Ny artikelserie: Hvordan spredte mennesket sig fra Afrika og ud over Jorden?

Hvor stammer de første mennesker fra? Afrika, selvfølgelig. Det ved enhver skoleelev.

Men hvis vi vil forsøge at svare på, hvordan mennesket har spredt sig fra Afrika til resten af verden, er billedet straks mere mudret – også for os forskere.

Jeg har brugt det meste af mit voksenliv på at forske i menneskets udvikling. I denne og en række opfølgende artikler vil jeg blandt andet forsøge at fremlægge forskningens bedste bud på:

• Hvornår udvandrede de første mennesker fra Afrika og hvorhen?
• Hvor kom Homo sapiens fra i Afrika?
• Hvor og hvornår vandrede vore direkte forfædre ud af Afrika?

Og meget mere. I denne første artikel dykker jeg ned i, hvordan vi forskere tror – og har troet – at nogle af de tidligste mennesker har spredt sig fra Afrika.

Darwins fornemmelse var korrekt

Allerede i sidste halvdel af 1800-tallet foreslog Charles Darwin Afrika som stedet for udviklingen fra abe til menneske med henvisning til, at vore to nærmeste slægtninge, chimpansen og gorillaen levede her.

Den tyske evolutionist Ernst Haeckel mente derimod, at mennesket var udviklet i det nu sunkne kontinent Lemurien, som havde ligget i Det Indiske Ocean, og hvor nu kun de indonesiske øer og Madagaskar stak op.

Begrundelsen var blandt andet, at alle menneskeaber levede rundt om dette område.

Haeckels opfattelse fik den hollandske palæoantropolog Eugène Dubois til at lede efter 'the missing link' i Indonesien, hvor det i 1891 lykkedes ham at finde det såkaldte Javamenneske.

Dubois’ opdagelse blev afvist af de europæiske forskere, som mente, at mennesket var udviklet i Europa.

Darwins fornemmelse var korrekt. Der er i dag ikke tvivl om, at det, vi regner som de tidligste mennesker, opstod i Afrika.

Her findes en række mellemformer mellem aben og de tidligste menneskeformer, noget man ikke finder andre steder.

Home erectus eksisterede i over to millioner år

Det første menneske, der fik succes med at etablere sig uden for Afrika, var tilsyneladende den såkaldte Homo ergaster, som i Asien benævnes Homo erectus.

Det skete for knap to millioner år siden, og den koloniserede Sydasien og nordpå helt op til 40° nord (lige så langt mod nord som Beijing ligger nu).

Herefter har der eksisteret forskellige menneskeformer i både Afrika og Eurasien helt frem til i dag.

De yngste fund af Homo erectus er lidt over 100.000 år gamle, og hvis Flores-mennesket regnes som en erectus, så forsvandt den først for 50.000 år siden. Dette er samme alder som et fund på Java i 1996 er bestemt til.

Homo erectus har således eksisteret i over to millioner år, og den har sameksisteret med det moderne menneske, Homo sapiens, forskellige steder i Eurasien og Afrika.

Arts- og aldersbestemmelse er notorisk svært

Det skal tilføjes, at både aldersbestemmelser og adskillelse af erectus fra menneskeformer, der har fået betegnelser som Homo antecessor og Homo heidelbergensis er meget usikre.

Måske var det den tidligere Homo habilis, der var udvandret, hvorefter erectus udviklede sig i Vestasien, mens ergaster udviklede sig i Afrika.

Usikkerheden skyldes også, at man sjældent finder større sammenhængende knogler, så ofte rekonstruerer man ud fra de fundne småstykker og en fornemmelse for den tid, man mener, fundet stammer fra.

Her er tiden ofte indirekte bestemt via de lag, man finder fossilerne i. Men det har vist sig, at fossiler kan flyttes af vand, så de kommer ned i dybere lag eller lægger sig på højere lag, hvilket gør, at bestemmelsen ofte er forkert.

Et eksempel er Flores-mennesket, der først blev bestemt til at være uddødt for sensationelle 12.000 år siden.

\ Læs mere

Om Homo floresiensis – også kendt som ’Hobbitterne’

Fra 'dræberafrikanere' til 'make-love-not-war'

Der er også sket en markant forandring i synet på udviklingen.

Før 2. verdenskrig var man optimistisk på menneskets vegne og så de forskellige former som stadier i udviklingen mellem abemennesket og mennesket, systematiseret efter tidsbestemmelsen og hjernerumfangets størrelse.

I denne udvikling var der enkelte afvigelser, der var endt blindt, men de fleste syntes at indgå i udviklingen frem mod os selv.

Efter 2. verdenskrig blev man mere pessimistisk, og nu var billedet, at vi, Homo sapiens var kommet fra Afrika og havde udryddet alle de tidligere former.

Denne opfattelse af os selv som 'dræberafrikanere' kunne dog ikke fastholdes, og med DNA-analysernes påvisning af genblanding mellem sapiens, neandertalerne og denisovaerne (en tidlig menneskeart i familie med neandertaleren) blev billedet noget mere lyst og humant.

Nu var perspektivet 'make-love-not-war', og de arkaiske formers forsvinden blev formuleret som uddøen.

\ Læs mere

»Fantastisk« denisova-fossil fundet: Menneskets forhistoriske fætter boede i et af verdens mest ekstreme miljøer

Når der går politik i menneskets oprindelse

Opdagelsen af Homo erectus skete for cirka 100 år siden, da man i nogle kinesiske apoteker blandt de såkaldte dragetænder fandt nogle tænder, som stammede fra mennesker.

