Et sagnomspundet kort, der kunne give et unikt indblik i vikingernes viden om Amerika, er nu blevet bestemt til at være falsk.
Vinlandskortet har været kendt siden 1957. Det viser et omrids af Europa, Nordafrika, Grønland og - hvad der gør det ekstra interessant - en lille flig af den nordamerikanske østkyst, som vikingernes efterfølgere i Grønland, nordboerne, kaldte for ‘Vinland’.
Siden 1960’erne har kortet dog været under luppen hos forskere, der har debatteret, hvorvidt det stammede fra 1400-tallet - og dermed før Christoffer Columbus opdagede Amerika i 1492 - eller om der var tale om et falskneri.
\ Historien bag Vinlandskortet
Vinlandskortet dukkede op i 1957, efter en amerikanske antikvar ved navn Laurence Witten havde købt det fra en ukendt europæisk kilde.
Laurence Witten solgte kortet videre til filantropen Paul Mellon, der ville donere det til sit gamle universitet, Yale University, hvis kortet viste sig at være autentisk.
Efter flere års undersøgelser af kortet blev det erklæret ægte, og det blev præsenteret for resten af verden i bogen The Vinland Map and the Tartar Relation i 1965.
Det var en stor sensation, da det indikerede, at nordboerne var i Amerika før Christoffer Columbus var det i 1492. I dag ved vi, at nordboerne etablerede en boplads i Nordamerika allerede i omkring 1000-tallet.
Siden 1960’erne og frem mod i dag er Vinlandskortets autenticitet dog blevet debatteret af forskellige forskere på området.
Men den debat bør ifølge forskere fra Yale University erklæres for afgjort nu:
»Vinlandskortet er et falskneri,« siger Raymond Clemens, der forsker i gamle bøger og manuskripter ved Beinecke Rare Book & Manuscript Library på Yale University, i en pressemeddelelse.
Han har netop været med til at sætte kortet under en kritisk lup.
»Der er ingen begrundet tvivl tilbage. De nye analyser bør sætte sagen i bero,« fastslår Raymond Clemens, der står bag de nye analyser på Yale University, hvor kortet har hjemme.
En tenniskamp i det uendelige
Analyserne er endnu ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, hvor andre fagfæller kan gå arbejdet i bedene, men de er præsenteret i en nyhedsartikel på Yale University.
Og beviserne ser »meget plausible ud,« fortæller konservator René Larsen, tidligere rektor og lektor emeritus på Konservatorskolen under Det Kongelige Akademi.
»Det er helt klart mest sandsynligt nu, at kortet er falsk,« siger René Larsen, der har lavet flere undersøgelser af Vinlandskortet gennem sin karriere.
Flere ikke-involverede forskere, som New York Times har talt med, blåstempler også analyserne og drager desuden et lettelsens suk over, at der nu er ny viden i sagen.
»Det har fortsat i det uendelige som en tenniskamp i 20 år eller mere. Vi er nødt til at lægge låg på,« fortæller William Fitzhugh, der forsker i nordamerikansk arkæologi på Smithsonian National Museum, til New York Times.
\ Læs mere
Beviserne i blækket
Forskerne bag den nyeste granskning af Vinlandskortet præsenterer ifølge Yale University to afgørende beviser for, at kortet er falsk.
Tidligere studier har fundet små spor af blæk rundt omkring på kortet, der muligvis er fra nyere tid. Blækket indeholdt nemlig mineralet anatase, der først blev tilgængeligt i 1920'erne.
\ Anatase
Anatase er en naturligt forekommende mineraliseret form af titaniumdioxid (TiO2).
I det nye studie har Yale-forskerne kørt hele kortet igennem en palette af teknologier, som kortet ikke før er blevet underlagt. Den teknologiske totalundersøgelse afslørede, at anatasen gennemsyrer alle kortets linjer og tekst.
Tidligere er det blevet foreslået, at anatasen i blækket kan stamme fra tørresand, som eksempelvis blev udvundet i Schweiz i 1400-tallet. Det affejer forskerne også i den nye undersøgelse, hvor de finder, at anatasen minder mistænkeligt meget om den anastase, man finder i kommercielt producerede farver fra Norge i 1923.
Samtidig fandt forskerne ingen eller nærmest ingen spor af jern, svovl eller kobber, der ellers er typisk for den type blæk, man brugte i middelalderen.
»Det er et meget overbevisende bevis,« konstaterer René Larsen, der i dag er formand for videncentret for konservatorer Bevaring Sjælland og forsker som privatperson.
Træk i linjen på midten af de to kort her. Det mørke kort til venstre viser, hvor forskerne har fundet spor af anatase på Vinlandskortet.
\ Læs mere
Overlagt snyd
René Larsen stod bag en undersøgelse af kortets pergament, der i 2016 kunne fastslå, at pergamentet stammede fra 1400-tallet.
Så selve pergamentet er altså ikke forfalsket, men det er kortet og teksten, der er tegnet på. Med al sandsynlighed er pergamentet en udrevet side fra et stort middelalderværk kaldet ‘Speculum Historiale’.
Foruden beviserne i blækket har Yale-forskerne fundet bevis for, at noget originaltekst fra Speculum Historiale på kortets bagside er overskrevet med en ny tekst, der forsøger at forbinde Vinlandskortet til Speculum Historiale-værket.
Det lugter altså langt væk af overlagt snyd, mener Raymond Clemens:
»Den ændrede tekst ser tydeligvis ud til at være et forsøg på at få folk til at tro, at kortet er lavet på samme tid som Speculum Historiale. Det er et stærkt bevis på, at der er tale om falskneri,« siger han i artiklen fra Yale University.
\ Læs mere
Det falske kort er blevet historisk
Dermed kan der (forhåbentlig) sættes punktum i en sag, der i årtier har stjålet tid og tankekraft i en mindre hær af forskere.
Men var det så spild af tid?
»Absolut ikke,« fastslår René Larsen.
»Det var formålet med vores arbejde at undersøge, om det var falskt eller ej. Vi gik ind i det, fordi der opstod så mange myter. Det er en del af en konservators arbejde. Så jeg har det helt fint med, at det er falsk. Jeg har aldrig haft følelser i den ene eller anden retning. For mig har det været sjovt detektivarbejde,« siger han.
Yale-forskeren Raymond Clemens virker til gengæld lettet:
»Ting, som Vinlandskortet, fylder så meget i det intellektuelle luftrum. Vi gider ikke have, at det fortsætter med at være kontroversielt. Der er så mange sjove og fascinerende ting, som vi bør undersøge, der rent faktisk kan fortælle os noget om udforskninger og rejser fra middelalderens verden,« siger han til Yale University.
Selvom Yale-forskerne nu har dømt Vinlandskortet som værende et svindelnummer, smider universitetet dog ikke det omstridte kort i skraldespanden.
»Kortet er blevet et historisk objekt i sig selv. Det er et glimrende eksempel på falskneri, der har en stor international indvirkning, og det er en integreret del af Speculum Historiale, som er et oprigtigt fascinerende manuskript,« siger Raymond Clemens.

































