Nåede skandinaver til Azorerne flere hundrede år før portugiserne?
Nogle, muligvis vikingerne, nåede måske til Azorerne, omkring 700 år før portugiserne koloniserede øerne, peger nyt studie på.
Azorerne vikingerne nordboerne norrøn kolonisatorer sterol coprostanol,

Forskergruppe sætter nu spørgsmålstegn ved, om Azorerne var ubeboede, indtil portugisiske søfolk landede og senere koloniserede øerne i 1400-tallet. (Foto: Luis Ascenso/CC BY 2.0)

Forskergruppe sætter nu spørgsmålstegn ved, om Azorerne var ubeboede, indtil portugisiske søfolk landede og senere koloniserede øerne i 1400-tallet. (Foto: Luis Ascenso/CC BY 2.0)

Azorerne er en gruppe frodige og vulkanske øer, der ligger cirka 1.400 kilometer vest for den portugisiske kyst, langt ude i Atlanterhavet.

Øerne var angiveligt ubeboede, da portugisiske søfolk landede og senere koloniserede øerne i 1400-tallet. 

Azorerne

Azorerne, AcorerneAçorerne, portugisisk øgruppe i Atlanterhavet ca. 1500 km vest for Lissabon; det samlede areal er 2333 km2, og indbyggertallet 242.000 (2001). 

Azorerne består af ni vulkanske øer. Øen São Miguel rummer regionshovedstaden Ponta Delgada, hvor over halvdelen af befolkningen bor.

Fund af puniske mønter på Corvo vidner om, at karthaginienserne har kendt Azorerne. Senere har arabere haft kendskab til øerne. I midten af 1300-t. genopdagedes Azorerne af catalanere, og de nævnes på catalanske og italienske søkort.

I 1427 kom portugiseren Diogo de Silves til Azorerne og genopdagede de helt ubeboede øer, der kom under portugisisk herredømme. 

Kilde: Lex.dk

De bragte husdyr med sig og foretog store landskabsændringer for at kunne dyrke jorden.

Men historien om mennesker på Azorerne begyndte muligvis flere hundrede år tidligere, ifølge en ny forskningsartikel publiceret i tidsskriftet PNAS.

En portugisisk forskergruppe mener, at der var både mennesker og husdyr på Azorerne allerede i slutningen af ​​700-tallet efter vor tidsregning. Det er, omkring 700 år før portugiserne koloniserede øerne.

Forskerne gør et forsøg på at forklare, hvem der kan have været, og selvom der ikke er klare beviser, peger de på nordboere - muligvis vikingerne.

Brug for mere belæg

Steinar Solheim er arkæolog og lektor ved Kulturhistorisk Museum i Oslo, og han har på anmodning af Videnskab.dk's norske søstersite, forskning.no, taget et kig på den nye forskning.

Steinar Solheim mener, at studiet virker solidt, og at forskerne muligvis beviser, at der faktisk har været mennesker på Azorerne tidligere end forventet.

»Men de har brug for mere belæg for at kunne sige, om det var den norrøne (afledt af norð 'nord', red.) befolkning.«

Men først, hvorfor tror forskerne, at der kan have været mennesker på Azorerne allerede før 800 år efter vor tidsregning?

Azorerne vikingerne nordboerne norrøn kolonisatorer sterol coprostanol,

Søkort fra 1500-tallet viser Azorerne. (Foto: CC BY 2.0)

Afføring i søer

Der er hverken fundet bosættelser, værktøjer eller ting, som folk har efterladt. 

I stedet har arkæologer ledt efter indirekte evidens på, at der kan have været mennesker der. Det kaldes kaldes proxy-arkæologi.

Forskerne har samlet prøver fra bunden af ​​flere søer spredt rundt omkring på fem forskellige øer, der er en del af Azorerne. 

Her har de ledt efter stoffer, som kan knyttes til afføring hos både mennesker og husdyr, som mennesker havde med sig. Det kan være grise, geder eller andre husdyr. 

Forskere har ledt efter flere typer steroler, en slags organisk forbindelse, der kan findes i afføring fra pattedyr.

En type sterol kaldet coprostanol er specifikt knyttet til altædende pattedyr og dermed også mennesker. 

Forskerne argumenterer for, at der formentlig ikke var større pattedyr på Azorerne, før mennesker og deres husdyr ankom dertil.

Vildledende datering?

Teorien er, at afføring fra mennesker og dyr blev skyllet ned på bunden af ​​søerne af regn. Det blev lagret i sediment på bunden, som derefter kan undersøges og dateres.

»De bruger en kendt metode til at se på menneskelig tilstedeværelse,« siger Steinar Solheim.

Han siger, at det ud fra generelle betragtninger er usikkert, hvor meget disse stoffer bevæger sig rundt i sedimenterne. Det kan føre til vildledende datering, men Steinar Solheim mener, at analyserne i forskningsartiklen ser gode ud.

Azorerne ligger cirka 1.400 kilometer vest for den portugisiske kyst. (Google Maps)

Tegn på landskabsændringer

Og forskere mener, at de ser en klar ændring i landskabet i det 8. århundrede, i hvert fald på øen Pico. 

Det varierer fra ø til ø, men fra dette tidspunkt kan der have været både mennesker og husdyr på Azorerne. Omkring dette tidspunkt dukker de første spor efter større pattedyr op, og senere finder forskerne markører, der er mere direkte knyttet til mennesker.

Det er dog ikke de eneste tegn. Forskere har også set på andre markører, der indikerer, at landskabet blev ændret, både gennem skovrydning og hyppigere brande flere hundrede år før portugiserne officielt ankom.

Steinar Solheim påpeger, at der formentlig ikke er tale om en sammenhængende tilstedeværelse, men at mennesker muligvis satte præg på landskabet i perioder.

Var det vikinger..?

Men hvem var disse første kolonisatorer på Azorerne? 

Forskerne argumenterer for, at det kan have været vikinger, dels på grund af klimatiske og vindforhold omkring denne tid, de muligvis ankom til Azorerne.

Søfarende fra Skandinavien etablerede også forposter på Færøerne omkring 800 efter vor tidsregning og Island omkring 870 efter vor tidsregning. 

De viste, at de kunne navigere og sejle langt, men forskerne bag den nye artikel er bevidste om, at der ikke er noget konkret, der forbinder nordboere med Azorerne så tidligt.

På den portugisiske ø Madeira, ud for Afrikas nordvestlige kyst, er der fundet rester af en almindelig husmus, som er dateret til omkring år 1000. 

Tynd evidens

DNA-analyser af denne art viser, at den muligvis var af nordeuropæisk afstamning og derfor kan have været spredt af mennesker fra denne del af Europa.

Men det er lidt tynd evidens på, at nordboere skal være de første på Azorerne, mener Steinar Solheim.

»Som arkæolog vil jeg gerne se nogle flere fund,« siger Steinar Solheim til forskning.no.

Spørgsmålet er, om der vil være noget på Azorerne, der understøtter den teori, som denne forskergruppe har fundet.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker