Sponseret af Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond har betalt for produktionen af dette indhold.

Bakterien helicobacter pylori har levet i vores mave i 100.000 år. Er den ven eller fjende?
Bakterien har udviklet sig sammen med os gennem evolutionen. For eksempel fandt man den i maven på en 5.300 år gammel mumie i de østrigske alper.
heliobacter pylori bakterie maven gavnlig

Her er helicobacter pylori fotograferet med et elektronmikroskop. De lange fimrehår (såkaldte flageller) bruger bakterien til at bevæge sig omkring og kolonisere maven. (Foto: Yutaka Tsutsumi, M.D. Professor Department of Pathology & Fujita Health University School of Medicine, CC0 1.0)

Her er helicobacter pylori fotograferet med et elektronmikroskop. De lange fimrehår (såkaldte flageller) bruger bakterien til at bevæge sig omkring og kolonisere maven. (Foto: Yutaka Tsutsumi, M.D. Professor Department of Pathology & Fujita Health University School of Medicine, CC0 1.0)

Helicobacter pylori er den eneste bakterie, der kan leve i vores syreholdige mave. Her har den fundet sig sin egen niche, hvor den ikke bliver udkonkurreret af andre bakterier.

Den har tilpasset sig os og livet i vores maver gennem 100.000 år.

Men det var først i starten 1980’erne, at bakterien blev opdaget i menneske-maver.

Dengang fandt forskerne ud af, at bakterien kan give mavesår og senere hen mavekræft.

Podcastserie: Vov at Vide sæson 3

Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide sæson 3', som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.

I serien møder vi forskere, som alle har fået en sapere aude-forskningslederbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Sapere aude er latin og betyder: 'Vov at vide', og bevillingen sigter mod at give yngre topforskere mulighed for at udvikle og styrke deres forskningsideer.

I mange år troede man derfor, at det var bedst at udrydde bakterien.

Siden har man fundet ud af, at bakterien faktisk har nogle gavnlige effekter og sandsynligvis mindsker risikoen for fedme og alvorlige infektioner.

Lyt med i podcasten, og bliv klogere på: 

  • Hvordan forskerne fik helicobacter fisket ud af maven på den 5.300 år gamle mumie Ötzi, der blev fundet i de østrigske alper.
  • Hvordan man ved at undersøge DNA fra helicobacter kan få indsigt i mennesket demografiske historie, og hvordan mennesket har koloniseret kloden.
  • Og hvordan forskerne i dag forsøger at få en større forståelse af bakteriens positive effekter på vores helbred.

I studiet har vi besøg af evolutionsbiolog og lektor på Københavns Universitet Sandra Breum Andersen. Derudover taler vi med en forsker, der har specialiseret sig i pest, og med en af de forskere, som fandt Ötzis mave- og DNA-rester fra Helicobacter pylori.

Lyt til flere afsnit om spændende forskning

Har du lyst til at høre flere podcasts om forskning, som gør os klogere på os selv og verden?

Afsnittene fra serien Vov at Vide sæson 3 ligger her:

Du kan også høre eller genhøre afsnittene fra Vov at Vide sæson 2:

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk