Frossenpinde klynker ikke bare – de fryser faktisk mere

Er du én af dem, der sidder med tæppe og halstørklæde på og klaprer tænder i denne tid? Måske trækker du allerede i den helt tykke sweater og uldsokker, så snart det er september? Eller har du altid et uldent sjal med i tasken for en sikkerheds skyld, selv om sommeren?

Så er du ikke alene.

»På norsk (og dansk, red.) har man et vidunderligt udtryk: frossenpinde,« fortæller James Mercer, professor emeritus ved Universitetet i Tromsø.

Frossenpinde er personer, der ofte siger, at de fryser, især på hænder og fødder, også når andre har det varmt og godt.

James Mercer, der oprindeligt kommer fra Irland, fortæller, at der ikke er et tilsvarende udtryk i det engelske sprog, men det burde der måske være.

Fordi frossenpinde findes. De er klynker ikke bare. De fryser virkelig.

Hænderne i koldt vand

Frossenpindene er faktisk dukket op i professorens egen forskning.

I 2018 publicerede James Mercer og hans kolleger resultaterne fra en test af 255 rekrutter i det norske forsvar.

Deltagerne deltog i en mild kuldetest, hvor de skulle holde hænderne i vand ved 20 grader i et minut. 20 grader svarer nogenlunde til badetemperaturen i havet midt om sommeren.

Forskerne brugte et termisk kamera til at måle temperaturen på hænderne før testen og i fire minutter efter opholdet i vand.

Hvor hurtigt fik rekrutterne varmen igen?

Der viste sig at være stor variation fra person til person.

Nogle fik ikke varmen igen

Efter vandbadet var temperaturen i deltagernes hænder i gennemsnit faldet med næsten 7 grader, men hos de fleste steg den hurtigt bagefter.

Efter 4 minutter havde mere end 7 ud af 10 rekrutter fået varmen helt igen. Omkring 2 ud af 10 havde delvist fået varmen.

Men hos den sidste tiendedel var hænderne stadig næsten lige så kolde 4 minutter efter testen. Blandt disse rekrutter havde flere end gennemsnittet tidligere oplyst, at de frøs mere end andre.

Der er altså grund til at tro, at de, der siger, de fryser, faktisk har det for koldt, selvom andre ikke oplever det samme.

Frossenpinde og varmepinde

»Omkring 10 procent af befolkningen er frossenpinde, og der er flere kvinder end mænd i denne gruppe,« siger James Mercer.

I den modsatte ende af spektret finder man, hvad James Mercer kalder, 'varmepinde' - altså personer, der godt kan lide at gå i shorts i snevejr, og som næsten altid har varme hænder.

Der er ikke forsket meget i dette fænomen, men studier fra Sverige har vist, at omkring en tiendedel af os – mest kvinder – ikke tåler kulden særlig godt.

I oktober kom der til og med et studie fra Iran, hvor forskerne havde lavet undersøgelser og interviews i den generelle befolkning. Også her viste det sig, at godt 10 procent af deltagerne ikke tålte kulde.

Fingre og fødder har det værst

Ofte er det hænder og fødder, der er værst ramt.

Det er ret naturligt. Når vi fryser, trækker blodkarrene i kroppens yderområder sig sammen. Temperaturen i de indre organer holdes oppe, mens mindre varme transporteres ud til huden og arme og ben.

Frossenpindenes kolde fingre er derfor en god indikation på, at deres hænder og fødder virkelig er den koldeste del hos dem.

Men hvorfor fryser de, når andre ikke gør det?

Muskler og gener spiller ind

En del af forklaringen kan slet og ret handle om størrelse. En lille krop har et større overfladeareal i forhold til dets masse sammenlignet med et stort legeme. Da det er fra overfladen, vi mister varme, vil en lille person lettere komme til at fryse.

Muskelmasse har også betydning, da muskler producerer varme, siger kropsvarmeekspert Christopher Minson fra University of Oregon til hjemmesiden Upworthy.

En studie fra 2018 viste faktisk, at andelen af muskelmasse i kroppen var langt den vigtigste forklaring på, hvorfor en af rekrutterne hurtigt genvandt varmen efter at have holdt hænderne i koldt vand. Kropsfedt og den samlede størrelse havde langt mindre at sige.

Det kan måske forklare, hvorfor kvinder oftere har kolde hænder end mænd, som et studie fra 1998 viste.

Men der er sikkert flere faktorer, der er med til at bestemme, om vi er frossenpinde eller ej. Et stort, koreansk tvillingestudie fra 2012 viste for eksempel, at kolde hænder og fødder er arvelige.

Smarte frossenpinde

Og mens vi er inde på emnet arv. Genetisk set er det i bund og grund ikke så mærkeligt, at nogle af os har lidt problemer med kulden.

»Mennesker er jo fysiologisk set tropiske dyr,« siger James Mercer.

»Hvis du skal sidde stille uden tøj i et par timer, skal du have en temperatur på næsten 30 grader, hvis du ikke vil fryse.«

Den eneste grund til, at vi kan leve uden for varme egne, er, at vi har et tropisk mikroklima med os mellem vores hud og tøj, siger professoren.

Vi tilpasser os altså et miljø, der faktisk er alt for koldt for os. Og det er netop her, frossenpindene måske er de smarteste, siger James Mercer.

»De er gode til at håndtere kulden. De ved, at de kommer til at fryse og tager forholdsregler, såsom at medbringe ekstra sokker og trøjer. De er gode til at passe på sig selv.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.