Store dele af verdens befolkning venter spændt på udsigten til det lille stik i armen, som skal beskytte os mod coronavirus.
Og netop nu udspiller der sig et kapløb for coronavaccine-producenterne.
I tirsdags begyndte Storbritannien at massevaccinere den mest udsatte del af befolkningen med coronavaccinen fra Pfizer og BioNTech.
Samme dag blev de første kliniske fase 3-data for en coronavaccine offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.
Coronavaccinen er udviklet af den britiske medicinalproducent AstraZeneca i nonprofit-samarbejde med Oxford University.
Studiet i The Lancet samler data fra fire forskellige kliniske forsøg med omkring 11.000 forsøgspersoner fra England, Brasilien og Sydafrika og inkluderer sikkerhedsdata for mere end 20.000 deltagere.
Ifølge studiet er AstraZeneca-vaccinen effektiv og kan mindske smittespredningen af coronavirus såvel som beskytte mod sygdom og død. Vaccinen fremstår også sikker med almindelige milde bivirkninger - læs mere om dem i boksen under artiklen.
Videnskab.dk har talt med to eksperter i vacciner, som mener, at studiet ser lovende ud.
De to danske professorer pointerer dog, at man skal være opmærksom på en del fodfejl i studiet, som gør, at forskerne bag studiet ikke kan komme med et endeligt svar på effekten og sikkerheden af vaccinen.
»Studiet bærer præg af, at de har været under stort tidsmæssigt pres. Designet er ikke optimalt, og de uregelmæssigheder, der er sket undervejs, er bestemt heller ikke optimale. Men de har prøvet at få det bedste ud af det,« siger Morten Andersen, som er klinisk farmakolog og professor i bivirkningsovervågning ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet.
Succes med forbehold
Den første uregelmæssighed i studiet, som Morten Andersen refererer til, er, at resultaterne skaber tvivl om, hvilken dosis af vaccinen der giver bedst beskyttelse.
Da resultaterne fra de indledende forsøg blev offentliggjort i november, fortalte udviklerne om tre forskellige niveauer af effektivitet for vaccinen.
Den overordnede effektivitet er 70 procent. Den lavest målte er 62 procent, mens den højeste er 90 procent. Læs mere om, hvad effektmålene betyder, i boksen under artiklen.
Forskellen skyldes, at en af de to doser af vaccinen, der blev givet i en del af forsøget, var halvt så stærk som det, der var meningen.
De højeste beskyttelsesprocenter blev opnået i de tilfælde, hvor testpersonerne først fik halv dosis, efterfulgt af en fuld dosis vaccine. Den ‘forkerte’ dosering var altså mest succesfuld med 90 procents effektivitet, mens de to normale doser gav 62 procent.
»Der er nogle uafklarede spørgsmål. Hvorfor er der forskel på effekten af første og anden dosis? Men generelt er det en pæn vaccinerespons,« siger Søren Riis Paludan, som er professor i virologi ved Aarhus Universitet.
Til sammenligning har influenzavacciner en effekt på omkring 50-60 procent.
Selvom resultaterne ser lovende ud, udtrykker forskerne i studiet stadig visse forbehold.
Den mest effektive vaccinering med den halve dosis efterfulgt af en hel er nemlig kun testet på 1.367 personer. Derfor er det svært at drage konklusioner på baggrund af de tal.
»Det er for få testpersoner til, at man kan sige, at vaccinen er 90 procent effektiv. Det giver indikationer, men det er ikke konklusivt,« siger Søren Riis Paludan.
Resultaterne om beskyttelse skal derfor undersøges yderligere, i takt med at mere data fra forsøget kommer frem. Det kan også have stor betydning for, hvornår vaccinen bliver godkendt - og med hvilken dosering.
Men 70 procents beskyttelse kan også sagtens være nok til, at en coronavaccine kan være effektiv, ifølge Søren Riis Paludan.
»Hvis 7 ud 10, der vaccineres, bliver immune, så hvis du bliver smittet, så kan de fleste af dem, du møder, ikke blive smittet af dig. Til sidst dør tingene lige så stille ud. Så selv uden 100 procents effektivitet har vacciner en klar effekt,« siger Søren Riis Paludan.
En svækket chimpansevirus
Teknologien i AstraZeneca-virussen er helt speciel og meget anderledes end de hurtigste konkurrenter, som typisk bruger såkaldte RNA-vacciner.
Forskerne fra Oxford University i England har sammen med virksomheden AstraZeneca fremstillet en vaccine, der blandt andet består af en svækket forkølelsesvirus fra en chimpanse. Generne i virussen har de erstattet med kunstigt fremstillet DNA, som indeholder opskriften på coronavirussens spikeprotein - det vigtige protein, som sidder på overfladen af coronavirus, og som virussen bruger til at trænge ind i kroppens celler.
