Forseglede breve fra Renæssancen kan nu åbnes virtuelt og læses for første gang

I en postmesters store kiste lå over 3.000 breve sendt fra hele Europa til Haag i Holland i det 17. århundrede.

I knap 600 af dem er indholdet et mysterium. For de blev aldrig leveret til modtageren og er alle forseglede og uåbnede.

Brevene blev gemt i årene 1689-1706 af postmesteren i Haag, Simon de Brienne, heraf navnet Brienne-samlingen, af den simple årsag, at modtageren stod for at betale portoen dengang.

Men nu er kisten og dens indhold landet hos et hold internationale forskere fra blandt andet MIT, Yale og Oxford sammen med en række andre brevsamlinger fra samme periode, der inkluderer hele 250.000 historiske breve.

Det har betydet, at forseglede breve fra Renæssancen i Europa er blevet læst for første gang nogensinde, uden at man har været nødt til at åbne dem, viser et netop publiceret studie i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Ved hjælp af en helt speciel teknik med røntgenstråler, også kaldet røntgen-mikrotomografi, har forskerne lavet en 3D-rekonstruktion af brevene, som dermed kan blive foldet ud virtuelt og læst.

»Det er meget fascinerende og smart, at man ved hjælp af moderne teknologi kan åbne dokumenter, som er foldet sammen, uden at gøre det fysisk,« siger specielkonsulent hos Rigsarkivet Asger Svane-Knudsen.

Men det er ikke sikkert, at resultaterne af studiet vil have stor betydning for den europæiske kulturhistorie, mener Anders Toftgaard, som er seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek i afdelingen Specialsamlinger.

»Det er fantastisk, at man kan læse et lukket brev. Men da det er en tilfældig kuffert af breve, der ikke har kunne afleveres til modtageren, vil brevenes indhold ikke ændre europæisk kulturhistorie. Det er meget store anstrengelser for at få fat i noget indhold, som ikke nødvendigvis matcher indhold, der er i andre arkiver og biblioteker i Europa,« siger han og fortsætter:

»Men lignende teknikker er blevet brugt og vil kunne bruges til at åbne dokumenter, som ikke kan åbnes, uden at de bliver beskadiget, som for eksempel forkullede papyrusruller fra Herkulanum.«

Asger Svane-Knudsen og Anders Toftgaard har ikke selv været en del af studiet.

En helt speciel foldeteknik

Men hvis ikke indholdet af brevene nødvendigvis er specielt, hvad er så interessant ved det nye studie?

Forskergruppen i studiet har især interesseret sig for den helt specielle måde, brevene i Brienne-samlingen er blevet sendt på. Kuverten, som vi kender i dag, blev nemlig først sat i produktion over 100 år senere. Derfor foldede afsenderne brevene om til en slags konvolut.

Metoden er nu af forskerne bag studiet blevet betegnet som 'letterlocking' og beskrives i studiet som en almindelig praksis for sikker kommunikation. Hvis brevet var foldet, så det var ekstra svært at åbne, var der måske tale om et spionbrev.

»Det kan være interessant, at man pludselig kan se på den måde, breve er foldet på, at der er gjort noget for at skjule indholdet for nysgerrige blikke undervejs. Det kan give en bevidsthed om, hvad der har været af praksis, og at det måske ikke har været tilfældige foldninger,« siger Anders Toftgaard.

Indtil nu har man skullet åbne forseglede breve og folde dem ud. Men ved at forskerne har udviklet en automatisk beregningsalgoritme, der identificerer og adskiller de forskellige sammenfoldede lag i brevet, kan indholdet af brevene vises på computeren.

Samtidig giver den virtuelle udfoldningsalgoritme ikke kun forfatterne mulighed for at læse indholdet, men de kan også visualisere foldemønstrene og genskabe den trinvise foldning af brevene.

»Hvis man har et ønske om at bevare brevene uåbnede, så er det en fin og skånsom måde at læse dem uden at bryde seglet eller noget andet,« siger Anders Toftgaard, der finder det interessant i nogle sammenhænge, men det ville være en type dokumenter som han ikke kan se, at Det Kongelige Bibliotek har i håndskriftsamlingen.

Forståelse af historisk kommunikationssikkerhed

Det er svært at sætte sig ind i, hvordan en algoritme kan adskille tekst og papir og skabe en virtuel rekonstruktion af et brev helt uden at åbne det. Men det er mere simpelt, end det lyder.

Indholdet af brevet bliver nemlig synligt gennem røntgenstrålingen, da de fleste typer blæk giver en anden kontrast, end det papir det er skrevet på.

»Blækket har en anden kemisk sammensætning end papir. Det vil sige, at der for eksempel altid er en hel del jern og andre metaller i, som tilbagekaster røntgenstrålerne eller lader røntgenstrålerne passere igennem på en anden måde, end hvis det var papir. På den måde kan man opfange, hvad der står skrevet,« siger Asger Svane-Knudsen fra Rigsarkivet.

Forfatterne af studiet antyder, at den virtuelle udfoldningsmetode og kategorisering af foldeteknikker kan bidrage til en forståelse af historisk kommunikationssikkerhed.

Stort potentiale på verdensplan

Ifølge Asger Svane-Knudsen er der helt andre og store uudforskede muligheder for brugen af den nye virtuelle teknik på verdensplan.

»Segmentet med uåbnede breve er meget lille, tror jeg. De har endnu ikke har fundet potentialerne i teknikken endnu. Oftest endte uåbnede breve i en skraldespand fremfor i et arkiv. De har sjældent haft en stor betydning i verden, da de har været ulæst. Derfor skal vi rette fokus mod en række andre typer dokumenter,« siger han.

Her mener han især, at teknikken formodentlig ville kunne benyttes til digital udfoldning af pergamenter lavet af dyreskind og beskadigede dokumenter, som du kan læse om i boksene under artiklen.

Teknikken kan selvfølgelig også bruges i de helt særlige situationer, hvor der er tale om større samlinger af dokumenter, som ikke er blevet åbnet. Det kunne være Brienne-samlingen og samlingen af opsnappede breve fra London, som nævnes i studiet.

I Danmark har vi tilsvarende samlinger, fra når danske skibe har erobret udenlandske skibe gennem århundreder, fortæller Asger Svane-Knudsen.