»Mit bedste bud er om op til 20-25 år.«
Sådan faldt ordene, da CBS-rektor Per Holten-Andersen på Europa-Parlamentets ligestillingskonference, Alle talenter i spil, blev spurgt, hvornår de opnår kønslig ligestilling på hans universitet.
Og budskabet er ikke bare en provokation opfundet til lejligheden. Der er regnet på tallene.
»Når jeg kan sige, at det tager lang tid, så er det fordi, vi har regnet på tallene. Og det kan næppe opnås hurtigere, med mindre man ligefrem vil fyre sig til det, og det tror jeg ikke, der er nogen, der forestiller sig,« siger Per Holten-Andersen.
Er hele det akademiske Danmark skævt? Bedøm selv. Læs artiklen: ''Er der ligestilling i forskerverdenen? Døm selv – her er data'
Tallene lyver ikke
Forudsigelsen af ligestillingens langvarige udsigter bygger på en analyse af data for ansættelserne på CBS, herunder både kønsfordeling og hastigheden for generationsskiftet.
»Lad os for eksempel antage, at vi har 100 professorater, og folk gennemsnitligt sidder 25 år i stillingen. Så bliver der kun fire professorater ledige hvert år. Ifald situationen nu hedder 90 procent mænd og 10 procent kvinder, lad os så sige, at halvdelen af de kommende ledige stillinger besættes af kvinder, så er det to om året, og vi skal hente 45,« analyserer Per Holten-Andersen og konkluderer:
»Så det er ikke, fordi vi ikke vil. Der er bare en vis matematik. Det kan ergo tage mindst 20 år, inden vi når til en ligelig fordeling. Og det kan ikke gøres hurtigere, med mindre man ligefrem begynder at fyre sig til det, og det tror jeg ikke, der er nogen, der forestiller sig.«
Selvom tidshorisonten kan synes lang, bygger den på den antagelse, at kvinderne allerede fra i dag kan besætte halvdelen af stillingerne. Og det er optimistisk:
»Det vil tage nogle år, inden vi når derhen,« erkender CBS-rektoren.
Ligestillingen er ude af balance
For CBS gælder det, at der på de laveste akademiske niveauer er en ligelig fordeling mellem kønnene, men når man kommer op i de øverste niveauer, er det langt fra tilfældet.
»På lektorniveau er fordelingen 40 procent kvinder og 60 procent mænd i dag,« siger Per Holten-Andersen og forklarer tallene, som også fremgår af nedenstående graf:
»Jo længere du kommer op i hierarkiet, jo skævere bliver fordelingen. For de øverste niveauer er fordelingen så skæv, at den ud fra et talentsynspunkt er ude af balance.«
CBS er et forbillede
På trods af, at CBS-rektorens forudsigelse ikke ligefrem er en solskinshistorie i ligestillingens navn, fremhæves CBS som et forbillede.
»CBS er en frontfigur, fordi den øverste ledelse tager hånd om området og arbejder målrettet på at ændre det,« siger Tine Jess, der er forskningsleder ved Statens Seruminstitut, adjungeret professor ved Aalborg Universitet og en del af taskforcen bag en stor undersøgelse af kvinder i dansk forskning.
Undersøgelsen kan downloades her.
På CBS har ledelsen blandt andet vedtaget, at al barselsorlov betales af »centralkassen«, så det ikke skal være en barriere for forskningsprojekter at ansætte kvinder i den fødedygtige alder, forklarer Per Holten-Andersen, der kalder barsel for »den allervigtigste enkeltudfordring vi har.«
Den er gal i hele Danmark
Tine Jess har sammen med en række andre danske topforskere kortlagt den kønslige ligestilling i den danske forskerverden, og konklusionen er klar:
»Den helt overordnede konklusion er, at der er alt for få kvinder i dansk forskning i forhold til den mængde af potentiale, der foreligger. De mangler ikke, men vi får dem ikke til tops.«
For som der står i rapporten, har Danmark brug for talenterne:
»I fremtiden får vi brug for flere forskere, og ikke mindst forskere, der kan måle sig med de allerdygtigste i verden. Det er derfor vigtigt, at vi formår at opdyrke talenterne, uanset køn, så dem, der kan bedst, bidrager med deres kompetencer, kreativitet og erfaringer til gavn for forskningens kvalitet og relevans«
Ansættelsesproceduren er en del af problemet
Taskforcen, som Tine Jess var en del af, har ud over at kortlægge fordelingen af mænd og kvinder i universitetsverdenen også undersøgt ansættelsesprocedurerne. Her ligger en stor del af udfordringen i at nå frem til ligestilling.
Som det ser ud i dag, er ca. 80 procent af alle professorer og medlemmer af universiteternes ledelser mænd. Og det betyder en stor barriere for de kvindelige talenter, at det typisk er mænd, der ansætter.
»Vi har en tendens til at ansætte i eget spejlbillede. Lidt groft sagt skal vi ud over det stadie, hvor den med samme farve skjorte opfattes som bedst kvalificeret,« siger Tine Jess, der samtidig påpeger, at mange stillinger slet ikke slås op.
»25 procent af adjunktstillinger og opad besættes uden opslag,« siger Tine Jess og uddyber problemet omfang:
»Af de resterende opslag er en del af dem skrevet så smalt, at man kan se, hvem de er tiltænkt.«
Færre kvinder end mænd søger opslåede professorater
Ansættelsesproceduren er dog ikke det eneste problem. Kvinderne skal også søge flere topstillinger, siger Per Holten-Andersen. Han forklarer, at der for hele Danmark er færre kvinder end mænd, der søger de opslåede professorater. Og det er absolut ikke optimalt, mener han:
»Andelen af kvinder, der får de professorater, de søger, er større end for mænd. Det betyder, at de kvinder, der søger, gennemsnitligt er mere kvalificerede end deres mandelige modkandidater.«
Det opfatter CBS-rektoren som en indikator af, at vi ikke får de mest kvalificerede til stillingerne. For som han siger:
»Der er jo så en række kvinder, som ikke har søgt stillingen, men som ville have fået den i stedet for den mand, der får den. De har bare ikke søgt.«
Skævheden betyder tab af talent
Den store kønslige skævhed på topforskerniveau betyder, at universiteterne og samfundet går glip af kloge hoveders bidrag. Det er den logiske konklusion, siger Per Holten-Andersen:
»Set fra et rationelt synspunkt, så er problemet, at når kvinder i alle de akademiske stillinger og studieniveauer kommer ud med lige så gode eksamener som mænd, så er det klart, at en del af den kvindelige talentmasse aldrig når op i de bedste stillinger.«
»Det betyder alt andet lige, at vi ikke har besat vores topstillinger med de bedste kandidater. Det er en logisk konklusion, for kvinder er lige så kvalificerede som mænd. Så problemet er, at vi ikke har de allerbedste siddende i vores topstillinger.«
