Sponseret af Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond har betalt for produktionen af dette indhold.

Bakterien helicobacter pylori har levet i vores mave i 100.000 år. Er den ven eller fjende?
Bakterien har udviklet sig sammen med os gennem evolutionen. For eksempel fandt man den i maven på en 5.300 år gammel mumie i de østrigske alper.
heliobacter pylori bakterie maven gavnlig

Her er helicobacter pylori fotograferet med et elektronmikroskop. De lange fimrehår (såkaldte flageller) bruger bakterien til at bevæge sig omkring og kolonisere maven. (Foto: Yutaka Tsutsumi, M.D. Professor Department of Pathology & Fujita Health University School of Medicine, CC0 1.0)

Her er helicobacter pylori fotograferet med et elektronmikroskop. De lange fimrehår (såkaldte flageller) bruger bakterien til at bevæge sig omkring og kolonisere maven. (Foto: Yutaka Tsutsumi, M.D. Professor Department of Pathology & Fujita Health University School of Medicine, CC0 1.0)

Helicobacter pylori er den eneste bakterie, der kan leve i vores syreholdige mave. Her har den fundet sig sin egen niche, hvor den ikke bliver udkonkurreret af andre bakterier.

Den har tilpasset sig os og livet i vores maver gennem 100.000 år.

Men det var først i starten 1980’erne, at bakterien blev opdaget i menneske-maver.

Dengang fandt forskerne ud af, at bakterien kan give mavesår og senere hen mavekræft.

Podcastserie: Vov at Vide sæson 3

Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide sæson 3', som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.

I serien møder vi forskere, som alle har fået en sapere aude-forskningslederbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Sapere aude er latin og betyder: 'Vov at vide', og bevillingen sigter mod at give yngre topforskere mulighed for at udvikle og styrke deres forskningsideer.

I mange år troede man derfor, at det var bedst at udrydde bakterien.

Siden har man fundet ud af, at bakterien faktisk har nogle gavnlige effekter og sandsynligvis mindsker risikoen for fedme og alvorlige infektioner.

Lyt med i podcasten, og bliv klogere på: 

  • Hvordan forskerne fik helicobacter fisket ud af maven på den 5.300 år gamle mumie Ötzi, der blev fundet i de østrigske alper.
  • Hvordan man ved at undersøge DNA fra helicobacter kan få indsigt i mennesket demografiske historie, og hvordan mennesket har koloniseret kloden.
  • Og hvordan forskerne i dag forsøger at få en større forståelse af bakteriens positive effekter på vores helbred.

I studiet har vi besøg af evolutionsbiolog og lektor på Københavns Universitet Sandra Breum Andersen. Derudover taler vi med en forsker, der har specialiseret sig i pest, og med en af de forskere, som fandt Ötzis mave- og DNA-rester fra Helicobacter pylori.

Lyt til flere afsnit om spændende forskning

Har du lyst til at høre flere podcasts om forskning, som gør os klogere på os selv og verden?

Afsnittene fra serien Vov at Vide sæson 3 ligger her:

Du kan også høre eller genhøre afsnittene fra Vov at Vide sæson 2:

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.