Podcast: Kan teknologi og klima-apps hjælpe dig med at redde klimaet?
Markedet svømmer over med klima-apps og teknologi, der kan hjælpe dig med at beregne og nedsætte dit CO2-aftryk. Men hjælper det overhovedet noget i det store billede?

Apps og teknologi kan være med til at sætte fokus på vores adfærd i forhold til klimaet. Men teknologien er ofte upræcis og kan risikere at få os til at fokusere på små ubetydelig tiltag, som ikke gør den store forskel i en global verden i klimakrise. (Foto: Shutterstock)

Apps og teknologi kan være med til at sætte fokus på vores adfærd i forhold til klimaet. Men teknologien er ofte upræcis og kan risikere at få os til at fokusere på små ubetydelig tiltag, som ikke gør den store forskel i en global verden i klimakrise. (Foto: Shutterstock)

Et væld af apps og hjemmesider vil hjælpe dig med at leve mere klimavenligt. Nogle apps giver dig daglige udfordringer, hvor du med en lille indsats - for eksempel ved at undlade at køre bil - kan gøre en lille forskel for klimaet.

Flere rejseselskaber reklamerer med muligheden for at klimakompensere, når du flyver på ferie, så den mængde drivhusgasser, du udleder ved at flyve, bliver mindsket et andet sted.

LÆS OGSÅ: Forskere om CO2-aflad: Du kan ikke kompensere for dine flyveture ved at plante træer

Podcastserie: Vov at Vide sæson 2

Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide sæson 2', som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.

I serien møder vi forskere, som alle har fået en sapere aude-forskningslederbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Sapere aude er latin og betyder: 'Vov at vide', og bevillingen sigter mod at give yngre topforskere mulighed for at udvikle og styrke deres forskningsideer.

Hør også: Podcast: Gør nationale test skolen dårligere?

På hjemmesiden carbonfootprint.com kan du udregne dit årlige CO2-udslip og på samme måde købe kompensation, for eksempel ved at der bliver plantet noget skov, som så skulle optage samme mængde drivhusgasser, som du udleder.

Men hjælper det overhovedet, eller risikerer teknologien at blive en sovepude og bremseklods for at foretage de store forandringer, som virkelig batter?

Det diskuterer vi i denne podcast, hvor lektor på IT Universitetet Steffen Dalsgaard fortæller om mulighederne og faldgruberne ved, at vi bruger teknologi, som fokuserer på vores individuelle adfærd.

Nemt at droppe sugerøret

Steffen Dalsgaard forsker i teknologiens rolle og betydning for vores forståelse af klimaproblematikken.

Efter hans mening kan apps og teknologi være med til at give os en større forståelse af verdens globale CO2-regnskab, og hvordan vores adfærd bidrager til klimaforandringerne.

Samtidig advarer han om, at individuelle adfærdsændringer gør en meget lille forskel, og at de kan medvirke til, at vi vælger de nemme løsninger for eksempel dropper sugerør i vores drinks.
Mens vi afholder os fra mere besværlige forandringer, som virkelig vil batte i det store regnskab, for eksempel at vi holder op med at køre bil.

Men hvad kan du så gøre som enkeltindivid i en verden under alvorlig ophedning? Lyt med og blive klogere på det i denne podcast.

Gik du glip af afsnittene af Vov at Vide-podcasten sæson 1, kan du finde afsnittene her:

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.