Hvordan står det til med kønsforskellene i forskningsverdenen? Det har et nyt studie undersøgt.
Og selvom der er kommet flere kvinder i videnskaben siden midten af sidste århundrede, er der stadig kønsulighed, viser studiet.
Kvindelige forskere producerer i gennemsnit færre videnskabelige artikler og opnår færre citationer - altså referencer til deres udgivne studier i andre forskeres studier - i løbet af deres karrierer end deres mandlige kolleger.
\ Citationer er en målestok i videnskaben
Citationer og antal videnskabelige udgivelser er den målestok, som mange forskere traditionelt set har benyttet som en målestok for, hvor relevant og vigtig forskningen er.
Flere forskere sætter dog spørgsmålstegn ved, hvor meget man kan udlede af at kigge på citationer.
Det har Videnskab.dk blandt andet skrevet om i artiklerne:
Men forskere ved IT-Universitetet i København og Center for Complex Network Research ved Northeastern University i Boston har fundet en simpel forklaring på, hvorfor kvindelige forskere ikke citeres lige så meget som mænd.
Kvinder er nemlig mere tilbøjelige end mænd til at forlade den akademiske verden, hvilket også begrænser deres aktive år for publiceringer og offentliggørelse af deres forskningsresultater.
Det viser en kvantitativ kortlægning af kønsforskellene på tværs af 83 lande, hvor forskerne har analyseret mere end 1,5 millioner forskerkarrierer inden for natur- og samfundsvidenskaben, der sluttede mellem 1955 og 2010.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.
Roberta Sinatra, lektor i Data Science ved IT-Universitetet og medforfatter til studiet, mener, at resultaterne er med til at aflive myten om, at kvinder er »mindre gode« forskere end mænd, eller at kvinders forpligtigelser i forhold til børn og hjem nedsætter deres produktivitet.
»Hvis ‘godt’ fortolkes i forhold til produktivitet og citationer, ser vi, at kvinder og mænd er meget lige, så længe kvinderne er i forskningsverdenen,« siger hun til Videnskab.dk.
Samme produktivitet, men kortere kvindelige karrierer
Studiet viser, at kvinder og mænd inden for de sammen videnskabelige felter er lige produktive, når man kontrollerer for karrierelængde.
Kvindelige forskere producerede i gennemsnit 1,33 og mænd 1,32 videnskabelige artikler om året og havde også sammenlignelig impact (red. anvendelse- og udbredelse af deres forskning), i form af citationer.
Også i Danmark er den årlige produktivitet ifølge studiet sammenlignelig på tværs af kønnene med 1,37 artikler for mænd og 1,28 artikler for kvinder.
»Det nye i vores studie er, at vi har fundet ud af, at det er frafaldsprocenten, der har indvirkning på kønsuligheden i produktivitet og effekt, som ofte bliver anset som lig med kvalitet i forskningsverdenen,« siger Roberta Sinatra.
Ifølge studiet varede kvindernes publiceringskarriere 9,3 år, sammenlignet med 11 år for mændene.
Og ser man udelukkende på de danske tal, er kønsforskellene endnu mere udtalte. Her er kvindernes karrierelængde i gennemsnit 11,28 år og mændenes 14,51 år – hvilket altså giver de mandlige forskere 3 år mere til at producere videnskabelige artikler og opnå flere citationer.
Kvinderne skal fastholdes bedre
Ifølge det nye studie forlader i gennemsnit 11 procent af kvinderne hvert år den akademiske verden, mens det kun gælder 9 procent af mændene.
Beslutningstagere i den akademiske verden skal derfor have mere fokus på at fastholde kvinderne, mener Roberta Sinatra.
Hun understreger, at det er vigtigt ikke kun at rette fastholdelsespolitikkerne mod de yngste kvindelige forskere, ph.d.’erne.
Studiet viser nemlig, at frafaldet for kvinder er på sit højeste, syv år efter de er begyndt at publicere - ofte når de er adjunkter. Her har kvinder 50 procent større sandsynlighed for at lægge forskningskarrieren på hylden end mændene.
Roberta Sinatra mener samtidigt, at studiet også giver anledning til at se på de strukturer, som kan være med til at forstærke kønsuligheden i den akademiske verden.
\ Læs mere
Problematikken bliver forstærket af platforme som Google Scholar, hvor videnskabsfolk opnår en rating på baggrund af parametre som antal artikler og citationer.
»Jo flere artikler, man publicerer, jo flere referencer og jo mere medieomtale får man. Og jo højere kommer ens artikler også op, når man søger på forskning ud fra nøgleord. Det er problematisk, fordi vi gerne vil have adgang til de artikler med størst relevans og højest kvalitet. Det får man ikke nødvendigvis,« siger Roberta Sinatra.