Forkølelsesvirussen er svækket, så den kan ikke dele sig og gøre én syg. Men den kan stadig trænge ind i kroppens celler: Når den bliver sprøjtet ind i kroppen, kommer den genmanipulerede forkølelsesvirus ind muskelcellerne. Cellerne aflæser den genetiske kode og begynder at udtrykke et spikeprotein, der er magen til coronavirussen.
Men man får ikke coronavirus-infektion af vaccinen. Kroppen får bare lige nøjagtig den information, der skal til for, at immunsystemet bliver aktiveret.
Ved RNA-vaccinerne skydes en kopi af et stykke arvemateriale fra en coronavirus ind i en muskel, hvorefter den trænger ind i kroppens celler og programmerer dem til at fremstille et molekyle, som er nøjagtig magen til det, der sidder på virussens overflade som små pigge.
Men er RNA-vaccinerne så bedre?
Ikke nødvendigvis, siger Søren Riis Paludan.
»RNA-vaccinerne er en lidt renere form for vacciner. Det kan sagtens være, at de er mere komplekse og derfor giver en mere langvarig immunitet. Men det kan vi ikke vide endnu,« siger han.
Alligevel har de konkurrerende RNA-vacciner, Moderna og Pfizer-BioNtech, vist over 90 procents effektivitet.
Virker vaccinen på risikogruppen?
I Danmark er det frivilligt, om man vil lade sig vaccinere. Sundhedsstyrelsen har meddelt, at vaccinerne først udrulles til de mest sårbare grupper i samfundet. Det gælder ældre, yngre med kroniske sygdomme og frontpersonale på sundheds- og ældreområdet.
Men viser det nye studie, at AstraZeneca-vaccinen virker på risikogruppen?
Størstedelen af forsøgspersonerne i studiet er under 55 år. Kun 10 procent af de 11.000 er over 56 år, mens ingen i gruppen, der opnåede 90 procents beskyttelse, var over 55 år gamle og derfor ikke i højrisiko for at udvikle alvorlige COVID-19-symptomer.
Men resultaterne indikerer, at vaccinen også beskytter ældre personer, skriver The Lancet i pressemeddelelsen. Professor Morten Andersen fra Københavns Universitet mener dog, at der er for få ældre forsøgspersoner til, at forskerne kan konkludere, at vaccinen virker hos ældre.
»Hvis vi skal ud og vaccinere risikogruppen, så ved vi strengt taget ikke, om det virker på de ældre. Det gør resultatet endnu mere usikkert. Hvis man starter optimistisk ud og begynder at vaccinere de ældre først, og det viser sig, at det ikke beskytter de ældre så godt, så har vi brugt ressourcerne forkert. Og vi har så i virkeligheden også givet en ineffektiv vaccine, som ændrer hele befolkningens adfærd for tidligt,« siger Morten Andersen.
Men spørgsmålet er nærmere, hvor godt den virker på ældre, siger Søren Riis Paludan.
»Man kan ikke sige, at vi ikke ved, om det virker. Men vi ved ikke, hvor godt det virker.
Hvis vi bruger influenzavacciner som eksempel, så har de typisk en 50 til 80 procent effekt hos unge, og i ældre er det 40 til 50 procent effekt. Så man skal nok forvente, at der ryger nogle procenter i effektivitet af på ældre,« siger han.
Tæt ved målstregen
Selvom der er en del forbehold, man skal være opmærksom på i det nye studie om AstraZeneca-vaccinen, så ventes den at spille en stor rolle i at bekæmpe pandemien.
Den er nemlig langt billigere end flere af de andre vacciner, som er langt fremme. Og samtidig er den lettere at opbevare.
Vaccinen kommer til at koste omkring 25 danske kroner per dosis ifølge en artikel i forskermediet The Conversation. Til sammenligning forventes Pfizers vaccine at koste cirka 125 kroner per dosis, mens Modernas kan komme til at koste over 200 kroner per dosis.
Desuden er AstraZeneca-vaccinen meget lettere at opbevare og transportere end konkurrenternes, fordi den kan opbevares ved almindelig køleskabstemperatur, hvor Pfizers vaccine skal nedkøles til minus 70 grader.
»Den har kæmpe fordele i forhold til distribution. Så om 5 år, når vi tales ved igen om, hvilken vi rent faktisk blev vaccineret med, så kan det globalt set godt være, at Oxford-vaccinen (AstraZeneca-vaccinen, red.) kommer til at blive den, der egentlig yder det største bidrag globalt set,« siger professor og virolog Søren Riis Paludan fra Aarhus Universitet.
