17-årig om kritiseret socialt tilbud: Headspace har hjulpet mig meget

Genbrugsmøbler, potteplanter, dekorerede træpaller og en stor, orange væg udgør en utraditionel reception, som tager imod sårbare unge.

Det er ikke en klinik eller et hospital. Her er ingen skranke, ingen hvide kitler, og der skal ikke vises sygesikringsbevis eller opgives personnummer.

Vi er hos Headspace på Nørrebro i København.

Headspace er et rådgivnings- og samtaletilbud til børn og unge, der døjer med psykiske eller sociale problemer. Alt fra kærestesorger og familieproblemer til spiseforstyrrelser og misbrug.

»Vi gør meget ud af, at man altid skal have en oplevelse af at være gået rigtigt,« siger Christian Lund, centerleder for en række Headspace-centre i hovedstadsområdet, heriblandt centret på Nørrebro.

Det frivillige tilbud Headspace har været til debat for nylig. I en artikel på Videnskab.dk kritiserede nogle forskere organisationen for ikke at kunne dokumentere sin effekt med videnskabelig evidens.

Hos Headspace påpeger man imidlertid, at hårde, forskningsmæssige beviser for centrets virkning er dyre og praktisk set svære at skaffe, fordi tilbuddet på flere punkter er anderledes end samfundets øvrige kliniske tilbud til sårbare unge.

Det skyldes ifølge Headspace, at det er et socialt initiativ, som er baseret på frivillighed, og hvor anonymitet er en kerneværdi, og det er ifølge Headspace noget af det, der tiltrækker flere af de unge.

Samtidig har tilbuddet et meget bredt fokus på mange forskellige problemstillinger. Randomiserede, standardiserede forsøg er derfor ikke mulige, mener Headspace.

Psykologer hjalp ikke, men det gjorde Headspace

I et lille lokale med farverige plakater på væggen og grønne planter i vinduet sidder Sara på 17 år. Hun har netop fået rådgivning, fordi hun kæmper med problemer i forhold til kost og kropsforståelse og, hvad hun selv kalder for, »et negativt mønster.«

Sara opsøgte første gang Headspace i efteråret 2017. Få år forinden havde hun forsøgt sig med en psykolog, men var ikke glad for det og følte ikke, at det hjalp.

Derfor var hun heller ikke optimistisk, da hendes mor opfordrede hende til at prøve Headspace.

»Jeg var meget skeptisk, da jeg kom herind, for jeg havde fået at vide af min mor, at det var et ’psykologtilbud’,« fortæller Sara, som har valgt at være anonym. Hendes rigtige navn kendes af redaktionen.

Men Sara gav alligevel Headspace chancen og mødte op til en samtale med to rådgivere.

»De sagde, at jeg havde meget lukket kropssprog, og jeg kørte bare på en båndoptager, når jeg talte, for det havde jeg jo været vant til hos psykologer. Så kiggede de lidt på mig, og så stillede den unge rådgiver mig et spørgsmål, som jeg aldrig var blevet stillet før. Og så sad jeg bare og kiggede på hende og tænkte: ’Pis, nu har de åbnet op for noget, som jeg slet ikke havde regnet med, at jeg skulle åbne op for’.«

I dag kan hun ikke længere huske, hvilket spørgsmål hun blev stillet, men hun endte med at komme igen. Flere gange.

»Det var ved mit tredje besøg, hvor jeg blødte op og brød helt sammen, og jeg græd, og jeg kunne slet ikke finde hoved og hale i det. Det har jeg aldrig før gjort over for nogen, jeg ikke kendte. Så tænkte jeg: ‘Okay, de kan et eller andet, hvis de bare på tredje besøg kan få mig til at føle sådan her’.«

Headspace rækker ud til anden målgruppe

Noget af det, et tilbud som Headspace kan, er at nå en anderledes målgruppe end de mere kliniske, kommunale tilbud, mener professor i psykiatri Merete Nordentoft.

