Vinterbadning: Hvad i alverden får mennesker til at hoppe i iskoldt vand helt frivilligt?

Brrrrr!! Idéen om at dykke ned i iskoldt vand virker umiddelbart utiltalende.

Bare tænkt på, når du kommer til at træde ind under en kold bruser eller dypper tæerne i havet lidt for tidligt på sommeren. Så hvorfor er der så mange, der gør det hver vinter? Hvorfor er der så mange, der vinterbader? Det har vi sat os for at undersøge.

I et nyt casestudie er vi gået i dybden med en håndfuld vinterbaderes tanker, følelser og kropsfornemmelser og har undersøgt, hvordan vinterbadning kan påvirke den mentale sundhed.

Og vores studie peger på, at regelmæssig vinterbadning potentielt kan medvirke til at give kropslig og mental velvære, indre ro og en følelse af tryghed.

Så snart du rammer vandet, går din krop i alarmberedskab, du får svært ved at trække vejret, og det føles, som om 100 små nåle stikker sig ind i din hud. Vinterbaderne i vores studie fortæller, at netop dét giver dem en helt særlig ro, fordi ’det kolde gys’ slukker for tankestrømmene og giver deres hjerne en pause.

Og den ro, de oplever, varer ved resten af dagen.

En sund trend?

Vinterbadning har vokseværk og er blevet mere og mere populært. Nye medlemstal viser, at der er mere end 74.000, som er medlem af en vinterbadeforening i Danmark. I 2015 var samme tal godt 27.000, så det er næsten en tredobling.

Måske er du selv en af de mange, der er hoppet med ud i bølgen blå - eller måske du er en af dem, der undrer sig over, at det er blevet så populært at bade i iskoldt vand, og hvorfor man dog overhovedet skulle gøre dét?

Her kunne ét svar være: På grund af sundhedseffekterne.

Forskning har vist, at vinterbadning kan være sundt for kroppen i form af for eksempel en øget fedtforbrænding og et styrket immunforsvar.

Manglen på studier med langtidsopfølgning gør det dog svært at konkludere på langtidseffekterne af vinterbadning på immunforsvaret, herunder inflammation - læs mere om det studie i denne artikel:

Men der kan ligge mere bag den stigende popularitet end den kropslige sundhed:

En potentiel mental effekt, der både kan være betydningsfuld i sin egen ret samt gennem positive samspil mellem mental trivsel og -sundhed og kroppen (krop-psyke-forbindelsen).

Det er dog svært at måle, hvad folk føler og oplever. Så for at få en dybere forståelse af menneskers oplevelser med vinterbadning og de langsigtede virkninger, er der brug for, at vi forskere går kvalitativt til værks.

Det vil sige, at vi går i dybden med en lille gruppe mennesker i stedet for at måle noget generelt hos en stor gruppe mennesker.

Vi har derfor interviewet fire vinterbadere, som alle har vinterbadet regelmæssigt i minimum et år. Og det viste sig, at vinterbadning havde mange flere aspekter end ’bare’ at være sundt for kroppen.

Vinterbadere: Det iskolde dyp stopper tankemylder

Først og fremmest beskriver de vinterbadere, vi har interviewet, de kolde dyp som et pusterum fra hverdagens krav og stressfaktorer. Og som et redskab til at få kontrol over tankerne. Ved at udsætte kroppen for et kuldechok, oplever de, at de får en mental pause i hjernen.

En af deltagerne beskriver det som et meditativt aspekt ved vinterbadning, hvor dagligdagen glider i baggrunden:

»Det kan godt være ret meditativt at sidde der i vandet. Man glemmer hurtigt andre ting og har et stort fokus på at være til stede i nuet, fordi det er svært at tænke på andre ting, fordi man får det der kolde vand hele tiden. Så jeg synes ikke, der sker så meget i hovedet.«

For flere af deltagerne er vinterbadeklubben blevet et fristed, hvor de kan finde ro i en ellers hektisk hverdag. De korte dyp i det kolde hav er et meditativt rum, hvor de bare er til stede i vandet med deres kroppe, og hvor tankerne bliver sat på pause.