AstraZeneca håber at få godkendt vaccinen inden nytår eller i begyndelsen af næste år.
»Vi er begyndt at sende data til myndigheder rundt om i verden for tidlig godkendelse. Og vores globale forsyningskæder er oppe at køre - klar til hurtigt at begynde at levere hundreder af millioner doser på verdensplan uden profit,« siger Pascal Soriot, topchef i AstraZeneca, ifølge BBC.
\ Vaccine giver milde bivirkninger, men langtidseffekten er ukendt
Begge professorer, som Videnskab.dk har talt med, er ikke afskrækket af, hvad studiet i The Lancet fremlægger af bivirkninger for AstraZeneca-vaccinen.
»Det er meget mildt, så vaccinen fremstår sikker. Bivirkningerne var ligeligt fordelt mellem de personer, der fik vaccinen, og kontrolpersonerne, der fik saltvand eller meningokok-vaccine. Så det ser ud til, at der ikke er signifikante vaccine-specifikke bivirkninger. Og det er vigtig viden,« siger Søren Riis Paludan, som er professor i virologi ved Aarhus Universitet.
Mange alvorlige bivirkninger, som fører til sygehusindlæggelse, er der heller ikke at se i studiet.
Det er mere typiske vaccinebivirkninger som feber og influenzalignende symptomer, som vaccinen kan give, fortæller Morten Andersen, som er klinisk farmakolog og professor i bivirkningsovervågning ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet. Men det er kun de alvorlige bivirkninger, der præsenteres i studiet.
»Der er ikke nogle voldsomme alarmklokker, der ringer. Men hvis tanken er, at vi vaccinerer hele Danmarks befolkning, så kan der stadig optræde alvorlige bivirkninger, når man vaccinerer så stort et antal personer,« siger han.
På nuværende tidspunkt kan forskerne ikke sige, hvorvidt vaccinen kun virker på kort sigt.
I studiet har forskerne målt fra 23. april til 4. november, hvor forsøgspersonerne i gennemsnit har været beskyttet i 2,5 måned efter anden vaccine-indsprøjtning. Så vi kender endnu ikke langtidseffekten af både beskyttelse og bivirkninger.
»Det er for tidligt at sige, om vi har at gøre med en vaccine, hvor du bare skal have et skud, og så er du immun hele livet, eller om du skal have den én gang om året. Det må vi lade fremtiden vise,« siger Søren Riis Paludan.
Ifølge Morten Andersen bør vi kompensere ved at udrulle vaccinen på en måde, hvor man kan holde øje med dens effekt og mulige bivirkninger ved at følge forløbet hos de vaccinerede tæt i de danske sundhedsregistre.
\ Hvad betyder 70, 90 eller 95 procents effekt?
Når en coronavaccine for tiden for eksempel bliver anprist for at have 90 procents effekt, betyder det ikke, at vaccinerne nødvendigvis beskytter 90 ud af 100 personer, som man måske skulle tro.
Det betyder heller ikke, at man er 90 procent bedre beskyttet mod at blive smittet, hvis man er blevet vaccineret, end hvis man ikke er.
De 90 procent er et statistisk mål, der stammer fra videnskabelige forsøg, hvor virksomhederne har inddelt flere tusinde frivillige forsøgsdeltagere i to grupper, der enten er blevet vaccineret eller har fået en placebo-indsprøjtning.
Når et bestemt antal forsøgsdeltagere er blevet smittet med coronavirus, har forskerne tjekket, hvor mange af dem der har fået den aktive vaccine, og hvor mange der har fået placebo.
Da Pfizers offentliggjorte effektstørrelse på 95 procent blev målt, var der 170 smittede personer ud af de 43.661 frivillige forsøgsdeltagere i virksomhedens forsøg, skriver New York Times.
Ud af de 170 smittede havde 162 fået en placeboindsprøjtning, mens kun otte var blevet vaccineret.
Effektstørrelsen - de 95 procent, som Pfizer har talt om i medierne - er et mål for den relative forskel på, hvor mange blandt de vaccinerede, der er blevet smittet, i forhold til de ikke-vaccinerede.
Hvis der blandt de 170 smittede havde været lige mange fra vaccine- og placebogruppen, ville effektmålet være 0. Og hvis samtlige af de smittede var uvaccinerede, ville vaccinens effekt være målt til 100 procent.
De 95 procent giver en indikation på, at Pfizers vaccine kan beskytte en stor del af dem, der får den. Men procentsatsen fortæller ikke noget om, hvor stor beskyttelse vaccinen giver den enkelte, ej heller hvor godt vaccinen reelt kommer til at virke i befolkningen.