Det skyldes ifølge professoren, at Headspace både er et anonymt og uforpligtende tilbud.

Sara er et godt eksempel på en sårbar ung, som ikke har haft en god oplevelse med en psykolog, og som måske ikke var blevet ved med at komme hos Headspace, hvis det havde lignet et typisk kommunalt tilbud, påpeger Merete Nordentoft.

Merete Nordentoft har kendskab til Headspace i Australien, som det danske initiativ er inspireret af, og har fulgt etableringen af organisationen i Danmark, ligesom hun har rådgivet Headspace om mulighederne for at skaffe evidens for organisationens arbejde.

Anonymitet gør det svært at måle evidens

Netop fordi tilbuddet er anonymt, kan det være svært for forskere at skaffe beviser for, om Headspaces brugere får det bedre eller ej af tilbuddet. Anonymiteten betyder nemlig, at forskere ikke kan følge brugere som Sara over længere tid, påpeger Merete Nordentoft.

»Hvis det har værdi, at tilbuddet er anonymt, må man affinde sig med den vage evidens, man kan få,« siger Merete Nordentoft, som er professor ved Region Hovedstadens Psykiatri.

Anonym rådgivning er også en kerneydelse for den humanitære organisation Livslinien, hvis formål er forebyggelse af selvmord og selvmords­forsøg, og som Merete Nordentoft sidder i bestyrelsen for. Livslinien var en af aktørerne ved stiftelsen af Det Sociale Netværk, som Headspace er et initiativ under.

Andre forskere mener imidlertid godt, at man kan kræve videnskabelig evidens for sociale tilbud som Headspace – du kan læse mere om debatten i denne artikel.

Alt er på den unges præmisser

Rådgivningen i Headspace bliver i høj grad udført af frivillige. En af de frivillige er Sofie Vilholt på 31 år, som i de seneste 2,5 år har brugt sin fritid på at være rådgiver hos Headspace.

Til daglig er hun sociolog og ansat i psykiatrien, men en gang om ugen er hun rådgiver i Headspace. Hun fortæller, hvad der er vigtigt i samtalerne med de unge:

»Det handler om at være meget nysgerrig og undersøgende i sin tilgang. Det betyder, at vi ikke bare antager, hvad den unge har brug for. Vi tillader os at spørge den unge direkte. Det er ikke en gætteleg mellem os, men vi får inddraget den unge,« siger hun.

Netop fordi rådgiverne ikke er professionelle behandlere, havde Sara lyst til at give tilbuddet en chance.

»Jeg havde brug for at snakke med nogen, som var neutrale, og som ikke nødvendigvis var sådan nogle: ’Læg dig ned på en briks, og så finder vi ud af, hvad der er galt med dig’,« fortæller Sara.

Det, at det blev en ligeværdig samtale, var vigtigt for hende.

»Jeg havde rigtig meget brug for at føle, at jeg havde kontrollen. Hvis jeg sad overfor en, som, jeg vidste, havde været i det her fag rigtig længe, og som vidste rigtig meget, så ville jeg føle, at det var hende, der sad med kontrollen, og at hun ville sidde og analysere mig,« siger hun.

Og det var netop der, hvor Headspace kunne noget for Sara.

»Der er meget fokus på, hvad jeg har brug for at snakke om. Det er mig, der får lov til at sætte dagsordenen. Og hvis jeg siger: ’Nej, det skal vi ikke snakke om, det er ikke relevant mere’, eller: ’Det har jeg ikke overskud til’, så går vi videre til noget andet.«

Behov for tilbud, der ikke fokuserer på præstation

Ifølge en forsker, der har beskæftiget sig med kvalitative undersøgelser af unge, er der hårdt brug for tilbud som Headspace i dag, hvor unge ofte føler sig pressede og frygter ikke at slå til i uddannelsessystemet og i samfundet generelt.

»Kigger vi på de unges velvære, mangler der indsatser, der fokuserer på, hvordan de unge trives. For det er her, de unge kæmper,« siger Iben Nørup, der er postdoc ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

»Vi mangler flere indsatser, der ikke fokuserer på, hvordan det går i skolen, og om de kommer i job. Vi skal hjælpe dem til at blive hele og glade mennesker og ikke fokusere på at performe på bestemte parametre. De klarer sig ganske glimrende i skolen, men deres psykiske helbred går det rigtig skidt med.«

\ Læs mere

Hvorfor er det så svært at finde ud af, om sociale indsatser virker?

Brobygger til kommunen og psykiatrien

Ifølge centerleder, Christian Lund, skal Headspace ikke sidestilles med et behandlingstilbud. Headspaces opgave er udelukkende at forebygge, siger han.

»Vi er et frivilligt baseret tilbud, så vi skal holde os langt fra at arbejde med behandling. Det øjeblik, vi tænker behandling, er det rigtig vigtigt, at vi bygger bro videre til det system, som kan behandle,« siger Christian Lund.

Og ifølge professor Merete Nordentoft er brobygning en anden vigtig funktion, som Headspace har, netop fordi de har fat i en målgruppe.

»Headspace kan hjælpe folk med at finde vej ind i systemet, hvis de unge eksempelvis ikke selv er klar over, hvor store deres problemer er. Det er en fordel, at den mulighed er der. Hvis de så får brug for hjælp af systemet, må man opgive anonymiteten,« siger Merete Nordentoft.

Derfor er rådgiverne også trænet i at holde øje med, hvornår den unges problemer ligger uden for Headspaces kompetencer, påpeger Christian Lund.

Det betyder dog ikke, at den unge nødvendigvis er helt ude af hænderne på Headspace.

»Problemet er, at der altid er ventetid (til psykologhjælp eller i psykiatrien, red.), så derfor giver vi selvfølgelig ikke slip på den unge i den mellemliggende periode. Derfor har vi talt meget om at være en understøttende funktion, indtil den direkte specialiserede hjælp står til rådighed, og den unge finder det rigtige tilbud,« siger han.

\ Læs mere

Psykiatere: Populært socialt tilbud sælger sig selv på tyndt videnskabeligt grundlag

Selvmordstruede unge besøger også Headspace

Sofie Vilholt, der er frivillig i Headspace, er enig:

»Jeg ser også, at vores arbejde kan være kimen til, at de unge måske på et senere tidspunkt får lyst til at søge over i et andet tilbud. Det er vigtigt, at de får erfaring med at have en tillidsfuld relation til en voksen, som den unge kan tage med sig videre i livet,« siger Sofie Vilholt.

Der er dog også situationer, hvor det er nødvendigt at sende en ung videre til en særlig behandling.

»Hvis den unge har deciderede selvmordsplaner, ringer alarmklokkerne, og så siger vi: ’Her er der noget, som vi ikke kan hjælpe med’, og hvor vi skal hjælpe den unge på vej videre. I dag, ikke i morgen,« siger Christian Lund.

I sådanne tilfælde har rådgiverne i Headspace mulighed for aktivt og fysisk at følge den unge til det relevante sted. Christian Lund fortæller, at Headspace har mange eksempler på, at medarbejderne tager en taxa sammen med den unge ud til børne- og ungepsykiatrien.

»Vi har et grundlæggende princip om, at vi vil hellere kører derud en gang for meget end en gang for lidt. Og det betyder jo også, at vi desværre kommer derud med unge, som bliver afvist, hvor de ikke har det svært nok til at få hjælp der,« siger han.

Ønsker tættere samarbejde med psykiatrien

Christian Lund fortæller, at det kan være et stort nederlag og enormt frustrerende for en ung at blive afvist, når Headspace samtidig vurderer, at organisationen ikke selv er det rigtige sted for den unge.

Han ønsker sig derfor også et endnu tættere samarbejde med psykiatrien, ligesom det samarbejde, som headspace har etableret i Region Syddanmark, hvor man har medarbejdere fra børne- og ungdomspsykiatrien, som er otte timer om ugen i Headspace, og som hjælper til at bygge bedre bro til det etablerede system. Disse medarbejdere kaldes også 'fremskudte medarbejdere'.

