Sponseret af Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond har betalt for produktionen af dette indhold.

Hvordan mindsker vi global ulighed? Svaret findes måske i fortiden
Siden 1950’erne har verdenssamfundet forsøgt at mindske fattigdom og global ulighed. Alligevel stiger uligheden.

Ifølge FN tjener de 10 procent rigeste i verden 40 procent af verdens samlede indkomst, mens de 10 procent fattigste tjener 2-7 procent. (Foto: Atul Pandey, Unsplash)

Ifølge FN tjener de 10 procent rigeste i verden 40 procent af verdens samlede indkomst, mens de 10 procent fattigste tjener 2-7 procent. (Foto: Atul Pandey, Unsplash)

I denne podcast diskuterer vi to indflydelsesrige intellektuelles syn på årsagerne til den globale ulighed og de løsninger, som vi aldrig er nået i mål med:

Den svenske økonom Gunnar Myrdal og den indiskfødte økonom og samfundsforsker Amartya Sen.

I studiet har vi lektor og idéhistoriker Christian Christiansen fra Aarhus Universitet.

Han forsker i den globale uligheds historie for at få en større forståelse af, hvordan man har tænkt om ulighed gennem tiden.

I sin forskning skal han blandt andet analysere Gunnar Myrdal og Amartya Sen.

Podcastserie: Vov at Vide sæson 3

Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide sæson 3', som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.

I serien møder vi forskere, som alle har fået en sapere aude-forskningslederbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Sapere aude er latin og betyder: 'Vov at vide', og bevillingen sigter mod at give yngre topforskere mulighed for at udvikle og styrke deres forskningsideer.

Skab en velfærdsverden

Gunnar Myrdal udviklede sine teorier og idéer i 1950’erne i en tid med opsving og stærkt håb for en bedre fremtid. 2. Verdenskrig var afsluttet, FN var oprettet, og vi havde fået menneskerettighedserklæringen.

Med udgangspunkt i den svenske velfærdsmodel argumenterede han for, at man via FN skulle udvikle en velfærdsverden, hvor goderne blev omfordelt, og uligheden på den måde blev mindsket.

Amartya Sen fremsatte i modsætning til Gunnar Myrdal sine teorier i 1970’erne og 80’erne. En tid med økonomisk tilbagegang og stigende pessimisme.

Hvor Gunnar Myrdal havde et stærkt fokus på at ændre strukturer i verdensøkonomien med mere omfordeling og bedre handelsvilkår til de tidligere kolonilande, lå Amartya Sens fokus i højere grad på det enkelte menneske og den enkeltes rettigheder.

For eksempel retten til uddannelse og retten til lægehjælp. Disse universelle rettigheder så Amartya Sen som udgangspunktet for, at hvert enkelt menneske kan udleve sit fulde potentiale og bidrage til at skabe vækst og udvikling.

Lyt med og bliv klogere på global ulighed og måden man har tænkt om det gennem historien.

Lyt til flere afsnit

Har du lyst til at høre flere podcasts om forskning, som gør os klogere på os selv og verden?

Afsnittene fra Vov at Vide sæson 2 ligger her:

 

 

Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold

Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.

Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.

Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.

Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.

Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.

Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk