Eske Willerslev kaster »videnskabelig håndgranat«: De første mennesker kom til Amerika for mindst 30.000 år siden
Det er 15.000 år tidligere, end man hidtil har troet.

Fund fra Chiquihuite-hulen her i det nordlige Mexico kan rykke ved vores viden om, hvornår de første mennesker satte fod i Amerika. (Foto: Devlin A. Gandy)

Fund fra Chiquihuite-hulen her i det nordlige Mexico kan rykke ved vores viden om, hvornår de første mennesker satte fod i Amerika. (Foto: Devlin A. Gandy)

Hvornår kom de første mennesker til Amerika? 

Det er et videnskabeligt stridspunkt, der er blevet diskuteret i mindst et århundrede. Et par afgørende fund i 1932 fastsatte indvandringen til at være sket for omtrent 13.000 år siden. 

I 2015 kunne et dansk forskerhold med DNA-forsker Eske Willerslev i spidsen så fortælle, at mennesket har været i Amerika i hvert fald for 15.000 år siden.

Og nu udvider Eske Willerslev sammen med flere danske og internationale forskere igen tidsrammen. De første mennesker kom til Amerika for mindst 30.000 år siden, konkluderes det i et nyt studie, der netop er publiceret i Nature.

»Nature-artiklen er en videnskabelig håndgranat. Det forhold, at den rykker tidspunktet for den første indvandring til Amerika markant tilbage, vil med garanti skabe ophedet debat,« siger Eske Willerslev, professor på Københavns Universitet og leder af Lundbeck Foundation Centre for GeoGenetics, i en pressemeddelelse.

Urgamle knive, skrabere og pilespidser kan omskrive historien

Konklusionen, der rykker den gængse forestilling om, hvornår de første mennesker kom til Amerika, med yderligere 15.000 år, kommer på baggrund af DNA-analyser af urgamle af dyre- og plantemateriale, som blev fundet under udgravninger i en hule ved navn Chiquihuite. 

I hulen, som ligger i det nordlige Mexico, fandt forskerne også 1.900 stenredskaber - blandt andet knive, skrabere og pilespidser - hvor flere af dem altså er mindst 30.000 år gamle. 

»Fundene i hulen er ekstremt spændende. Disse arkæologiske fund er de ældste, der hidtil er gjort i Amerika. De stenredskaber, som er fundet, er også af en type, der er unik i Amerika,« siger studiets førsteforfatter, Ciprian F. Ardelean, professor ved det mexicanske universitet Universidad Autónoma de Zacatecas, i pressemeddelelsen fra KU. 

Ciprian F. Ardelean fortæller desuden til The Guardian, at de ældste fund ser ud til at være mellem 33.000 til 31.000 år gamle.

Det er fundet af urgamle stenredskaber som dette, der får forskeren til at omskrive historien om, hvornår de første mennesker kom til Amerika. (Foto: Ciprian Ardelean)

Indtil videre er der kun fundet stenredskaber, mens der endnu ikke er fundet direkte DNA-beviser fra mennesker, og derfor ved vi endnu ikke, hvilke mennesker der kan have boet i hulen, og hvordan de har set ud, forklarer Eske Willerslev:  

»Selv om vi kiggede meget grundigt efter humant DNA i de prøver, vi tog i de cirka ti dage, vi boede og arbejdede i Chiquihuite-hulen, var der ingen DNA-spor efter mennesker. Men de kan stadig dukke op – for vi tog i hundredvis af jordprøver, og vi har slet ikke kunnet nå at analysere dem alle sammen endnu«.

Hvordan har forskerne bestemt redskabernes alder?

Forskerne har brugt en række metoder, der tilsammen fortæller, hvor gamle stenredskaberne er.

De har blandt andet kulstof-14 dateringer, hvor man måler halveringstiden fra radioaktivt materiale. Fordi man kender halveringstiden fra et givent radioaktivt materiale, kan man ved at måle mængden af materialet lave en datering. 

Derudover har de brugt luminescens, som er en metode, hvor man måler, hvor længe siden sandkorn sidst var udsat for sollys.