Mænd er bedre til konkurrence
Men studiet har også sine begrænsninger.
Karen Sjørup, kønsforsker og lektor emerita ved Roskilde Universitet, påpeger for det første, at studiet er en smule tidsmæssigt forældet, da de undersøgte forskere sluttede deres publiceringskarriere fra 1955 til 2010.
Dertil kommer, at forskerne ikke kan se ud fra det store datasæt, hvorfor kvinderne har en kortere karriere end mænd, påpeger hun.
Karen Sjørup peger selv på, at det kan skyldes, at det er usædvanligt for kvinder at være i STEM-fagene, som er det videnskabelige felt, som forskerne har beskæftiget sig med.
»Det kan også skyldes dels, at der formentlig er nogle kvinder, der kommer sent ind i det, fordi de har fået børn, er på barsel eller har haft svært ved at få en forskerstilling. Og fra arbejdsmarkedet ved vi også, at kvinder melder sig hurtigere ud af arbejdsmarkedet end mænd, når de bliver ældre. Jo længere du kommer op i stillingsstrukturen, jo færre kvinder er der også,« siger Karen Sjørup.
Hun forklarer, at det er meget konkurrencebetonet af komme op i de højere stillings-lag.
»Mændene er bedre til at navigere sig i konkurrencen, end kvinder er. Det skyldes, at der er færre af deres eget køn, og derfor holder kvinderne sammen til en vis grad. Så jo mere universiteterne lægger vægt på merit i forhold til konkurrence, jo bedre er det for kvinderne. Det ville gavne mange kvinder, men sådan er det ofte ikke,« siger Karen Sjørup.
\ Læs mere
Går ikke ind for kønskvoter
Kønskvoter er dog ikke en løsning, mener Karen Sjørup, selvom det generelt ville være et initiativ.
»Når man laver kvoter i Danmark, er der mange, der føler sig voldsomt generet. Det er også at eliminere noget af konkurrencen og kan derfor også eliminere noget af mændenes styrke i forskningsverdenen,« siger Karen Sjørup.
I stedet bør man kræve af det enkelte universitet, fakultet eller institut, at de nogenlunde udligner antallet af kvindelige og mandlige lektorer og adjunkter, mener hun. Det vil sige, at de over en vis årrække ansætter stort set lige mange mænd og kvinder.
»Kvoter kan føre til, at man får de forkerte ind, fordi der ikke lige er den rette til stillingen. Men hvis man over længere åremål arbejder på at rette op på uligheden, så kan man bedre bringe nogle i rekrutteringsforløb, som, man tænker, kan indfri de rigtige forventninger,« siger Karen Sjørup.
Mindre fokus på meninger
Roberta Sinatra mener, at der er brug for flere kvantitative studier med en systematisk tilgang til spørgsmålet om kønsulighed i videnskaben, og hun efterlyser hårde fakta og mere analyse – ikke meninger.
»Vi har brug for at være meget mere forsigtige med at fortolke tallene (om citationer med videre, red.). Vi burde ikke se på forskerne som mindre værd og mindre dygtige, hvis de “kun” har 10 publikationer og få citationer. Der er langt flere faktorer, der spiller ind. Kønsbias er én af dem,« siger Roberta Sinatra.
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Sexistisk adfærd i videnskabelige miljøer
Der kan trækkes tråde fra det nye studie om ulighed i forskningsverdenen, til hvad vi ser i resten af verdenen i forhold til debatten om kønsulighed.
8. oktober 2020 udgav Politiken en liste over 689 kvinder og mænd fra danske universiteter, der har oplevet sexistisk adfærd mod sig selv eller andre i den akademiske verden.
Det mener Karen Sjørup også kan have en indvirkning på frafaldet for kvinder i det nuværende akademiske miljø.
»Der er nogle, som bliver ekstra forfulgt og derfor føler, at det er et ubehageligt klima at være i. Samtidig så er det min opfattelse, at kvinder, der er i de højere lag i forskningsmiljøerne og har fået en højere uddannelse, er bedre til at stå sammen og forsvare sig og tale højt,« siger hun.
Det kan dog opleves anderledes, hvis man er en ung forsker, påpeger hun.
»Der er nogle af de unge kvindelige forskere, som bliver yndlinge hos nogle af de ældre, mandlige forskere, og nogle kan blive favoriseret, mens andre kan blive uønsket forfulgt. Det foregår ofte i det skjulte, og der er ikke mange, der råber højt om det. For det kan desværre være sårbart for ens karriere, hvis man bringer det frem,« siger Karen Sjørup.
