Det er vinter, og det er frem med huer, handsker og en stor jakke.
Folk skutter sig i vinden og kulden, og det er tydeligt, at nogle mennesker fryser mere end andre.
Men hvem har det egentlig koldest, vil vores læser Henrik Hansen gerne vide. Derfor har han skrevet ind til Spørg Videnskaben i håb om et svar.
»Man hører ofte, at når en tynd person siger, at han eller hun fryser, svarer andre, at de jo heller ikke har noget at stå imod med. Men passer det egentlig? Fryser tynde mennesker mere end tykke mennesker, eller er det bare en myte?« skriver Henrik Hansen i sin mail.
\ Læs mere
Kropstørrelse har indflydelse på kropstemperaturen
Mange mennesker står netop nu og skal vælge mellem den fede julemad eller en grøn salat, men hvis det rent faktisk passer, at man fryser mindre med lidt ekstra på sidebenene, kan det da være, at man bør snuppe en flæskesvær mere og skubbe salaten til side.
For at få svar på Henrik Hansens spørgsmål har vi derfor sendt det videre til Bente Klarlund Pedersen, der er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af Trygfondens Center for Aktiv Sundhed.
Ifølge professoren er det dog ikke lige sådan at svare på, da mange forskellige faktorer spiller ind i, om folk fryser eller ej. Men som udgangspunkt passer det meget godt.
»Kropstørrelse har indflydelse, på både hvor meget vi sveder, og hvor meget vi fryser. Årsagen er, at jo mindre man er, des større er ens overfaldeareal i forhold til ens kropsvolumen. Det vil sige, at jo mindre man er i både højde og fylde, jo mere varme kan man afgive til omgivelserne relativt til sin vægt,« forklarer Bente Klarlund Pedersen.
Derfor fryser julemanden ikke
Lad os starte med at snakke om julemanden.
Der kan være helt fysiologiske årsager til, at han kan holde ud at køre hele Jorden rundt i en åben kane på en af de koldeste dage på året – i hvert fald på klodens nordlige halvkugle.
Julemanden er nemlig godt i stand, hvilket giver ham et mindre overfladeareal i forhold til hans kropsvolumen. Ergo er der et mindre areal hud, som kan afgive varme til omgivelserne, og julemanden bør alt andet lige fryse mindre.
Derudover antager vi, at julemanden er godt polstret med et velfordelt fedtlag, hvilket også er godt til at holde på varmen.
Tænk eksempelvis på en kaskelothval. Den er pakket ind i et spæklag, der gør den i stand til at holde sin kropstemperatur oppe selv i havvand med en temperatur nær frysepunktet.
Kameler har omvendt samlet alt deres fedt i en pukkel på ryggen for at undgå, at det isolerer kroppen i et omfang, så kamelerne ikke kan komme af med varmen.
\ Læs mere
Tykke, der svømmer, fryser mindre end tynde
Nuvel, én ting er kaskelothvaler og kameler, en anden ting er mennesker, og her viser et studie fra 2009, at mennesker, som svømmer lange distancer i åbent hav, har mindre risiko for at blive underafkølet, hvis deres BMI er højt.
Tykke mennesker mister altså varmen langsommere i koldt vand end tynde mennesker.
På den måde kan der altså være to årsager til, at tykke mennesker kan holde bedre på varmen, end tynde mennesker kan. De har både fedtlaget og det relativt mindre overfladeareal.
»Det betyder også, at kvinder eksempelvis generelt fryser mere end mænd, da de ofte har en større overflade i forhold til deres kropsvolumen, i kraft af at de er mindre. Derfor taber de hurtigere varme. Ydermere har mænd ofte også flere muskler end kvinder, og muskler bruger som bekendt energi, hvilket er med til at opvarme kroppen,« forklarer Bente Klarlund Pedersen.
At fryse kan betyde to forskellige ting
Så langt så godt, og egentlig er Henriks spørgsmål besvaret nu, men det er kun en del af forklaringen.
En lang række faktorer spiller nemlig også ind i, hvorvidt vi fryser eller ej.
Til at starte med skal vi definere, hvad det vil sige at fryse. Man kan nemlig fryse, eller man kan fryse, og det er to forskellige ting.
Det ene betyder, at man fryser. Det er en følelse i kroppen, som får os til at skutte os og udbryde ’hold kæft, hvor er her koldt’. Det er altså noget, vi føler.
Den anden form for at fryse er selve nedkølingen af kroppen. Kroppen bliver koldere, og kernetemperaturen falder.
Den første form for at fryse kan vi opleve, hvis vinden er lidt frisk på en overskyet dag med 18 grader, og vi har en lidt for tynd trøje på. Det betyder dog ikke, at vores kernetemperatur falder af den grund.
Den anden form for at fryse er en decideret nedkøling af kroppen, hvilket eksempelvis en lang badetur i Østersøen netop nu vil resultere i. Hvis badeturen bliver for lang, kan det lede til hypotermi – underafkøling.
\ Læs mere
Folk føler kulde forskelligt
Lad os starte med den første form for at fryse.
