfællesskaberne i vækst. Ifølge en undersøgelse er de sociale mediers algoritmer og søgemaskiners anbefalinger skyldige i medlemstilvæksten.

Men undersøgelsen viser også, at der er en reel identitetskrise hos mange unge mænd, der faktisk føler sig fremmedgjorte i nutidens samfund.

Her spiller sproget en vigtig rolle på mindst to måder.

For det første fungerer incelsproget, som vi allerede har set, som en måde at kommunikere og dermed udbrede det underliggende verdenssyn på. For det andet har det også en identitetsmarkerende funktion.

Mange årtiers forskning i sociolingvistik har vist, at sprogbrug i høj grad danner, viser og vedligeholder sociale tilhørsforhold.

Et vigtigt begreb her er sprogfællesskab. Et sprogfællesskab er en gruppe mennesker, der deler sproglige normer. Faktisk er noget af det, som binder fællesskabet sammen, er en fælles måde at bruge sproget på.

Onlinefællesskaber udvikler sig ofte til sprogfællesskaber med egne normer. Det er netop det, som er sket for incelmiljøet, og ved at bruge incelsprog korrekt viser man, at man selv er incel, og skaber dermed også en tilknytning til miljøet.

Incelmiljøet giver fremmedgjorte mænd mulighed for at være del af et fællesskab. Det giver dem en identitet, de kan dele med andre, der oplever verden på samme måde.

Så, hvis en gruppe unge mænd i et online fællesskab snakker om, hvordan de blev ’mogged’ af en ’Giga-Chad’ til sidste gymnasiefest og nu overvejer ’looksmaxxing’ eller ’moneymaxxing’ i håb om en dag at kunne finde sig en ’noodlewhore’ og ’ascende’, danner de en social tilknytning mellem hinanden og incelmiljøet.

Men hvad er problemet? Det er jo bare sprog

Jo, det er bare sprog, men verdenssyn og ideologier spredes gennem sproget.

Tænk på ’n-ordet’ – det ville mange af os nok aldrig bruge i dag, fordi det netop er et udtryk for en racistisk ideologi.

I kognitionsforskning snakker man om forskansning og konventionalisering. Forskansning er, når en kognitiv struktur bliver så solidt forankret hos et individ, at den stort set bliver automatisk.

Konventionalisering er, når noget bliver accepteret som standard i et fællesskab. Gentagelse er en vigtig faktor. Ved gentagelse bliver både sproget og verdenssynet forskanset og konventionaliseret.

Incellernes online rum fungerer som en slags ekkokamre, hvor verdenssynet konstant gentages i opslag og diskussionstråde og dermed forskanses og konventionaliseres.

Det har konkrete konsekvenser. I rapporten ’Vurdering af terrortruslen mod Danmark for 2025’ bliver incelmiljøer nævnt – en rapport, som Politiets Efterretningstjeneste og Center for Terroranalyse står bag.

Og i 2022 blev der afsagt dom over en incel fra Nordjylland, som havde planlagt masseskyderier.

En del af løsningen er kritisk digital dannelse

Vi ser nu også en normalisering af sprog og ideologier associeret med manosfæren og incelmiljøet på de mere gængse sociale medier.

Her er et godt eksempel looksmaxxing, som har spredt sig fra manosfæren til internettets mainstream og nu også dyrkes af kvinder.

Problemet her er selvsagt, at den underliggende ideologi, kvindehadet og de usunde skønhedsidealer spredes og normaliseres.

Hvad er løsningen så? Straffeloven kan nok løse de mere kriminelle aspekter som hadtale samt den diskrimination og vold, hadtale opildner til.

Men hvad med spredningen af de usunde verdenssyn? Her er løsningen nok kritisk digital dannelse.

Undervisere på alle niveauer – fra folkeskole til universitet – bliver nødt til at sætte sig ind i de unges færden på internettet.

De unge skal klædes på til at skelne mellem god og dårlig information. Og de skal opbygge en bevidsthed om de ideologier, der gemmer sig i deres eget sprogbrug.

Denne artikel er skrevet af en forsker fra Nordic Humanities Center (NHC). NHC & Videnskab.dk samarbejder om en række forskerskrevne artikler. Centeret er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.