Glamour skal inspirere unge piger til at blive forskere

Modeverdenen blev for nyligt udkonkurreret i Charles de Gaulle lufthavnen i Paris og langs byens centrale stræder, hvor portrætfotos af fem kvindelige forskere i en uges tid fortrængte topmodellerne fra hundredvis af glas-indrammede reklamesøjler.

De fem videnskabskvinder, der stjal det parisiske gadebillede, har alle opnået forskningsresultater så banebrydende, at de på hver sin måde rykker ved forståelsen af, hvordan menneskets organisme og naturen fungerer.

Derfor blev de hyldet på Sorbonne Universitet, hvor de sidst på ugen modtog en særlig pris, som er den største i verden forbeholdt naturvidenskabelige kvindelige forskere.

»Prisen er blevet meget prestigefyldt. Det primære kriterium er videnskabelig excellence, og årets prisvindere har alle opnået helt ekstraordinære resultater,« sagde den tyske professor Günter Globel, der i 1999 fik Nobelprisen i medicin og i dag er formand for bedømmelsesudvalget bag L'Oréal-Unesco prisen 'For Women in Science', i sin præsentation.

Prisen skal inspirere unge piger

I årets løb har Günter Globel og resten af det videnskabelige bedømmelsesudvalg nøje udvalgt de fem kvindelige prismodtagere, der repræsenterer hvert sit verdenskontinent. I år kommer de fra Japan, Frankrig, Kenya, USA og Argentina (læs om prismodtagerne i faktaboks).

Det er 16. gang, at FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab (UNESCO) samarbejder med den verdensomspændende producent af skønhedsprodukter L'Oréal om at uddele den årlige forskningspris forbeholdt kvinder. Formålet er at inspirere flere unge piger til at gå videnskabsvejen, når de står over for at skulle vælge karriere.

Laboratorier og universiteter i hele verden mangler nemlig kvindelige hjerner: På verdensplan er det således tre gange mere sandsynligt, at en dreng bliver forsker, end at en pige gør det, konkluderer L'Oréal-Unesco i en rapport lavet i anledning af årets prisuddeling.

Rapporten konkluderer også:

• Kun 30 procent af verdens forskere er kvinder.
• Færre og færre kvinder er repræsenteret, jo højere man går op på karrierestigen i universitetsverdenen: I EU er kun 19 procent af lederne og professorerne i forskning kvinder. I Japan er det kun 6 procent, og i USA er 27 procent af toppositionerne besat af kvinder.
• Under tre procent af de Nobelpriser, der er uddelt til naturvidenskabelige forskere, er gået til kvinder.

Kvinder har ret til at nå lige så langt som mænd

Ifølge UNESCO's generalsekretær Irina Bokova er det langt fra ligegyldigt, at kønsfordelingen er så skæv:

For det første har kvinder en grundlæggende ret til at nå lige så langt som mænd. For det andet er der et stigende behov for kvindelige forskerkapaciteter i en tid, hvor vi står foran globale udfordringer som klimaforandringer og et voksende antal ældre medborgere, sagde hun blandt andet i sin tale ved prisuddelingen på Sorbonne Universitet:

»Ligestilling er en fundamental menneskerettighed og en forudsætning for en bæredygtig udvikling. Ligestilling beriger vores kollektive evne til at skabe, opfinde og innovere. Det er vores ultimative vedvarende ressource og behovet for ligestilling er større end nogensinde før,« sagde Irina Bokova.

Dansk forskerligestilling halter efter EU

Ingen danske forskere var tilstede ved prisuddelingen i Paris, men herhjemme står det faktisk også ufatteligt sløjt til med kønsfordelingen, især når gælder toppositionerne:

Kun 16 procent af alle danske professorater er således besat af kvinder.

»Det står værre til i Danmark end i de fleste andre EU-lande. Det kan man undre sig over, for vi har rimelig favorable barselsforhold, og danske kvinder kom tidligere på arbejdsmarkedet end i mange andre lande,« siger Peter Munk Christiansen, der er professor på Aarhus Universitets Institut for Statskundskab og formand for Det Frie Forskningsråd (DFF).

Ny pulje favoriserer kvinder

Kønsuligheden i dansk forskning er så foruroligende, at DFF sidste år formulerede en ligestillingspolitik og startede en række initiativer, der skal gøre det nemmere for kvinder at få en forskerkarriere i Danmark.

