For knap 20 år siden vedtog Norges parlament og lovgivende forsamling, Stortinget, at børsnoterede virksomheder i Norge skal have mindst 40 procent kvinder i bestyrelserne.
Kvindekvoten var kontroversiel. Mange forretningsmænd og politikere mente, at det var risikabelt at lukke kvinderne ind i bestyrelseslokalerne, og de frygtede, at virksomhedernes rentabilitet ville blive svækket.
Andre mente, at kvinder ville tilføre virksomhederne værdifuld ekspertise.
Nu gentager historien sig i Californien, som er én af verdens største økonomier.
Norsk forskning kan berolige gemytterne
Den amerikanske delstat indførte krav til andelen af kvinder i bestyrelser for børsnoterede virksomheder med hovedkontor i Californien i 2018 – 15 år efter, at Norge vedtog det.
Mange californiske investorer er oprørte og frygter økonomiske tab.
»Norsk forskning kan være med til at berolige gemytterne,« siger professor i økonomi Karin Thorburn ved Norges Handelshøjskole (NHH) til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.
Karin Thorburn var én af forskerne, der undersøgte, hvad der skete med virksomhederne, da andelen af kvinder i de norske bestyrelser blev øget.
Frygtede børskrak
Karin Thorburn og hendes to kolleger Espen Eckbo og Knut Nygaard har for nylig skrevet en artikel i Harvard Business Law Review om emnet.
Men hvad skete der i Norge, da de store virksomheder skulle skifte nogle af de mandlige bestyrelsesmedlemmer ud med kvinder?
Faldt virksomhedernes værdi på børsen? Faldt rentabiliteten?
Eller havde kvindelige bestyrelsesmedlemmer en positiv indflydelse på driftsresultatet?
Forskningsrapporterne strømmede ind, men studierne var pegede i forskellige retninger: Nogle af dem viste øget rentabilitet efter lovændringen, andre viste svækket rentabilitet for virksomhederne.
Positiv sammenhæng mellem kvinder og rentabilitet?
Nogle undersøgelser dokumenterede en positiv sammenhæng mellem kvindelige bestyrelsesmedlemmer og rentabilitet.
»Men denne sammenhæng indebærer ikke en årsagssammenhæng. Det er muligt, at rentable virksomheder er mere tilbøjelige til at finde kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Eller at kvinder er mere villige til at tage imod bestyrelsesposter i veldrevne virksomheder,« forklarer Karin Thorburn.
Men kvotereglen gav forskerne mulighed for at se, om der faktisk var en årsagssammenhæng, og om det førte til en ændring i virksomhedernes rentabilitet.
Skeptisk over for tvang
Økonomer ser typisk sammensætningen af bestyrelsen som et resultat af aktionærernes frie vilje.
Mange var bekymrede for, om kvindekvoten ville hæmme aktionærernes frie valg og måske svække bestyrelsernes effektivitet.
Manglede kvinder de nødvendige kvalifikationer, kunne det svække bestyrelsens muligheder for at give gode råd til ledelsen.
Traditionelt et mandenetværk
Modargumentet var, at rekrutteringen til bestyrelserne traditionelt var begrænset til mandenetværk. Dermed overså man potentielle kvindelige kandidater, som kunne have givet bestyrelsen bredere erfaring og viden.
En kvindekvote ville tvinge virksomhederne til at lede bredere, når de søgte direktører og bestyrelsesmedlemmer. Det ville øge virksomhedernes rentabilitet, mente mange.
Forskerne ved NHH var interesserede i de divergerende holdninger og den ophedede debat.
»Vi ville finde ud af, hvem der havde ret,« siger Karin Thorburn.
Flugt fra børsen?
I 2010 skrev den norske avis Aftenposten, at mere end 300 ASA-virksomheder var forsvundet siden 2002.
En undersøgelse fra Institut for Samfundsforskning viste, at 31 procent af dem angav kvoteloven som årsag til at skifte fra ASA til AS.
Men nu har forskerne afdækket, at det var forkert.
De virksomheder, der mistede deres notering på Oslo Børs, gik konkurs eller blev afnoteret som følge af opkøb, ifølge Karin Thorburn.
Det er komplekst og bekosteligt afnoteret på børsen, så det er usandsynligt, at virksomheder ville vælge denne måde for at undgå nogle få kvinder i bestyrelsen, mener Karin Thorburn.
Faktisk steg nettovæksten af nye virksomheder på Oslo Børs gennem 2007, hvor loven blev bindende.
\ Norge var først med kvindekvote
- I 2003 indførte Norge som det første land en kvote på mindst 40 procent kvinder i børsnoterede virksomheders bestyrelser.
- Kvoten var et politisk redskab til at ændre kønsbalancen i erhvervslivet. Dengang havde kun fem procent af virksomhederne en kvindelig topchef.
- Virksomhederne havde to år til at forbedre kønsbalancen i virksomhederne.
