Kommunernes dilemma: Ikke muligt at få videnskabelig evidens for alle sociale tilbud

OBS: Denne artikel er opdateret og væsentligt revideret kl. 14 den 21. juni 2018. Årsagen til disse væsentlige ændringer er, at Videnskab.dk har gennemgået artiklen og konkluderet, at den i sin oprindelige form ikke levede op til Videnskab.dks egne retningslinjer for sitets journalistik.

18 ud af 98 danske kommuner bidrager hver især med omkring en million kroner årligt til den frivilligt baserede organisation Headspace, som er et rådgivningstilbud til sårbare unge. Det gør de til trods for, at der ikke er tilstrækkelig videnskabelig evidens for, at tilbuddet virker, mener Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP).

Headspace er uenig og mener, at det er en grundlæggende misforståelse at proppe en sundhedsfaglig klinisk tilgang til evidens ned over det forebyggende arbejde på det sociale område.

Konflikten mellem Headspace og BUP afspejler en generel udfordring på det sociale område, hvor det ifølge flere forskere er svært at skaffe evidens for, hvilke tiltag der virker.

Forskerne er desuden uenige om, hvilken type evidens for effekten af sociale tilbud, man bør efterspørge. Flere forskere påpeger dertil, at ansvaret for at skaffe evidens ligger hos kommunerne.

Videnskab.dk har i denne artikel spurgt en række kommuner, hvordan de håndterer problemstillingen, og hvordan de beslutter, hvilke sociale tilbud de skal satse på.

Artiklen tager udgangspunkt i Headspace, som har været meget omtalt i medierne, men Headspace er ifølge forskere kun et blandt mange eksempler på, at det er svært at skaffe evidens for sociale tilbud.

Bør skaffe mere dokumentation

Selvom det er svært, mener forskningsleder Frank Cloyd Ebsen, at kommunerne burde efterspørge en højere af grad af evidens for effekten af sociale tilbud.

»Kommunerne bør sikre, at de ved, hvad der kommer ud af det arbejde, de bruger penge på. Jeg synes, man har et ansvar over for de personer, man forsøger at hjælpe i forhold til at finde ud af, om initiativet rent faktisk også har en positiv effekt,« siger Frank Cloyd Ebsen, docent og forskningsleder på Institut for Socialt Arbejde ved Professionshøjskolen Metropol.

Når det eksempelvis gælder det sociale tilbud Headspace, opretter stadigt flere kommuner et Headspace-tilbud til unge, men professor Jørgen Trankjær Lauridsen mener, at kommunerne bør vente med at oprette flere Headspace-centre, til man har lavet tilbundsgående undersøgelser af, om de eksisterende centre har den ønskede effekt.

»Jeg vil anbefale, at kommunerne lader være med at kaste masser penge i det (Headspace, red.) og sætte flere forsøg i værk og i stedet først ser på, om evidensen holder,« siger Jørgen Trankjær Lauridsen, som forsker i sundhedsøkonomi og er professor på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi ved Syddansk Universitet.

Headspace: Det giver ikke mening

Formanden for Headspace mener dog ikke, at det giver mening at afkræve klassisk evidens med store kontrollerede forsøg, før man begynder at oprette sociale tilbud som Headspace.

»Hvis kommunerne skulle vente på at få evidens for alting, så ville der hverken være folkeskoler eller nogen Headspaces! Vi er altid åbne for at blive evalueret og vil gerne arbejde for skabe yderligere dokumentation, men vi er et frivilligt anonymt tilbud til unge. Hvis vi skal lave evidens i klassisk forstand kræver det, at vi begynder at bede de unge om deres personnumre og registrerer dem i en helt anden form, som mange unge, der bruger headspace er dødtrætte af i det etablerede system,« siger Trine Hammershøy og tilføjer:

»Derudover er Headspace jo meget individualiseret rådgivning, fordi vi netop altid fokuserer på, hvad de unge selv giver udtryk for at de har behov for, og at de kan være anonyme, hvis de ønsker det. Det skaber jo en lang række metodiske benspænd, som vi hele tiden forsøger at balancere.«

Kommuner har tillid til Headspace

Spørger man kommunerne, henviser de blandt andet til Headspaces egne rapporter som baggrund for at støtte organisationen. Kommunerne har ikke selv undersøgt effekten.

»Vi foretager ikke selv evalueringer, men Headspace har fremlagt egne rapporter, og jeg har fuldkommen tillid til, at Headspaces arbejde med de unge har en positiv effekt,« siger Charlotte Aagaard, centerchef for Center for Særlig Social Indsats i Helsingør Kommune.

Også i Esbjerg Kommune og Københavns Kommune begrunder de deres støtte til Headspace med den dokumentation, organisationen selv fremlægger.

