Normalt bruger forskere levealder i 1700-tallets Sverige til beregne, hvor meget længere vi lever i dag, end vi gjorde før i tiden. Årsagen er det gode datamateriale fra perioden.
Ud fra et evolutionært perspektiv er svensk levealder i 1700-tallet dog umådeligt uinteressant, da svenskernes livsstil i denne periode minder meget lidt om vores tidligere forfædres.
Derfor har forskere fra Tyskland og Danmark skabt en helt ny referenceramme for forståelsen af menneskets lange liv i et evolutionært perspektiv.
Studiet bruger data fra nutidens jæger-samler-samfund til at fastslå, hvordan livslængde og dødelighed har ændret sig gennem menneskehedens eksistens generelt og de sidste lidt over 100 år i særdeleshed.
»Når man interesserer sig for aldersbiologi, vil man gerne vide, hvor meget menneskets levealder er forøget. Her må man jo nødvendigvis spørge: i forhold til hvad? Hidtil har svaret ofte været baseret på svensk levealder i 1700-tallet, men det svar har jeg aldrig været særligt begejstret for.«
»I en evolutionær kontekst er det meget mere interessant at se på ændring i levealder i forhold til vores forfædre, der levede for 20.000 år siden. Da vi naturligvis ikke kan vide, hvor lang tid de levede, kan vi i stedet kigge på levealder blandt nutidens jæger-samler-samfund. Deres livsbetingelser minder mere om jæger-samler-samfund historisk end levebetingelser for svenskere i 1700-tallet,« forklarer studiets hovedforfatter postdoc Oskar Burger fra Max Planck Institute of Demographic Research i Rostock.
Oskar Burger har sammen med blandt andet gæsteprofessor James Vaupel fra SDU, Institut for Epidemiologi netop publiceret resultatet af deres studie i det velansete videnskabelige tidsskrift PNAS.
Længden af livet er lig med risikoen for at dø
Når forskere skal regne på livslængder for både moderne mennesker og mennesker historisk set, giver det sjældent mening at snakke om den gennemsnitlige levealder for et givent folk på et givent tidspunkt.
\ Fakta
I studiet har forskerne undersøgt eksisterende data omkring jæger-samler-samfund. Her kunne forskerne udtrække de nødvendige informationer for at lave et skema over, hvor stor risikoen er/var for at dø et givent leveår for en jæger-samler. Resultaterne kunne de efterfølgende sammenligne med moderne mennesker, svenskere i 1700-tallet og 1800-tallet, moderne japanere, japanere i 1947, chimpanser og slaver i Trinidad. Slaverne i Trinidad havde den største risiko for at dø i alle aldre blandt de undersøgte grupper.
Her spiller alt for mange faktorer ind som eksempelvis børnedødelighed, ældrepleje mm.
I stedet beregner forskere, hvad risikoen er for at dø et givent leveår. På den måde kan de også sammenligne risikoen for at dø som eksempelvis 30-årig mellem de forskellige historiske perioder.
Egentlig er det samme resultat, som forskerne kigger efter - hvor lang tid vi lever – men det er udtrykt på en anden måde
Og netop menneskets levealder er særligt interessant i et evolutionært perspektiv, eftersom mennesker lever meget længere i dag end nogen sinde før.
»Revolutionen i menneskets forventede levetid de sidste 100 år har formentligt ændret vores liv mere end nogen anden ændring, mennesker har undergået. Derfor er det umådeligt interessant at kunne kortlægge, hvordan den ændring er foregået,« siger James Vaupel.
Fortidsmennesker havde 200 gange højere dødelighed
Forskernes resultater omkring nutidens jæger-samleres risiko for at dø et givent leveår viser med al tydelighed, hvordan det moderne menneskes livsvilkår har ændret sig gennem de sidste mange tusind år.
Eksempelvis var dødeligheden blandt 10 til 15-årige jæger-samlere 200 gange højere end for moderne mennesker i dag.
Jæger-samlere havde på den måde en aldersbetinget risiko for at dø, der ligger tættere på chimpanser end moderne mennesker.
\ Fakta
Jæger-samlere er en betegnelse for et folk, der lever af, hvad de kan finde eller jage sig til i naturen. Alle mennesker var jæger-samlere indtil landbrugets opståen for mellem 10.000 og 6.000 år siden. Der findes stadig jæger-samler-folk i dag - heriblandt flere folkeslag i Afrika, Asien, Sydamerika og Australien.
Sammenligner man moderne mennesker og jæger-samlere, svarer risikoen for at dø som en 30-årig jæger-samler til risikoen for at dø som en 72-årig moderne mand.
»Man kan sige, at 72 er de nye 30,« griner Oskar Burger.
Vi fortsætter med at blive ældre
Desuden viser resultaterne, at stigningen i levealder for moderne mennesker næsten udelukkende har været gældende i de sidste fire generationer – altså siden starten af 1900-tallet.
Indtil da har dødeligheden i en given alder ikke ændret sig nævneværdigt de seneste 20.000 år.
»Når vi tænker på menneskets forventede levetid, tænker vi naturligvis på os selv som moderne mennesker. Men man skal huske på, at langt de fleste mennesker, der nogensinde har levet, har haft en livsstil, der svarer mere til jæger-samlere end moderne mennesker. Evolutionært set, er de sidste 100 års udvikling af menneskets levealder helt unik – ikke bare for mennesker, men også for alle andre dyr. Aldrig før er det set, at en art har forlænget sit liv så meget, som mennesker har gjort de sidste 100 år,« fortæller Oskar Burger.
Og der er ingen grund til at tro, at vi ikke fortsætter med at leve længere endnu.
»Der er ingen teoretisk årsag eller data, der støtter, at vi er på vej mod en grænse for forventet levetid. Eller sagt på en anden måde: Der er ingen grund til at tro, at menneskets forventede levetid ikke bare forsætter med at stige,« siger James Vaupel.