Selvom dyppene i vandet kun er ganske korte, kan følelserne, som de frembringer, vare ved resten af dagen.

Vinterbadning skaber på den måde en oplevelse af ro i krop og sind hos deltagerne, som de tager med sig resten af dagen. Og det giver dem en følelse af, at de har gjort noget godt for sig selv.

Lysten driver værket

Hvis vi vender tilbage til, hvorfor i alverden man har lyst til at hoppe i havvand, der er tættere på frysepunktet end på vores kropstemperatur, så er den her gode følelse central.

Deltagerne i vores casestudie fremhæver flere grunde til at vinterbade, men fælles for dem alle var, at det er lysten, der driver værket. De oplever det simpelthen som en rar aktivitet, og det er dét, der driver dem til at hoppe i det kolde havvand.

Vinterbaderne er dermed det, som betegnes som 'intrinsisk motiverede'. Det er dét, man også kalder at være indre motiveret, hvilket er en meget stærk motivationstype eller drivkraft.

At blive bedre til at være i vandet i længere tid er også en motivationsfaktor.

Det, at kunne mestre vejrtrækningen i det kolde vand og undgå at gå i panik og hyperventilere, er stærkt motiverende for vinterbaderne.

Gradvist oplever de at få opbygget kompetencer og en større tolerance over for kulden, som fostrer en lyst til at forbedre sig endnu mere.

En anden drivkraft til at hoppe i det kolde vand er det sociale miljø omkring aktiviteten. Det sociale aspekt i vinterbadningen fylder meget for deltagerne, og det at bade i fællesskab med andre fungerer også som en stærk drivkraft.

Fællesskab og kroppe uden filter

Vinterbadeklubben skaber både fysiske og sociale rammer, hvor deltagerne i vores studie oplever, at medlemmerne giver plads til hinandens individuelle behov. Og at der er en gensidig respekt for hinandens forskelligheder.

De beskriver, hvordan saunaen er en arena, hvor der både kan opstå spontane samtaler, men hvor der også er plads til at fokusere og dykke mere ind i sig selv.

I mødet med andre omkring vinterbadning indgår også en eksponering af både egen og andres kroppe. Den eksponering af virkelighedens kroppe har været en øjenåbner for de vinterbadere, vi interviewede, hvilket har bidraget til at skabe et naturligt forhold til deres egen og andres kroppe.

Som en af dem siger:

»Det her med at se andre kroppe, helt normale kroppe, (...) det oplever jeg som virkelig sundt. (...) Det har været med til at give mig et mere afslappet forhold til kroppen. (...) Der er ikke noget, der er bedre end noget andet, og der er plads til alle.«

Skruer op for sanserne

Vinterbadning er på den måde mere end bare et koldt gys. Det er også turene i saunaen, hvor temperaturen går fra den ene yderlighed til den anden efter en tur i vandet. Og det er hele miljøet omkring vinterbadning.

Både det sociale miljø, men også de fysiske områder i og omkring hav og sø. Det er steder, hvor sanseindtrykkene er mange og påvirkes af vind og vejr.

Synet af horisonten, hvor hav og himmel mødes, duften af hav og lydene af bølgeskvulp, fjerne mågeskrig og vindpust - alt det danner rammen om en vild natur, som, deltagerne i vores casestudie oplever, har en terapeutisk effekt, der giver dem en indre ro og mulighed for at lade op.

Det er noget, vi også genfinder i forskningslitteraturen. Naturen med hav og sø med mere associeres for eksempel ifølge de såkaldte 'biophilia-teorier' (se for eksempel her eller her) med noget genkendeligt fra barndom og opvækst, hvilket bidrager til en indre ro.

Tættere på natur og krop

Biophilia-teorierne handler om vores forbindelse til naturen. Ifølge dem er vi genetisk bestemt til et liv tæt på naturen, og vores identitet og følelse af tilfredshed afhænger derfor af vores nære forhold til naturen.