Det førte til fund i Kina af det, der skulle blive benævnt Pekingmennesket. Med disse fund blev også Javamennesket bestemt som en erectus.

Pekingmennesket blev betragtet som den form, udviklingen af mennesket havde taget sin begyndelse i, så derfor tildelte både kinesiske og vestlige forskere den et højt udviklingsniveau med beherskelse af ild, organiseret jagt, pasning af syge medlemmer af gruppen og evne til at lave avancerede redskaber.

De syntes også at have kunnet sejle for en million år siden, som fund på øer som eksempelvis Flores, der har krævet mindst 20 km sejlads, viser.

Efter den kinesiske revolution fortsatte kineserne undersøgelserne af Homo erectus, og her blev den ikke bare fastholdt som et centralt led i menneskets udvikling, men også som forfader til alle nulevende kinesiske statsborgere.

Homo erectus var derved blevet en politisk identitetsfigur for det kommunistiske Kina.

Derfor så den amerikanske arkæolog Lewis R. Binford det som sin opgave at reducere den til et rent dyr.

Den havde ifølge ham ikke behersket ilden; den havde ganske vist lavet redskaber, men det var ikke udtryk for kultur, men resultat af biologi som når bæveren laver dæmninger.

I dag tilskrives Homo erectus både redskabsfremstilling, beherskelse af ilden og evnen til at leve i vinterkolde områder.

\ Læs mere

Var Homo sapiens i Kina for over 100.000 år siden?

Erectus' vej ud af Afrika er… usikker

Som det ser ud lige nu, er Homo erectus/ergaster det første menneske, man har fundet uden for Afrika. Den er enten udviklet i Ækvatorialafrika eller i Vestasien, måske Kaukasusregionen, måske efter at Homo habilis var udvandret hertil. Som sagt: Arts- og aldersbestemmelse er en svær disciplin.

Fra Vestasien skulle erectus så have spredt sig tilbage til Afrika.

Denne spredning skete for mellem 2,3 og 1,8 millioner år siden, og var sammenfaldende med en varm og fugtig periode, Tegelen-mellemistiden (2,4 til 1,8 millioner år siden).

Herefter var der en tørkeperiode på en million år, hvor ikke engang Nilen havde vand. Derved blev grupperne i Afrika isoleret fra de eurasiske grupper.

Det ældste fund af erectus i Kina er 2,1 millioner år gammelt, det ældste i Sydafrika 2,04 millioner år, så tidsbestemmelsen kan ikke afgøre oprindelsesstedet.

Den er fundet fra Spanien og Holland til Kina og Indonesien, så ej heller geografien kan sige noget om oprindelsessted eller vandringer.

Da man ikke kan udtrække DNA fra disse tidlige fund, kan vandringsvejene heller ikke på denne måde efterspores.

\ Læs mere

Yngste livstegn fra Homo erectus fundet i Indonesien

Store forskelle på erectus-fund på Java

På Java har man længe diskuteret tidsrammen ved udgravningsstedet Sangiran, hvor der er gjort mange fund af Homo erectus.

Det seneste bud går på, at erectus kom hertil for under 1,5 millioner år siden, måske for 1,3 millioner år siden.

Noget tyder på, at der har været en sydlig indvandring for 1,5 millioner år siden og en nordlig 200.000 år senere.

I Sangiran kan man se, at der er sket en kraftig forandring fra de ældste fund, der forekommer mere primitive og mere lignende de afrikanske erectus/ergaster, til de yngre fra for 700-900.000 år siden, der ser noget mere moderne ud.

I den mellemliggende periode er der sket et stærkt temperaturfald med istidens udvikling.

Dette gav en havsænkning i forhold til nutiden på 120 meter, hvad der gav mere fastlandsagtige vilkår for de tidligere øer, så måske er den senere gruppe en indvandring fra fastlandet, hvor den havde udviklet sig.

På vej mod Homo sapiens

Forholdene mellem de forskellige former for mennesker mellem erectus/ergaster og Homo sapiens er der forskellige bud på.

Et bud er som nævnt, at den afrikanske gren af Homo erectus er homo ergaster. Den fra Europa kendte Homo antecessor ses som en potentiel gren af Homo erectus og/eller Homo heidelbergensis.

Homo antecessor levede for mellem 1,2 millioner og 800.000 år siden og kan ifølge nogle forskere være et euro-asiatisk bud på det moderne menneskes oprindelse.

Heidelberg-mennesket vandrede også ud af Afrika og levede i Europa for mellem 600.000 og 200.000 år siden og udvandrede til Asien for 500-700.000 år siden.

Denne gren af udvandringen førte formodentlig for mere end 400.000 år siden til udviklingen uden for Afrika af neandertaleren, som levede i Europa, Levanten og Vestasien, og lidt senere denisovaen, der levede længere mod øst helt til Ny Guinea.

De tilbageblevne afrikanske heidelbergmennesker var formodentlig udgangspunktet for udviklingen af det moderne menneske, Homo sapiens.

I næste artikel dykker jeg ned i teorierne om, hvor i Afrika Homo sapiens opstod, og hvor de tidligste vandringer indenfor Afrika gik hen.

Vil du være sikker på at opdage næste artikel i serien om 'Menneskets vandringer'? Så kan du tilmelde dig Forskerzonens gratis nyhedsbrev her.

\ Læs mere

Forsker: Sådan kæmpede Homo sapiens og neandertalere for overherredømmet i mere end 100.000 år

\ Læs mere

Sensationelt fund: Homo sapiens levede længe før troet