Blandt andet har rådet oprettet en pulje kaldet YDUN (Yonger women Devoted to a UNiversity career). Puljens midler kan søges både af kvinder og mænd, men i tilfælde, hvor en mand og en kvinde med samme kvalifikationer søger, bliver kvinden foretrukket.

Desuden har DFF vedtaget særlige regler, der skal gøre det nemmere for kvinder at komme tilbage til en forskerkarriere og få bevillinger, efter de har været på barsel.

»Nogle siger, at vi er blevet feminister i Det Frie Forskningsråd, men det handler snarere om, at vi ikke har råd til at lade kvindelige kapaciteter gå tabt. Hvis du ser på, hvad der sker internationalt, så kan vi se, at forskningsverdenen er blevet en ekstremt konkurrencepræget branche. Danmark har traditionelt en fornem forskningstradition, men i fremtiden vil vi blive udsat for skærpet konkurrence og et krav om at levere højere kvalitet,« siger Peter Munk Christiansen.

»Vi er et lille land, så vi har brug for alle de forskerkapaciteter, der findes, for at kunne blive i toppen internationalt. Vi har simpelthen ikke råd til at lade kvinderne falde fra.«

Sociale mekanismer holder kvinder ude

DFF har undersøgt, hvorfor kvinder ikke når til tops i dansk forskning, og det viser sig blandt andet, at der er flere skjulte sociale mekanismer på universiteterne, som gør, at mænd ofte bliver foretrukket frem for kvinder, konkluderer rådet i rapporten 'Køn og Forskning i Det Frie Forskningsråd'.

»Vi kan for eksempel se, at der er en pænt større andel af mandlige postdoc'er, som bliver opfordret til at blive indlejret i projekter end kvinder. Der er også andre forhold, som gør, at kvinder er dårligere stillede end mænd, for eksempel børn og barsel,« siger Peter Munk Christiansen.

Han bifalder ethvert initiativ, der sætter fokus på ligestilling i forskning, også priser forbeholdt kvindelige forskere, som den L'oréal-Unesco netop har uddelt i Paris.

Kvindelige hjerner kommer til deres ret

Dagen før prisuddelingsfesten i Paris præsenterede de fem prismodtagere deres forskningsresultater i det Franske Videnskabsakademis foredragssal.

I dagens anledning var kvinderne i overtal, men fra væggene i akademiets pompøse lokaler var det kun store mænd, som for eksempel Pierre De Fermat, som står bag matematikkens talteori og den berømte oplysningsfilosof Jean Jacques Rosseau, der stirrede på forsamlingen fra 40 malerier og buster.

På enorme vægmalerier fra slutningen af 1800-tallet i Sorbonne Universitetets søjlehal er det også kun mandlige studerende og professorer, der er afbilledet, men foranlediget af prisfesten, var kvindelige hjerner endelig kommet til deres ret i universitetets amfiteater:

Under loftet hang enorme plakater med portrætter af årets fem prismodtagere. Deres takketaler blev vist på en storskærm, så ingen i den fyldte sal gik glip af detaljer som makeup, mimik og eventuelle glædestårer.

Forskning fik glamour

De fem forskere, som til daglig er dybt optaget af celler, receptorer og mikroorganismer, var blevet sminket og stylet af L'Oréal medarbejdere, inden de gik op ad prisuddelingsfestens røde løber.

»Tak til L'Oréal for at give forskningen glamour,« sagde den afrikanske prismodtager Doctor Segenet Kelemu derfor i sin takketale, før hun fortalte historien om, hvordan hun som barn blandt farmere i en kenyansk landsby uden elektricitet fik tændt den kampgejst og nysgerrighed, der fik hende ind på universitetet som den første i hendes region og senere bragte hende helt til tops i en mandsdomineret forskerverden.

I løbet af sin karriere har Doctor Segent Kelemu opdaget mikroorganismer, som kan gøre de græsarter, afrikansk kvæg lever af, modstandsdygtige over for tørke og sygdomsangreb. Fra talerstolen på Sorbonne Universitetet dedikerede hun sit arbejde til afrikanske landmænd.

Planen er, at hun og de øvrige fire prismodtagere fremover skal være rollemodeller for piger i hele verden, der overvejer at bliver forskere.