Albatrossen Wisdom (det hedder den) har lagt æg i en imponerende alder af 67 år.
Det skriver U. S. Fish and Wildlife Service (USFWS).
Wisdom vender tilbage til det samme ynglested næsten hvert år, Papahānaumokuākea (det hedder det) Marine National Monument i Stillehavet tæt ved Hawaii, USA.
Hun blev ringmærket i 1956 og har siden opfostret mellem 30 og 35 unger. Hun anslås at være 67 år gammel.
I sig selv er det da også imponerende, at Wisdom har nået den alder, hun har, i det fri. Hun er den ældste vilde fugl, man kender til.
Den 13. december 2017 kunne USFWS-medarbejdere så bekræfte, at Wisdom og hendes mage, Akeakamai (det hedder den), rugede på et nyt æg.
\ Historien kort
- Langt de fleste dyr får unger hele livet, selvom de bliver gamle.
- At mennesker holder op med at få børn allerede halvvejs gennem livet er et usædvanligt fænomen i biologien.
- Længere levetid på grund af bedre sundhed samt den såkaldte 'bedsteforældreeffekt' kan være nogle af forklaringerne.
Dyr får unger hele livet
Her på redaktionen undrede vi os: Hvordan kan en albatros blive ved med at yngle så længe, når mennesker normalt ikke kan?
Så vi tog kontakt til nogle fagkyndige.
»Det er os (menneskene, red.), der er anderledes, ikke albatrossen,« fortæller dyrlæge i København Zoo og adjungeret professor ved Københavns Universitet Mads Frost Bertelsen til Videnskab.dk.
Ifølge dyrlægen reproducerer langt de fleste dyr hele livet.
\ Læs mere
Ud fra et biologisk synspunkt er der nemlig ikke nogen grund til at leve videre, når man ikke kan reproducere længere, fortæller han.
»Det med at gå rundt uden at få unger ses kun i sjældne tilfælde, hvor de gamle hunner har en social funktion i gruppen,« siger Mads Frost Bertelsen.
At dyr holder op med at reproducere, ligesom mennesket, ses hos enkelte hvaler, men er ellers meget usædvanligt.
Bedsteforældreeffekten
Mænd kan i princippet reproducere hele livet, men kvinder stopper.
Rent teknisk handler det om, at æggestokken begynder at løbe tør for æg og efterhånden holder op med at reagere på de hormonelle signaler fra hypofysen, som er en hormonproducerende kirtel i hjernen.
Det er det, der kaldes menopause eller overgangsalderen.
Menopausen indtræffer som regel hos kvinder, når de er omkring 50 år, fortæller Mads Frost Bertelsen.
Hvorfor mennesket holder op med at være i stand til at reproducere så tidligt i livet – lidt over halvvejs – er også lidt af et biologisk mysterium.
En forklaring er ifølge Tobias Wang, professor ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, det, der kaldes bedsteforældreeffekten.
»Fordi vi er sociale og har familiestrukturer, kan det godt betale sig for en kvinde at være i live. Hun kan gøre noget godt for børnebørnene. Fordi de bærer hendes egen gener, er det en måde at beskytte de gener. Men der er ikke meget bevis for den teori,« siger Tobias Wang.
Du kan læse mere om bedsteforældreeffekten i artiklen ’Mødre kun med sønner lever kortere’.
Æggene bliver brugt op
\ Gamle mødre
Naturen har en række eksempler på nogle gamle mødre:
- Chimpansen Susie i Sunset Zoo i Kansas, USA, fødte en unge i 2010, da hun var 56 år gammel.
- En asiatisk elefant ved navn Chit Sa Yar i Myanmar var anslået til at være 65 år gammel, da den fødte en unge i 1985.
- Galapagosskildpadder er nogle af de dyr, der lever længst - over 150 år. Så ikke overraskende er det også hos dem, vi skal finde den ældste kendte mor blandt dyrene. I 2014 udklækkede skildpaddens seneste unger. Da var hun selv 94 år gammel.