Følelsen af at fryse er forskellig fra person til person.
Charles Darwin bemærkede eksempelvis, at de indfødte på den sydligste spids af Sydamerika har en meget høj tolerance for kulde.
»En dag kom en kvinde, der ammede et næsten nyfødt barn, op langs skibet og forblev der ud af ren og skær nysgerrighed, mens tøsneen faldt og smeltede på hendes nøgne bryst og på hendes nøgne babys hud,« skrev han i sin dagbog.
Japanske perlefiskere dykker også uden våddragt i isnende koldt vand uden at kny.
Andre mennesker fryser, blot temperaturen falder til under 22 grader i deres dagligstue.
At fryse kan altså være et spørgsmål om tilvænning, hvilket betyder, at en tynd person kan vænnes til at føle kulden mindre end en tyk person, der ikke har vænnet sig til det. Ergo fryser den tykke person mere end den tynde person.
At man kan vænne sig til kulden gør også, at det er en god idé at starte med at vinterbade, inden kalenderen siger første december. Vinterbadning og de kolde temperaturer skal man vænne sig til.
\ Læs mere
Sådan reagerer kroppen på kulde
Når vi oplever noget koldt på kroppen, eksempelvis det kolde gys efter springet fra badebroen, sætter kroppen gang i en kaskade af foranstaltninger for at holde på varmen.
Indledningsvis mærker vi kulden med varmesensorer i huden. Disse varmesensorer mærker ikke blot temperaturen, men også hvor hurtigt temperaturen ændrer sig. Derfor fryser du også mere, i det øjeblik du hopper i havnen, end efter du har plasket rundt i vandet i tre minutter.
Signalet fra huden rammer lynhurtigt hjernen, som med det samme begynder at lave et modsvar til de kolde omgivelser, du er hoppet i.
Blandt andet begynder du at ryste. Det er ifølge Bente Klarlund musklerne, som bruger energi og dermed skaber varme.
Din krop begynder også at trække blodet væk fra kroppens ekstremiteter og samle det i de indre organer, så varmen i blodet ikke forsvinder ud i det kolde vand lige med det samme.
Endelig begynder du ubevidst at krumme dig sammen for at gøre din krops overfladeareal så lille som muligt.
\ Læs mere
Sygdom og feber får folk til at fryse
Når det gælder nedkølingen af kroppen, har tykke mennesker altså en fordel i kraft af det beskyttende fedtlag, der kan holde på kernetemperaturen, selvom personen alligevel godt kan forbande følelsen af at fryse langt væk, mens han eller hun basker rundt mellem isflager i Vejle Fjord.
Den erfarne – og tynde – vinterbader ved siden af føler måske ikke i samme grad kulden, selvom denne person er i højere risiko for at blive underafkølet, hvis begge personer bliver i vandet for længe.
Nogle mennesker lider også af sygdomme, der gør, at de i højere grad fryser.
Det kan dreje sig om dårligt blodomløb eller feber. Lidelsen Raynauds Syndrom er karakteriseret ved, at blodomløbet er så dårligt, at kroppen ikke kan holde fingre og tæer varme.
»Den nedsatte blodforsyning viser sig ved anfald af farveskift i blandt andet tæer og fingre. Så længe kuldepåvirkningen er til stede, er fingrene eller tæerne blege, og herefter bliver de blålige. Når personen får varmene tilbage i fingrene eller tæerne, bliver de rødlige. Farveskiftet ledsages af prikkende, stikkende ubehag eller smerter. I langt de fleste tilstande er der tale om en ubehagelig, men helt ufarlig tilstand,« forklarer Bente Klarlund Pedersen.
Op imod 20 procent af befolkningen i Nordeuropa lider af Raynauds Syndrom.
Svaret blæser lidt i vinden
Så vender vi tilbage til Henriks spørgsmål: ’Fryser tynde mennesker mere end tykke mennesker?’
Hvis en tynd person siger, at han eller hun fryser, kan svaret til personen sagtens være, at han eller hun med fordel kan tage et par kilo på. Det vil alt andet lige polstre i den kolde tid, og det kan da godt være, at personen ’ikke har nok at stå imod med’, som Henrik formulerede det.
Svaret kan også være, at personen måske skal finde ud af, om han eller hun lider af Raynauds Syndrom.
Endelige kan svaret være, at personen bare skal tage sig sammen og vænne sig til, at det er koldt, for det kan man godt. Det er jo trods alt Danmark, og kulden ser ikke ud til at forsvinde lige foreløbigt.
Vi håber, at Henrik Hansen fik det svar, som han søgte.
Vi takker i hvert fald for spørgsmålet og kvitterer med en af vores Spørg Videnskaben-T-shirts, som han passende kan bruge til at holde sig lidt ekstra varm her i den kolde tid.
Vi takker også Bente Klarlund Pedersen for at hjælpe os med et svar.
Sidder du med et spørgsmål, som presser sig på, er du altid velkommen til at sende det ind til os på sv@videnskab.dk, så skal vi se, om vi kan finde en forsker, der kan hjælpe os med at komme med et svar til dig.
