Forestil dig, at du kigger ud af vinduet fra kontoret på 2. sal og ser en flok elefanter slentre forbi.
Sådan kunne Danmark rent faktisk have set ud, hvis det ikke havde været for os mennesker, viser ny dansk forskning.
Det er nemlig hovedsagelig menneskers skyld, at der hverken findes elefanter, næsehorn, flodheste eller bjørne i Danmark, og at det er svært at tage på nogen form for meningsfuld safari andre steder end i Afrika.
Den menneskeforårsagede udryddelse af arter mange steder i verden gør det desuden svært for forskere at forstå de naturlige processer, som burde have skabt blandt andet dyrelivet uden for dit kontorvindue på 2. sal.
Forskerne fra Aarhus Universitet har derfor kortlagt, hvordan verden ville have set ud, hvis der ikke eksisterede mennesker.
»De fleste steder giver det ikke mening at kigge på artssammensætningen af dyr ud fra udelukkende naturlige processer. Det giver eksempelvis ingen mening at se på klimaforhold og geografi, når man vil finde ud af, hvorfor der ikke er ulve på Sjælland. For at forstå dyrs naturlige udbredelser og interaktioner, er vi nødt til at vide, hvor dyrene ville have levet under naturlige omstændigheder. Det giver vores kort mulighed for,« forklarer postdoc Søren Faurby, der udførte forskningen som ansat på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.
Studiet er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Diversity and Distribution.
Kollega: Vigtig forskning
Lektor David Bravo Nogues fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet forsker selv i biodiversitet, men han har ikke deltaget i det nye studie.
Ifølge David Bravo Nogues er det nye studie vigtigt, da det adresserer den meget vigtige pointe, at naturen er under enorm menneskelig indflydelse.
»Som økologer forsøger vi at forstå naturen uden menneskers indflydelse. Vi har mange hypoteser og teorier, der forsøger at forklare, hvordan naturen er kommet til at se ud, som den gør. Vi mangler i den sammenhæng forskning som det her, der viser, hvordan menneskelig indflydelse har været med til at forme udbredelsen af eksempelvis pattedyr i dag. Det skal vi have med i vores forskning, da menneskers indflydelse er enormt vigtig. Denne type forskning er der virkelig behov for mere af,« siger David Bravo Nogues.
Studeret 5.700 pattedyrsarter
I forskningen bag det nye studie har forskerne indsamlet al tænkelig information om udbredelse af alle de cirka 5.700 patedyrsarter, der har eksisteret indenfor de seneste 130.000 år.
Nogle data fik de fra historiske beretninger om udbredelsen af eksempelvis store pattedyr i Nordamerika, da europæerne ankom.
Andre data er hentet fra arkæologien, mens en helt tredje type data er fremskaffet ved, at forskerne har kigget på, hvilke dyr der naturligt har levet sammen.
Findes elefanter eksempelvis i de fossile rester med 10 nulevende dyrearter, har forskerne antaget, at elefantens potentielle udbredelse kan forklares ved udbredelsen for de andre arter, og at det er sandsynligt, at den ville kunne leve alle steder, hvor minimum 5 af disse arter forekommer i dag.
»Det er rimeligt at antage, at udbredelsen af de forskellige dyr er afhængig af klimakrav, og derfor forventer vi, at hvis nogle arter har samme klimakrav, har de også haft den samme udbredelse,« forklarer Søren Faurby.
Kortlægningen af de 5.700 dyrearter viste, at 1.000 dyrearter i en betydelig grad ikke lever i hele det område, som de naturligt burde findes i.
Værst så det ud for de store pattedyr, hvis udbredelser var formindsket dramatisk, og mange er helt uddøde.
»Det er spændende at se, hvordan naturen ville have set ud uden menneskelig indblanding. Det naturlige er ikke, hvad vi har nu, da vi mange steder mangler alle de store pattedyr og deres indflydelse på økosystemer og landskab,« siger Søren Faurby.
Næsten kun store dyr i Afrika
Det nuværende verdenskort over pattedyrenes udbredelse viser, at der næsten kun findes varieret diversitet af store pattedyr i Afrika.
Sådan har det dog ikke altid været.
