KORT NYT FRA UDLANDET:
Timon er en sød surikat, men måske faldt han heldigt ud. Hans mor kan i hvert fald sagtens have været en strigle. Ny forskning viser nemlig, at de mest dominante mødre slår de andres unger ihjel, så der er flere hænder til at passe deres egne unger. Det skriver Livescience.
Mange pattedyr tager sig af hinandens unger, og det er til stor fordel for mødrene og afkommet, men hvad får plejemødrene egentlig ud af det?
De lavest rangerende surikatmødre tager sig typisk af alfamødrenes afkom, når deres egne unger er døde, og det er noget de gør, fordi de ellers risikerer at blive bandlyst fra flokken, viser den nye forskning fra Cambridge University i England.
»At agere barnepige er en måde hvorpå forviste surikater kan få lov til at ’betale leje’ og blive i flokken uden at blive udsat for yderligere aggressioner fra alfamødrene,« siger Kirsty MacLeod, der er zoolog ved Cambridge University, til Livescience.
Forskningen er netop udgivet i tidsskriftet Animal Behavior.
Ældgamle regndråber fortæller alle tiders historie
Afrikansk gnaver invaderede Brasilien for 41 millioner år siden
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams































