Sådan får vi flere kvindelige topforskere

Selvom der i dag er flere kvinder end mænd, der får en universitetsuddannelse, er der langt mellem kvinder på topposter i den danske forskningsverden – kun 18 procent af landets professorer er kvinder.

Mandag modtager tre yngre forskere prisen ’For Women in Science’, som netop skal sætte fokus på problemet og promovere landets dygtigste kvindelige hjerner.

»Man kan tydeligt se på tallene, at der er færre kvinder i toppen af forskningsverdenen. Jeg tror, det er er vigtigt med diversitet blandt forskere, sådan at der både er forskel på køn, nationalitet og baggrund. Diversitet gør forskningen bedre, og derfor er det også vigtigt at få flere kvinder ind i forskningen,« siger biolog og postdoc Line Vej Ugelvig, som er en af de tre kvindelige prismodtagere.

For mange kvinder falder fra

Uddelingen af prisen kommer netop, som en særlig taskforce, nedsat af uddannelses- og forskningsministeren, har udgivet en rapport med anbefalinger til, hvordan flere kvinder ryger til tops i forskningsverdenen.

»Formålet er at få flere kvinder til at blive i forskningen og blive professorer og ledere. Der er nok kvinder, som får en kandidatgrad, men derefter falder alt for mange kvinder fra. Det er kedeligt for forskningen, for hvis mænd og kvinder er lige intelligente, så betyder det, at mange af de bedste talenter går tabt og ikke ryger til tops,« siger professor Liselotte Højgaard, som har været leder af taskforcen for flere kvinder i forskningen.

Hun påpeger, at andelen af kvindelige professorer på universiteter er lavere i Danmark end i de øvrige nordiske lande og lavere end gennemsnittet i EU og OECD.

For at vende denne udvikling kommer taskforcen i sin nye rapport med 24 anbefalinger til, hvad universiteter, forskningsråd, politikere og forskere kan gøre for at bringe kvindelige hjerner på banen.

Vigtigt med fokus fra ledelsen

Ifølge Liselotte Højgaard er det vigtigste råd i rapporten, at universiteternes ledelse skal blive bevidste om at få kvinder ind på ledende forskerstillinger.

»Der skal være fokus på ligestilling både i topledelsen hos rektorer og dekaner, men også ude på forskningsgangen, hvor der skal vælges forskningsledere. Man skal have en strategi og en handlingsplan for ligestilling, og så skal der jævnligt følges op på, om det lykkes. Ellers bliver det hele til skåltaler, og så sker der ikke noget,« siger Liselotte Højgaard, som selv er nået til tops som professor og leder af Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin & PET på Rigshospitalet.

Adjunkt Dorthe Ravnsbæk, som er en af dagens modtagere af prisen ’For Women in Science’ er enig i, at universiteternes ledelse bør være opmærksomme på at ansætte kvinder i ledelsen.

Hun mener imidlertid ikke, at universiteterne skal gå så langt som til at fastsætte præcise regler og kvoter for, hvor mange mænd og kvinder, der skal sidde på topposter.

»Jeg tror, de fleste kvinder ville være kede af at blive udvalgt og bedømt på deres køn frem for på deres kompetencer. Jeg vil selv nødig kunne beskyldes for kun at være nået dertil, hvor jeg er i dag, fordi jeg er kvinde,« siger Dorthe Ravnsbæk, som er adjunkt ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci ved Syddansk Universitet.

Jakkesæt ansætter jakkesæt

I den nye rapport taler ministerens taskforce da heller ikke om fastsættelse af kvoter for kvinder i ledelsen, men derimod om at sætte fokus på området gennem »ligestillingsstrategier og handlingsplaner.«

Samtidig påpeger rapporten, at universiteter og forskningsråd – som uddeler penge til forskerne – skal »tilstræbe ligelig kønssammensætning af ansættelses- og bedømmelsesudvalg.«

»Det handler om, at jakkesæt ansætter jakkesæt – ikke fordi de er ondskabsfulde, men fordi man typisk lægger mærke til dem, der ligner én selv. På det ubevidste plan er der også en kønsbias, hvor mænd ofte bliver set som mere kompetente end kvinder. Der er et berømt forsøg, hvor to fiktive ansøgere – John og Jennifer – sender det samme CV og jobansøgning af sted. Det viser sig, at både mænd og kvinder vurderer John højere end Jennifer,« siger Liselotte Højgaard.

Et andet råd i den nye rapport fra ministerens taskforce er, at der skal oprettes en mentorordning. Ideen er, at mentorer og kvindelige rollemodeller skal stimulere unge kvinders lyst til at komme til tops inden for deres forskningsfelt.

Mentorer var vigtige for prismodtagere

Flere af dagens prismodtagere nævner netop, at ældre mentorer har været en vigtig drivkraft i deres forskerkarriere.

»For mig har det været virkelig vigtigt at have en seniorforsker, som fungerede som en slags mentor for mig og investerede tid i at snakke om både det videnskabelige arbejde og om min karriere – og som troede på mig,« siger Line Vej Ugelvig, som i øjeblikket forsker i myrer ved Institute of Science and Technology i Østrig.

Dorthe Ravnsbæk har haft samme oplevelse af, at opbakningen fra ældre forskere har været afgørende for hendes karriere.

»Jeg tror ikke, jeg sad her i dag, hvis ikke jeg havde haft både en rigtig god ph.d.-vejleder og nogle rigtig gode mentorer, som troede på mig og kunne hjælpe mig skridtet videre. Uden dem havde jeg ikke haft selvtilliden til at tro på, at det kunne lade sig gøre at fortsætte som forsker.«

»Som ph.d.-studerende hører man ofte om, hvor stor konkurrencen er i forskningsverdenen og hvor svært det er at klare sig. Derfor skal man nok have en vis portion professionel selvtillid for at turde satse på at fortsætte ad den vej,« siger Dorthe Ravnsbæk, som forsker i, hvordan man kan gøre batterier mere effektive og miljøvenlige.

Opret barselsfonde

Ud over mentorordning og fokus på ligestilling ved ansættelser, så anbefaler taskforcens nye rapport blandt andet også, at universiteterne opretter særlige barselsfonde. Ideen er, at universiteternes barselsfonde skal betale for kvinder og mænds løn under barsel – frem for at pengene går fra den lokale forskningsgruppes sparebøsse.

»Kvinder tager generelt længere barsel end mænd. Og det koster rigtig mange ekstra penge, når en forskningsleder på et universitet eller et hospital skal betale for en barselsorlov. De penge ryger fra forskningen, så derfor kan man som forskningsleder måske ikke have så stor lyst til at ansætte en ung kvinde, som potentielt set kan blive gravid,« siger Liselotte Højgaard.

Hun påpeger, at Syddansk Universitet har haft succes med oprettelse af netop barselsfonde. Flere universiteter og forskningsråd har da også haft fokus på ligestilling blandt forskerne i en årrække.

Øremærkede penge til kvinder

Et af de mest heftigt debatterede indsatser er oprettelsen af særlige programmer, som øremærker penge til kvindelige forskere.

I 2014 udbød Det Frie Forskningsråd eksempelvis YDUN-programmet, som under en dispensation fra ligestillingsloven fik lov at uddele en pulje på 110 millioner kroner til kvindelige forskere.

Mandlige forskere har også mulighed for at søge YDUN-pengene, men hvis mandlige og kvindelige ansøgere har lige gode kvalifikationer, skal de kvindelige ansøgere prioriteres over mandlige.

Den slags tiltag, som ’positivt diskriminerer’ kvinder bryder adjunkt Dorthe Ravnsbæk sig imidlertid ikke om.

»Det kan godt være, at programmer som YDUN får flere kvinder ind i forskningen. Men det kan også nemt ende med at gå ud over den faglige respekt, som man får fra sine mandlige kolleger. Det er meget vigtigt for mig at være 100 procent lige med mine mandlige kolleger. Mine forskerkolleger skal ikke kunne sige til mig, at jeg kun er nået hertil, fordi jeg havde adgang til forskningsmidler, som de ikke havde,« siger Dorthe Ravnsbæk.

Rapport: Undersøg effekt af YDUN

I den nye rapport anbefaler ministerens taskforce, at effekten af programmer såsom YDUN skal analyseres grundigt i fremtiden.

»Der har været masser af mudderkastning og polariseret debat om de her særlige programmer for kvinder. Når jeg har været rundt og spørge på universiteterne, siger halvdelen af forskerne, at de er stærkt imod særlige puljer til kvinder, og den anden halvdel er for. Så det er et ægte dilemma. Derfor er vores anbefaling at i stedet for at have en polariseret debat i al evighed, så skal vi have undersøgt området. Og få evidens for, hvordan de her særlige programmer for kvinder virker,« siger Liselotte Højgaard.

Uddannelses- og forskningsministeren har parallelt med taskforcens arbejde bedt Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske råd gennemføre en international analyse af, om der er internationale initiativer, vi i Danmark kan blive inspireret af til at få flere kvinder til tops i forskningsverdenen.

»Man kan selvfølgelig spørge; behøver vi at gøre noget? Nogen siger, at det kommer af sig selv. Men hvis vi laver samfundsvidenskabelige fremskrivninger, så varer det 50 år, før kvinder og mænd er ligestillet i forskningsverdenen. Det er længe at vente. Det betyder, at vores videnssamfund går glip af en masse talenter,« siger Liselotte Højgaard.

Prisen ’For Women Science’ bliver uddelt i København i dag i samarbejde mellem kosmetikkoncernen L’Oreal, FN-organet UNESCO og Videnskabernes Selskab.