Før moderne mennesker så dages lys for 200.000 år siden, var verden fyldt med store pattedyr. Det gjaldt både i Afrika, Nord- og Sydamerika, Asien, Europa og Australien.
Eksempelvis burde områder i Sydamerika med den største diversitet af dyr ifølge forskernes udregninger have omkring 45 arter af store pattedyr per 100 gange 100 kilometer.
Der findes kun 5 nu.
I Danmark burde der ifølge forskernes kort leve elefanter, to til tre arter af næsehorn, europæisk vildkatte, brune bjørne, los, asiatiske vildhunde, plettede hyæner, leoparder, huleløver, hulebjørne, sabelkatte, elge, flodheste, europæiske bisoner, urokser, vildheste, europæisk vildæsler, irske kæmpehjorte, berberaber og neandertalere.
Alle arterne ville klimatisk høre hjemme på vores breddegrader, men de er formentlig forsvundet, da de er blevet jaget enten som bytte, eller fordi de var til fare for mennesker. Nogle kan også være forsvundet, da mennesker har taget deres bytte eller indtaget deres levesteder
»Studiet viser os, at diversiteten blandt pattedyr er stærkt reduceret de fleste steder i verden. Mange områder i verden burde naturligt have en pattedyrs-diversitet med store pattedyr, på niveau med det vi kender fra nutidens Østafrika og nationalparkerne Serengeti, Maasai Mara med flere,« siger professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet og medforfatter på det nye studie, Jens-Christian Svenning.
Mennesker har fjernet alle de store pattedyr
Menneskers indflydelse på bestandene af store pattedyr i verden er åbenlys, når forskere graver efter fossiler rundt om i verden.
Mennesker kom eksempelvis til Australien for 50.000 år siden, og umiddelbart efter uddøde de fleste af de store pattedyr, eksempelvis kæmpevombatter og pungløver, viser fossile fund
Det samme scenarie gentog sig i Nord- og Sydamerika for 10.000 år siden. Her udryddede mennesker også næsten alle store pattedyr, herunder sabelkatte og mammutter
Efter den indledende uddøen gik der mange tusinde år, hvor bestandene af store pattedyr var stort set stabile i nogle områder, mens de kun gik gradvist tilbage i andre.
Det er en trend, at vi i forhistorisk tid kan se, at de store pattedyr uddør, der hvor mennesker kommer frem. Havde det ikke været for os mennesker, ville der have været stor diversitet i mængden af store pattedyr på samtlige kontinenter
Søren Faurby
Det har dog ændret sig inden for de seneste par hundrede år, hvor mennesker har formået at udrydde en stor del af dem, der trods alt var tilbage, eksempelvis urokser og Java-tigre.
Kan bruges til naturforvaltning
Den nye viden giver forskere et kort over, hvor givne arter naturligt hører hjemme. Det kan forskerne bruge til bedre at forstå dyrenes biogeografi, økologi og adfærd.
Forskningsresultatet kan også bruges til naturforvaltning.
I eksempelvis Danmark kan man bruge dyr, der naturligt hører til i landet, til at forme naturen, som man gerne vil have, at den skal se ud.
Ønsker man eksempelvis mørke, lukkede skove, skal man ikke introducere for mange store pattedyr.
Store pattedyr, som eksempelvis elefanter, er til gengæld gode til at åbne op i landskabet og gøre det mere savanneagtigt.
Ifølge Jens-Christan Svenning er det vigtig viden, da det giver en baggrund for, hvad udgangspunktet for naturen er.
»Det giver os et indblik i, hvilke arter og funktionelle typer der mangler i forhold til den naturtilstand, som vores biologiske mangfoldighed er udviklet under og dermed tilpasset til. Det er helt central viden i forhold til at udvikle tiltag, der kan give os en mere intakt natur, der højest sandsynligt kan opretholde en større biologisk mangfoldighed,« uddyber Jens-Christian Svenning.
Jens-Christian Svenning har tidligere været med til at lave en undersøgelse af potentialet i at udsætte vilde heste i store dele af verden. Det ville blandt andet være en god idé at have vilde heste i Danmark til at hjælpe med naturforvaltningen, mener han.
Du kan læse mere om det studie i artiklen: 'Vilde heste kan være på vej til Danmark'.
