Ved du, hvad ‘naturlige eksperimenter’ er? Det bør du måske, for de har lige udløst Nobelprisen i økonomi

De tre økonomer David Card, Joshua Angristf og ​Guido Imben har dedikeret deres forskning til at hive det økonomiske forskningsfelt tættere på den virkelige verden.

Det arbejde har de i dag modtaget Nobelprisen i økonomi for.

De tre nobelprisvindere hædres for at have lagt kimen til, hvordan man kan drage mere præcise konklusioner om årsag og virkning – også kaldet årsagssammenhæng – gennem såkaldt naturlige eksperimenter.

Naturlige eksperimenter tager afsæt i, at der – eksempelvis når politikere indfører et nyt tiltag – sker ting ude i den virkelige verden, som forskere kan bruge til at besvare samfundsmæssige spørgsmål.

En af vinderne, David Card, har blandt andet brugt naturlige eksperimenter til at undersøge, om det fører til en højere arbejdsløshed, hvis man hæver minimumslønnen.

Her sammenlignede forskerne to amerikanske stater. Den ene stat havde hævet mindstelønnen, og det havde nabostaten ikke.

Resultaterne viste – modsat hvad økonomerne hidtil havde troet – at der ikke blev ansat færre, når man hævede minimumslønnen.

Og det er blandt andet den forskning, som har givet os en helt anden forståelse for arbejdsmarkedets dynamikker.

»Nobelprisen er givet for den måde, økonomi har ændret sig de sidste 30-40 år i retning mod at lave empirisk arbejde og prøve at finde de her naturlige eksperimenter ude i virkeligheden,« siger Jeppe Druedahl, der er lektor på økonomisk institut på Københavns Universitet.

»Det er fortjent, at de modtager Nobelprisen. For det er lige præcis noget, der har været med til at ændre, hvad økonomi er som videnskab over de seneste årtier. Hvis man går tilbage i top-tidsskrifterne i 80’erne, var der langt flere teoretiske artikler, mens der i dag er langt mere af den her empiriske forskning,« fortsætter Jeppe Druedahl.

\ Læs mere

Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Blevet mere empirisk

Trioens arbejde har ikke bestået i at nedfælde store teorier om emnet. De har i højere grad selv lavet undersøgelser og udviklet metoder til at finde årsagssammenhænge.

Inden for medicinsk forskning finder man årsagssammenhænge ved at udføre lodtrækningsforsøg, hvor en tilfældigt udpeget gruppe individer får en behandling, mens en anden gruppe ikke bliver behandlet.

Derefter måler forskerne, hvor stor en forskel behandlingen gjorde på individernes helbred, og dermed kan de udlede, i hvor høj grad behandlingen faktisk er årsag til forbedret helbred.

Den samme tankegang har de tre økonomer overført til økonomi. Af praktiske og etiske årsager er visse undersøgelser dog umulige – for eksempel kan forskerne ikke tvinge nogen til at gå i skole i 7 år i stedet for 13 år for at tjekke, hvor stor en forskel uddannelseslængden gør for folks indkomst gennem livet.

I stedet udnyttes de ‘eksperimenter’, som opstår helt naturligt i samfundet, når tilfældige begivenheder eller politiske tiltag gør, at en gruppe i samfundet påvirkes på en særlig måde, som for eksempel da den ene amerikanske stat hævede minimumslønnen.

»Deres metoder giver helt ny mulighed for at afdække, hvad der sker, når der eksempelvis iværksættes politiske tiltag og sker ændringer i vores økonomi. Derudover medfører det også en større interesse for bredere felt af spørgsmål – hvad enten det handler om effekten af at hæve minimumslønnen, eller hvor værdifuldt er det at gå i skole for en fremtidig arbejdsindkomst,« forklarer Jeppe Druedahl.

Ifølge lektor på CBS Birthe Larsen har de tre forskere bragt ny viden til den økonomiske videnskab ved at fokusere på, hvad der minder om eksperimenter, som man ellers kun kan lave indenfor naturvidenskaben.

»Den slags metoder er nyttige. Hvis man for eksempel vil undersøge, om flere pædagoger per børn i børnehaven betyder noget for børnenes fremtidige uddannelse, indkomst og trivsel, skal man finde noget, der minder om et naturligt eksperiment, for at være sikker på, at det er den ekstra pædagog og ikke andre forhold, som betyder noget,« siger Birthe Larsen, der er lektor ved Department of Economics på Copenhagen Business School.

\ Læs mere

Mens næsten hele landet lukker ned: Så effektiv var nedlukningen af Nordjylland

Bruges af flere forskningsfelter

Forskernes metoder har ligeledes spredt sig til andre forskningsfelter, blandt andet sociologi og statskundskab, forklarer Asmus Leth Olsen, der er MSO ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Han betegner naturlige eksperimenter som handlingsorienteret videnskab, der kommer med konkrete bud på, hvad effekterne er af en forskellig politik har betydet, for eksempel inden for uddannelse, sundhed og arbejdsmarkedet.

»Den typiske topforskning i dag – og over de seneste 20 år i statskundskab og sociologi – bygger på det tankegods, som de tre forskere har sat i verden. De har ikke skrevet store teoretiske værker om, hvordan man bør undersøge tingene, men har lavet konkrete, nørdede studier. De studier har været med til at lægge grundlaget for, at det i dag er udbredt i socialvidenskaberne at bruge naturlige eksperimenter.«

»Som ikke-økonom er det ikke altid, man noterer sig, hvem der får prisen i økonomi. Men det her er helt klart et år, hvor rigtig mange uden for økonomi også følger med, for naturlige eksperimenter er også pensum eksempelvis på statskundskab,« siger Asmus Leth Olsen.

»Så det er fedt, de får den – og det er meget fortjent.«

\ Læs mere

Quiz: Hvad ved du om Nobelprisen?

\ Læs mere

Klimamodellernes fædre får Nobelprisen i fysik 2021