Kilde: Evidence of human occupation in Mexico around the Last Glacial Maximum (Nature, 2020)

Forskere efterlyser flere beviser

Som forudsagt af Eske Willerslev fungerer det nye studie lidt som en håndgranat - ikke mindst i verdenspressen, hvor det er blevet citeret vidt og bredt. 

I Huffington Post påpeger antropologi professor ved Vanderbilt University i Nashville, Tom Dillehay, der ikke har været involveret i studiet, at den gængse teori er, at de første mennesker kom til Amerika for mellem 15.000 til 17.000 år siden.

Før Tom Dillehay vil lægge den teori på hylden, vil han se flere beviser på menneskelig aktivitet fra forskergruppen. Fundene fra Chiquihuite-hulen er muligvis menneskeskabte, men han så også gerne, at man fandt spor fra slagtede dyr og tilberedte planter, siger han.

Til britiske BBC efterlyser endnu en forsker, professor i antropologi ved Southern Methodist University i Dallas, David Meltzer, lidt flere beviser, før han køber den nye teori.  

David Meltzer kalder fundene for »interessante«, men han påpeger samtidig tre ting:

  1. Han mangler et klart bevis for, at stenredskaberne faktisk er menneskeskabte og ikke er skabt af naturlige processer.
  2. Han undrer sig over, at der endnu ikke er fundet lignende redskaber fra samme tid andre steder i Amerika.
  3. Og til sidst påpeger han, at hulen befinder sig i omkring en kilometers højde, hvilket ville være et udfordrende sted at have et base og hjem over lang tid.

Fundene passer med fri passage for 30.000 år siden

En af de gængse teorier om indvandringen i Amerika bygger på, at de første mennesker vandrede ind fra Sibirien langs den nordlige del af Stillehavskysten, da der sandsynligvis ikke har været andre adgangsveje til kontinentet.

Området har dog flere gange i historien været dækket af en stor iskappe, der har gjort passagen så godt som umulig at passere. 

De forskellige teorier om indvandringen (for 13.000 og 15.000 år siden eksempelvis) passer derfor også med, at der har været så isfrit, at mennesker kunne vandre over, og sådan har det sandsynligvis også været for 30.000 år siden, påpeger Eske Willerslev i pressemeddelelsen:

»Og det er sådan, vi må forstå baggrunden for disse menneskers tilstedeværelse i Mexico på dette tidspunkt – men hvem de var, ved vi desværre ikke,« siger han med henvisning til, at man stadig mangler DNA fra mennesker.

Dog passer tidsangivelsen med, at der har været fri passage fra Sibirien.

Overblik over forskellige af de ekstraordinære fund, der fortæller historien om menneskers tidlige liv i Amerika. Som det kan ses, er der flere fund, der tidligere har peget på menneskelig aktivitet, der er noget ældre end 15.000 år gammel, men teorien har stadig mange kritikere. (Kort: Nature)

»Tolkningen vil uden tvivl blive udfordret«

I en direkte kommentar i Nature deler professor emerita i antropologi ved University of Alberta, Ruth Gruhn, der ikke har været involveret i studiet, sine perspektiver. 

Hun ser studiet som endnu et bevis på, at mennesket i hvert fald har været i Amerika i mere end 20.000 år, men som Eske Willerslev forudser hun også, at det nye studie vil skabe furore i det videnskabelige samfund.

Hun skriver blandt andet, at det bliver »meget svært for de fleste arkæologer, der specialiserer sig i det tidlige Amerika, at acceptere«, ligesom hun tilføjer, at »tolkningen (af fundene som menneskeskabte, red.) uden tvivl vil blive udfordret«.

Ruth Gruhn henviser i sin kommentar til seks arkæologiske udgravninger i Brasilien, der er dateret til at være mere end 20.000 år gamle. 

»Selvom stederne er udgravet og analyseret af eksperter på deres områder, bliver de ofte anfægtet eller simpelthen ignoreret af arkæologer, der mener, at de er alt for gamle til at være ægte. Fundene i Chiquihuite-hulen vil uden tvivl give et friskt pust i den sag,« vurderer hun.

Dermed er håndgranaten kastet. Spørgsmålet må være, om den udløser et granatchok, eller om det bliver en fuser. Vi har nok ikke hørt det sidste i den sag.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.