Den ældste bekræftede menneskemor var ifølge flere medier en indisk kvinde, som i 2016 fødte en søn i en alder af 72 år. Det skete dog med fertilitetsbehandling.
Den ældste dokumenterede naturlige graviditet var en engelsk kvinde, der fødte i 2007, da hun var 59 år gammel.
Kilder: National Geographic, TV2 og The Telegraph
En anden forklaring kan være, at kvinders æg bliver brugt op før tid.
I princippet vil en kvinde, der får et barn hvert år, fra hun er cirka 16 år gammel, og til hun er 50, udsætte menopausen, fordi hun ’sparer’ på sine æg, da hun undgår den månedlige ægløsning i den tid, hun er gravid, fortæller Mads Frost Bertelsen.
Men det er, af ganske forståelige grunde, de færreste kvinder, der gør det.
Ifølge Mads Frost Bertelsen kan man dog se et fænomen hos elefanter og næsehorn, som måske kan sammenlignes.
Det kaldes asymmetrisk aldring.
\ Læs mere
»Hvis en elefant lever i en naturlig gruppe (både vildt og i zoo, red.), vil den få sin første unge når den er mellem 9 og 10 år gammel. Og så vil den få en unge hvert tredje år, indtil den er 50-60 år,« siger Mads Frost Bertelsen.
Men hvis den samme elefant går uden hanner, kommer den i brunst hver fjerde måned. Efter omkring 10 år bliver den ufrugtbar og kan ikke længere få unger, fortæller Mads Frost Bertelsen.
\ Læs mere
Kroppen svækkes med alderen
Alderen har også en betydning for dyrenes reproduktive succes, altså hvor mange unger, det lykkes dem at få. Ligesom mennesker, ældes dyr også.
Det er hårdt arbejde at lave afkom, og kroppen svækkes med alderen.
»Det at kunne reproducere kræver fysiologisk overskud. Når man ældes, så bliver det overskud til at reproducere mindre. Man ser ofte at dyr er mindre reproduktive, når de ældes,« fortæller Tobias Wang.
Derfor ser man også at forskellige fugles reproduktive succes falder, når de når en vis alder, fortæller Tobias Wang.
Ifølge kurator i København Zoo Flemming Nielsen har man også observeret netop det hos fugle i zoologiske haver, som ofte bliver meget ældre end ude i naturen.
Blandt andet fortæller han om en hornugle, som blev 50 år gammel, men ikke ynglede de sidste 10 år.
Normalt vil dyr dog dø, når de holder op med at yngle, fortæller Flemming Nielsen.
»Man kan diskutere, om vi holder dem i live for længe. Om man burde lade dem få fred,« siger han.
Mennesker bliver ældre
Netop alderen kan også være en forklaring på, at mennesker holder op med at kunne reproducere.
Vi mennesker bliver meget ældre nu til dags, end vi er biologisk bygget til, fordi sundheden er blevet så meget bedre.
»For bare 100 år siden var der få, der blev over 40 år,« siger Tobias Wang.
Det er derfor måske slet ikke meningen, i biologisk forstand, at vi skal blive så gamle, at vi ikke kan reproducere.
\ Læs mere
En interessant observation
Det interessante ved historien om albatrossen Wisdom er ifølge Mads Frost Bertelsen heller ikke så meget hendes alder.
Man ved nemlig godt, at albatrosser bliver gamle.
Det er mere det, at man har observeret en fugl med den alder yngle. Man har nemlig ikke meget viden om fugles alder og hvor længe de yngler i naturen.
Tobias Wang fra Aarhus Universitet er enig:
»Det er ikke sådan, at jeg går hjem og er rystet i min grundvold over denne historie. Men det er jo vigtigt i forhold til at skulle bevare sådan en fugl. Det kan bruges i avlsarbejdet.«