- Hvis det lykkedes, ville kvoten ikke blive indført, men i december 2005 var andelen af kvindelige topchefer kun nået op på 15 procent.
- Kvindekvoten blev indført, og virksomhederne havde to år til at implementere den.
Kilde: Karin Thorburn/NHH
Tæt på nul reaktion på børsen
Forskerne har undersøgt, om aktiekursen var påvirket af beslutningen om en kvindekvote. Blev aktionærerne skræmt af tanken om, at bestyrelseslokalerne snart ville blive ‘invaderet’ af kvinder?
»Aktiekursen var stort set upåvirket af disse lovændringer. Så der var ikke noget, der tydede på, at investorerne så kvoten som bekostelig for selskaberne,« siger Karin Thorburn.
Det gjaldt også virksomheder med kun mandlige bestyrelsesmedlemmer.
Absolut ingen effekt på rentabiliteten
Regelændringen havde heller ingen betydning for værdiudviklingen i virksomhederne.
Forskerne sammenlignede de børsnoterede virksomheders driftsresultater med almindelige aktieselskaber, som ikke var omfattet af kvindekvoteloven.
»Vi fandt ingen forskelle i driftsresultatet over tid. Den pålagte kvindekvote havde ingen betydning for værdiudviklingen,« siger Karin Thorburn.
Kønskvoterne i bestyrelserne havde således ingen reel indvirkning på virksomhedernes rentabilitet.
Kvinder mangler erfaring?
Forskerne undersøgte også, om loven betød, at erfarne mænd blev byttet ud med uerfarne kvinder. Forskerne så, at det var rigtigt, at kvinderne havde mindre topledererfaring.
Men samtidig var det de mandlige bestyrelsesmedlemmer med mindre erfaring, der blev udskiftet.
Bestyrelsens samlede oplevelse var derfor nogenlunde konstant.
Mangel på kvalificerede kvinder var en anden bekymring. Mange frygtede, at de få erfarne kvinder ville få så mange bestyrelsesposter, at de ville få for travlt til at udføre et godt stykke arbejde.
»Men vi fandt ingen stigning i antallet af bestyrelsesposter, hvert bestyrelsesmedlem havde,« siger Karin Thorburn.
Oliefonden lægger pres
Norges Bank Investment Management (NBIM – ofte kaldet Oliefonden, forvalter den norske stats milliardindtægter fra salg af olie og gas, red.) lægger nu pres på udenlandske virksomheder, som de ejer aktier i, for at øge andelen af kvinder i bestyrelserne.
Hvis mindre end 30 procent er kvinder, opfordrer Oliefonden virksomhederne til at sætte mål for en stigning.
»Oliefondens mandat er at øge afkastet og være en ansvarlig ejer. Da kønsdiversitet i bestyrelserne ikke påvirker afkastet, mener jeg ikke, at fonden skal bruge sin magt til at accelerere dette i andre lande,« siger Karin Thorburn til NHH Bulletin.
Udlandet kan søge trøst i norsk forskning
Nu er der den samme uro blandt investorerne i USA, som der var i Norge for godt ti år siden. Reglen om kvinders repræsentation i bestyrelserne omfatter de 600 største virksomheder i Californien.
I tillæg har den amerikanske Nasdaq-børs besluttet, at alle virksomheder, der handles, skal have mindst én kvinde i bestyrelsen.
Hvis ikke, skal de forklare hvorfor, såkaldt ‘comply or explain’ – altså adlyd eller forklar.
Men hvorfor skal virksomhederne presses til at vælge kvinder ind i bestyrelserne, hvis det ikke har nogen økonomisk effekt?
Selvom det resultatmæssigt kan være hip som hap, om kvinder er med i bestyrelsen eller ej, så handler det om at følge med tiden, mener Karin Thorburn.
Virksomhederne kan foretage kønskvoteændringer i bestyrelsen, så de fremstår moderne uden omkostninger.
»Folks værdier er i forandring. For at tiltrække kapital fra enkeltpersoner og andre kapitalejere skal institutionelle investorer som Goldman Sachs Asset Management og andre reagere på ændringer i, hvad folk foretrækker,« siger Karin Thorburn.
Forsker: Bestyrelsesmedlemmer bør supplere hinanden
Fokus på kønsbalancen i bestyrelserne afspejler en tendens i samfundet, der handler om at omfavne mangfoldighed, mener hun.
Mange kunder forlanger i stigende grad, at deres formue investeres ansvarligt i tråd med deres personlige værdier.
»Personligt er jeg for større mangfoldighed. Hvide mænd har traditionelt haft næsten eneret på magtpositioner i den private sektor. Det her handler ikke om at øge værdien, men om grundlæggende værdier,« siger Karin Thorburn.
»Derudover er det vigtigere at vælge den rigtige person. Der er individuelle forskelle på tværs af køn. En god bestyrelse bør bestå af mennesker, der supplerer hinanden.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