»Vi arbejder massivt på at få fremskudte medarbejdere fra psykiatrien i Headspace. Derfor er jeg også en smule ærgerlig over kronikken fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab,« siger han, og henviser til den kronik i Jyllands-Posten, hvor kritikken af Headspace for nyligt blev fremlagt.

»Hvor kunne det være fantastisk, hvis vi havde den ekspertise til rådighed herude. Det ville være til fordel for de unge, hvis man kunne samarbejde om den dagsorden og fokusere på at hjælpe dem,« siger han.

Ifølge Christian Lund er det nemlig især, når psykiatrisk behandling kommer på tale, at der kan opstå udfordringer med at få de unge motiveret til at gå med til behandling.

»Der er en diskurs, en fortælling, omkring det psykiatriske system, som værende et sted, der er meget farligt. Så når vi har unge, hvor vi slet ikke er i tvivl om, at de vil blive taget imod i psykiatrien, ville motivationsarbejdet være langt lettere, hvis vi for eksempel havde en sygeplejerske fra ​​Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i flere Headspaces,« siger Christian Lund.

Det, at kunne sætte et navn og ansigt på den sygeplejerske, som tager imod den unge, vil gøre det meget lettere og fjerne det farlige for den unge, mener Christian Lund.

Anonymitet er afgørende

Kritikken af Headspace har især været rettet mod, at der ikke findes evidens for effekten af tilbuddet.

Ifølge Christian Lund er det dog ikke, fordi man ikke ønsker at få bedre dokumentation for effekten. Man arbejder hele tiden på at styrke dokumentationsarbejdet.

Men han påpeger, at ønsket om videnskabelig dokumentation ikke må stå i vejen for kontakten til de sårbare unge. Eksempelvis er det vigtigt, at de unge kan møde op hos Headspace og vide, at de kan være anonyme, påpeger han.

»Det er ikke muligt at lave den form for evidens, som bliver efterlyst af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, når anonymitet er en central kerneværdi, der sikrer, at de unge får hjælp. I sådan en situation, hvor kompleksiteten er så stor, er det praktisk talt umuligt at få høj grad af evidens,« siger han og fortsætter:

»Vi ved, når vi snakker med de unge, at det er helt essentielt, at de kan komme her og gå igen, og så er der aldrig nogen, der ved, at de har været her. Anonymiteten er bare rigtig vigtig.«

I stedet beder Headspace de unge om at besvare spørgeskemaer om deres oplevelse med Headspace.

»Jeg er helt med på, at inden for en forskningsverden er vi ikke særligt højt på evidensstigen. Men det er det, vi har at arbejde med, fordi vi insisterer så meget på at holde fast i anonymiteten,« siger Christian Lund.

Headspace har givet Sara et frirum

Tilbage i lokalet, hvor Sara har fået rådgivning adskillige gange, spørger vi hende, hvordan hun tror, det var gået, hvis hun ikke havde brugt Headspace.

»Da jeg startede i Headspace var jeg selvskadende, så det, tror jeg, havde taget rigtig meget overhånd. Jeg tror, jeg ville være mere aggressiv, og jeg tror, at jeg ville have tabt mig selv så meget og mine egne værdier i de her vredesudbrud,« siger Sara og fortsætter:

»Jeg kan mærke, at jeg får luft, og jeg får et frirum, et helle, hvor jeg kan få afløb for nogle ting, som gør, at jeg måske ikke får afløb for dem i en mere negativ retning andre steder.«

Hun mener selv, at hun kan mærke en betydelig effekt af sine samtaler og rådgivning hos Headspace.

»Jeg har rykket mig meget. Jeg er blevet meget mere rolig og bedre til at tale om ting, som jeg kan mærke, at Headspace har hjulpet mig med at åbne op for. I mit eget tempo selvfølgelig.«