Deltagerne i vores casestudie beskriver, at de gennem vinterbadning føler sig tæt på naturen - også selvom de er midt i en by. Gennem sanserne kan vinterbadning på den måde både give en oplevelse af at vende tilbage til naturen. Og til kroppen.

Vinterbadning kan nemlig også opleves som en tilbagevenden til kroppen i en digitaliseret verden med mange visuelle input fra mobiler, tablets, TV, computer og så videre.

I vores hverdag er sansning gennem vores øjne øget, og det kan være på bekostning af at sanse verden med vores øvrige sanser såsom for eksempel følesansen.

Når vinterbaderne sænker sig ned i det kolde vand, mærker de vandet rundt omkring hele deres krop. Lugtesansen bliver aktiveret af lugten af det salte havvand, og høresansen registrerer lyden af bølgerne.

Teorien kan give et bud på, hvorfor deltagerne i vores studie har en positiv oplevelse - men det er som sagt svært at måle menneskers oplevelser. Så lad os tage et kort kig på, hvad forskningen på området siger.

En mulig alternativ vej til mental sundhed

Deltagerne i vores casestudie oplever, at det har en positiv effekt på deres psyke, når de vinterbader. Dét understøttes blandt andet af et finsk studie fra 2004.

Her fandt forskerne, at vinterbadning over en fire måneders periode havde positiv effekt på deltagernes psykiske velbefindende. De oplevede også færre spændinger og mindre træthed.

Der er også andre studier, som for eksempel peger på positive effekter på stressregulering og bedre søvn og mentalt velvære hos mennesker med depression.

Selvom der som nævnt mangler undersøgelser af langtidseffekterne heraf, er det interessant, at en ny, meget stor metaundersøgelse fandt reduktion af stressniveauet allerede en time efter vinterbadning – særligt når det at hoppe i iskoldt vand netop giver en akut aktivering af vores stressrespons.

Efter 12 timer var stressniveauet yderligere reduceret, og der var en markant forskel i stressniveau mellem vinterbadere og kontrolgruppen.

Dette er i overensstemmelse med resultatet af vores kvalitative undersøgelse, der fandt, at vinterbadning gav deltagerne en oplevelse af ro i krop og sind, som de tog med sig resten af dagen.

Der er imidlertid et stort behov for yderligere forskning og især kvalitativ forskning i vinterbadnings mulige indflydelse på psykisk helbred og velbefindende.

Vi har som nævnt gjort brug af en kvalitativ tilgang. Den type undersøgelser findes der kun ganske få af, men de kan hjælpe os til at opnå ny indsigt i menneskers oplevelser med vinterbadning og de langsigtede virkninger, som vinterbaderne oplever.

Da vores casestudie kun har fire deltagere, betyder det, at vi konkluderer ud fra fire deltageres oplevelser. Vi generaliserer på den måde ikke deres oplevelser til at gælde hele befolkningen.

Men netop vores casepersoners oplevelser understreger, at det er relevant med mere forskning, der dykker ned i vinterbadning og indflydelsen på psyken.

Vinterbadning på recept?

Det, at en relativt kort eksponering (sekunder-minutter) i iskoldt vand, gav mental ro, som blev overført til resten af dagen og til dagligdagen generelt, peger på, at vinterbadning kan være effektivt til at fremme mental trivsel og -sundhed.

Forskellige former for fysisk aktivitet er i dag en del af både behandling af psykisk sygdom og fremme af mental sundhed generelt.

Vi er alle motiverede af forskellige ting, og vi reagerer forskelligt, og det understreger behovet for forskellige muligheder og gerne ikke-farmakologiske tiltag til at fremme mental sundhed og behandle psykisk sygdom.

Måske vil forskningen over de kommende år frembringe tilstrækkelig evidens for vinterbadnings sundhedsfremmende potentiale til, at et koldt dyp i fremtiden vil kunne fås på recept til behandling af stress og fremme af mental sundhed.