»Headspace har kunnet dokumentere gode resultater for en gruppe børn og unge mennesker, som kommunen har svært ved at nå,« siger Jørn Henriksen, direktør for Børn og Kultur i Esbjerg Kommune.

»Vi har ingen systematisk evaluering, men vi følger aktiviteterne og egne opgørelser. Vi holder statusmøder med Headspace, og en til to gange om året mødes vi med Headspace og andre kommuner,« siger Anne Sophie Gottlieb, specialkonsulent i Center for Sundhed, Københavns Kommune.

Sparer penge på Headspace?

Som begrundelse for at støtte Headspace henviser flere kommuner blandt andet til to rapporter, som Headspace har fået udarbejdet af et konsulentbureau og et frivilligt økonomisk analysebureau.

Rapporterne konkluderer, at der er store besparelser for kommunerne ved at investere i Headspace.

Men som omtalt på Videnskab.dk er der en række forbehold ved konklusionerne i de to rapporter.

Kommuner bør selv udføre dokumentation

Videnskab.dk har talt med en række forskere, der alle mener, at det er et problem, at kommunerne ikke selv sørger for at få solid dokumentation for effekten af sociale tilbud, før de bruger penge på dem.

Spørger man økonom Torben Tranæs, som udtaler sig generelt om sociale initiativer og ikke specifikt om Headspace, er det et gennemgående problem i kommunerne, at man ikke ved, om de forebyggende tilbud virker.

»Det kan sagtens være, at man synes, det er gået godt, men man ved det bare ofte ikke. Og det kan sagtens være, at der ikke er nogen effekt, selvom man har en oplevelse af det,« siger Torben Tranæs, der er ph.d. i økonomi og forskningsdirektør ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.

»Det er dem, der sætter projektet i gang og bevilliger det, der skal sikre, at det bliver undersøgt ordentligt, hvorvidt det virker eller ej,« tilføjer Torben Tranæs.

Det er vigtigst, at de unge bruger det

Spørger man i kommunerne, er der dog flere faktorer, der ligger til grund for beslutningen om at støtte sociale tilbud.

I forhold til eksemplet Headspace fortæller flere kommuner, at Headspaces egne rapporter er tilstrækkelig dokumentation. De stoler på det, når Headspaces siger, at deres initiativ virker positivt på de unge.

»Det er en tro baseret på erfaring og professionalisme. Det vigtigste er antallet af unge og frivillige, som bakker op om det. Det er nok for os som politikere til at gå ind i det,« siger Karlo Brondbjerg (KD), formand for Forebyggelsesudvalget i Herning Kommune.

Headspace kan nå nogle unge, som kommunerne ikke kan

Kommunerne mener, der er mere end rapporterne, der taler for brugen af Headspace. Blandt andet værdien af, at Headspace er anonymt og ikke varetages af kommunen, lyder det fra flere af kommunerne.

»Vi har valgt at støtte Headspace, fordi vi er klar over, at vi har en gruppe af unge, som har det ret svært. Det tilbud, som Headspace har, falder godt i tråd med øvrige kommunale tilbud, og hvis man ikke vil registreres fra top til tå, har Headspace noget at tilbyde,« siger Kenneth F. Christensen (S), formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Hvidovre Kommune.

I Herning Kommune ser man desuden et stort potentiale i brugen af frivillige. Her oplever man, at også kommunens egne medarbejdere melder sig som frivillige.

»En vinkel, som bliver overset, er de frivillige, som også får meget ud af arbejdet. En medarbejder, som sidder på kommunen hele dagen, vil også møde de unge mennesker (gennem det frivillige arbejde, red.). At være frivillig bliver en del af deres egen uddannelse. På den måde går det begge veje. Og der er også mange af dem, som selv har fået hjælp, som melder sig som frivillige,« siger Karlo Brondbjerg (KD).

Evidens er svært at få

På trods af at de forskere, Videnskab.dk har talt med, mener, at kommuner bør have bedre dokumentation for effekten af sociale tilbud såsom Headspace, anerkender forskerne samtidig, at det er et svært område at skaffe dokumentation på.

»Det er rigtig svært at lave evidens i sociale indsatser. Det er hamrende dyrt, og så er det ret besværligt at have en kontrolgruppe, netop fordi tilbuddet er anonymt,« siger Frank Cloyd Ebsen.

Hos kommunerne er den generelle holdning også, at det ikke er muligt at lave dokumentation af alle indsatser.

Det ville dels være for omkostningstungt, og samtidig ville det være en begrænsning i forhold til at afprøve nye initiativer.

Læs mere om evidens i sociale indsatser i denne artikel, hvor vi diskuterer, hvorfor evidensen er så svært at skaffe, og hvordan man kan løfte opgaven.